06. februar 2022
Efter covid fortsætter kampen mod mæslinger og andre store sygdomme
Mens verdens opmærksomhed i 2020 især rettede sig mod udbruddet af covid-19, faldt antallet af mæslingesmittede kraftigt, viser ny rapport. Også andre sygdomme blev lukket ned og skal nu forhindres i at brede sig igen.
Fra vaccinationskampagne mod mæslinger i Guinea. Foto: CCBY UNICEF Guinea
I mange år har antallet af rapporterede mæslingetilfælde i verden generelt været på vej ned, takket være udbredelsen af en vaccine. Det har reddet omkring 30 millioner liv i de sidste 20 år, men sygdommen kan stadig blusse kraftigt op.
I 2019 eksploderede mæslingesmitten og blev mere end seksdoblet, men i 2020 er smitten igen faldet med over 80 procent. Det viser seneste tal i en rapport fra WHO og det amerikanske Center for Disease Control (CDC).
Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen
Nedlukninger har både været godt og skidt for sundheden
Peter Henrik Andersen, afdelingslæge hos Statens Serum Institut med speciale i vaccinationsforebyggelige sygdomme, mener, at det store fald i mæslinger skyldes indsatsen mod en helt anden sygdom, nemlig covid-19.
Ifølge WHO har nedlukningen af verden generelt set haft en stor negativ effekt på verdens fattigste, fordi flere er blevet skubbet længere ned i fattigdom og fordi dødsfald fra sygdomme som tuberkulose og malaria er steget i takt med, at adgangen til sundhedsydelser er blevet forstyrret. Men der har også været en vis positiv effekt:
”Jeg vurderer, at den primære forklaring på det store fald i mæslingesmitten på globalt plan i 2020 er de omfattende restriktioner, som verden har indført i de seneste to år. Afstandskrav og brug af maske har sammen med grundigere håndvask og afspritning gjort det sværere for både mæslinger og en række andre luftvejssygdomme at sprede sig,” siger han.
”Vi kan blandt andet se, at en sygdom som kighoste også er blevet reduceret. Lige før udbruddet af covid-19 havde vi et meget stort udbrud af kighoste i Danmark, og fra april 2020 og frem til i dag er der næsten ingen tilfælde”.
Kan stadig nå at forhindre nye store udbrud
Peter Henrik Andersen forklarer, at den voldsomme stigning i antallet af tilfælde lige før covid ramte skyldes, at sygdommen ofte kommer i bølger, hvor man ser store mæslingeudbrud, som derefter fører til en forøget immunitet, men at immuniteten derefter svinder igen, og at der derfor kan komme nye store udbrud.
Det betyder samtidig, at når færre er blevet smittet under covid-pandemien, kan der være lagt i kakkelovnen til et stort udbrud senere:
”Man kan godt frygte, at der kan komme en ny bølge af mæslinger og andre luftvejssygdomme, når verden løfter covid-restriktionerne. Den bedste måde at imødegå det på er ved at sikre, at så mange børn som muligt bliver vaccineret mod børnesygdomme, både i Danmark og i resten af verden,” siger afdelingslægen.
Nedlukningerne under covid-pandemien har ifølge WHO ført til, at over 22 millioner små børn er gået glip af deres første mæslingevaccine. Det er tre millioner flere end året før. Men Peter Henrik Andersen er alligevel forsigtigt forhåbningsfuld:
”På den korte bane har der været et fald i antallet af vaccinationer mod mæslinger i løbet af covid-pandemien, men vi kan stadig nå at indhente det tabte, hvis verdens lande sætter fokus på at vaccinere børnene, inden de bliver smittet,” afslutter Peter Henrik Andersen.
Om mæslinger
Mæslinger er en ekstremt smitsom sygdom, der især rammer børn. Før udviklingen af en vaccine i 1963 døde omkring 2,6 millioner mennesker hvert år af sygdommen, globalt set. I modsætning til sygdomme som covid-19, der primært rammer ældre og personer med svagt helbred, er de fleste af ofrene for mæslinger små børn på under fem år. Især, hvis børnene i forvejen lider af dårlig ernæring, mangel på vitamin A, eller hvis deres immunforsvar allerede er svækket af andre sygdomme.
Derfor er mæslinger især et problem i udviklingslandene, men også i den rige del af verden. I Europa ender hvert fjerde til hvert femte mæslingetilfælde i barnealderen med hospitalsindlæggelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som varig hjerneskade og i værste fald døden.
I Danmark begyndte vi i 1987 at vaccinere alle børn mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, og det førte blandt andet til, at det lykkedes helt at eliminerede mæslinger herhjemme i 2017. Men sygdommen fortsætter med at være et problem mange andre steder i verden.
Der florerer stadig en myte om, at mæslingevaccine kan føre til autisme, men flere store befolkningsbaserede undersøgelser, bl.a. fra Danmark, har ikke kunne påvise en sammenhæng mellem MFR-vaccination og udvikling af autisme.
Kilde: WHO, SSI
