En dansk oliemilliardær og en naturforkæmper møder tilfældigt hinanden på et fly. De giver håndslag på at gøre palmeolie mere grøn

Der er også lange fingre af regnskov mellem oliepalmerne. De grønne korridorer er smalle leverum for fugle, padder, frøer, orangutanger og andre dyr. Selv den ellers kritisk truede pangolin er spottet her. De beskyttede områder udgør en tredjedel af plantagens areal, og natur og landbrug er flettet sammen.

Op fra skyttegraven

Samarbejdet mellem ZOO og UP starter rigtigt i 2010. Eksperterne fra ZOO skal rådgive UP med omstillingen til en mere bæredygtig produktion på selskabets plantager på Borneo og i Malaysia. UP forpligter sig til at oprette en biodiversitetsafdeling på Borneo i tæt samarbejde med Carl Træholt.

”Vi kan nemt komme til at leve i hver vores skyttegrav og tro, at vi gør det eneste rigtige. Vi må lægge en planke ned fra hver side og finde en mere frugtbar måde at gøre tingene på,” siger Carl Bek-Nielsen over en forbindelse fra Malaysia, hvor de fleste af UP’s plantager ligger.

Da først beslutningen om at skifte markant kurs i den udskældte industri er taget, handler Carl og Martin hurtigt.

”Nu går vi efter at imødekomme verdens mest stringente bæredygtighedskriterier,” siger de til UP’s bestyrelse. Er det ikke lige lovligt voldsomt? lyder bekymringen.

”Nej,” svarer brødrene.

Væk med linealen

Som en del af arbejdet skal UP erstatte stærke sprøjtegifte med biologisk bekæmpelse af skadedyr, de skal opbygge eget insektlaboratorium og en planteskole, og de skal plante ny skov på plantagen, hvor vilde dyr kan leve. Brødrene Bek-Nielsen vil også nedbringe UP’s samlede CO2-aftryk markant. UP’s ledere bliver sendt på seminarer i København og Malaysia, og eksperter bliver hyret.

Omstillingen kræver også et mentalitetsskift blandt plantagens 3000 medarbejdere.

”Når man skulle lave en kanal til et dræn, plejede man at gøre det efter en lineal, og stod der skov i vejen for, at man kunne lave en flot, lige mark, så ryddede man den. Det var slut nu,” siger Carl Bek-Nielsen.

Carl og Martin indleder en turne rundt i virksomheden i top og bund, blandt ledere og plantagearbejdere. Han holder så mange ”prædikener” om bæredygtighed, at han nærmest føler sig som en præst.

”Alle skulle opleve, at vi satte det her øverst på vores agenda,” siger Carl Bek-Nielsen.

I seng med fjenden

Ifølge ZOOs Carl Træholt er der skepsis internt i ZOO i starten. Der har været kritik i pressen af palmeolieindustrien – og også af UP. ZOO er bange for at bidrage til greenwashing. Men Træholt og den daværende videnskabelige direktør, Bengt Holst, taler for partnerskabet.

”Lederskab handler også om at se muligheder i nogle områder, som man traditionelt ville ignorere,” siger Træholt.

Da ZOO for alvor begynder parløbet med UP, får han også kritik fra det internationale ZOO-miljø, han ellers er højt respekteret i.

”Hvorfor går I i seng med fjenden?” lyder spørgsmålet fra de europæiske kolleger.

Men ZOO ser det som deres fornemmeste opgave at sikre naturbevaring rundt om i verden og mener, at et samarbejde med UP er den mest frugtbare vej at gå.

”På de 10-12 år vi har arbejdet sammen med United Plantations, har vi opnået mere for naturen i de her palmeolieområder, end man har opnået igennem årtiers protester,” konkluderer Bengt Holst i dokumentarfilmen ’Palmeolie i orangutangernes land’.

Hård start

Trods Bek-Nielsen-brødrenes bæredygtighedsturne på plantagen, så er der især de første tre-fem år efter kursændringen problemer.

“Folk sagde: ‘Det lyder interessant’, men så snart man gik ud ad døren, kom håndgranaterne flyvende, og så var der alle mulige grunde til, at tingene ikke kunne lade sig gøre,” fortæller Carl Bek-Nielsen.

I et tilfælde var UP’s chef for biodiversitetsafdelingen ved at rive håret ud af hovedet på sig selv, da de planteprøver, han havde arbejdet på i syv måneder, var blevet hakket ned med en machete.

Carl Træholt fra ZOO oplevede også en hård start:

“Når vi havde samlet 10.000 frø fra naturlige træarter, vækstet dem i planteskolen og plantet dem ud, så skete det, at der var en ‘ukrudtsrunde’, og så blev de sprøjtet. Når sådan noget sker én gang, er det en fejl, når det sker to gange, tager man det op med de ansvarlige ledere. Når det sker tre gange, så er det ikke tilfældigt mere”.

I de situationer har det været afgørende for ZOO, at plantagedirektøren har været dedikeret.

”Jeg kan ringe og sige: ‘Carl, med den tilgang kommer vi ingen vegne, og så er vi ikke interesserede mere, for så er det ikke seriøst’,” pointerer Carl Træholt, der understreger, at samarbejdet har været båret af, at han og Bek-Nielsen stoler på hinanden.

Og langsomt begynder tingene at ændre sig.

Lille glimt af håb

Trods udfordringerne går det fremad for natur og biodiversitet på plantagen på Borneo: Biologiske duftfælder erstatter sprøjtegifte i kampen mod skadelige næsehornsbiller, kobraslanger erstatter rottegift, antallet af fuglearter og truede dyr i de beskyttede korridorer skyder i vejret. Arbejderne stopper med at hælde gødningsrester i bækken, og UP udfaser den udskældte sprøjtegift Paraquat og forpligter sig til ikke at fælde ny skov på alle deres plantager.

Biolog og professor ved Københavns Universitet Ida Theilade har arbejdet med forvaltning af tropeskove i mere end 30 år. Hun kalder samarbejdet mellem UP og ZOO for ”et lille glimt af håb i en sektor, hvor der foregår rigtig meget beskidt”.

”Det viser, at man kan gøre meget på en plantage for at fremme biodiversitet og lave plads til andre arter end oliepalmen – og at det er nyttigt både for producenten, medarbejderne og miljøet. Håbet er selvfølgelig, at andre i industrien tager den gode idé og fortsætter, så det skaleres,” siger Ida Theilade.

Hun understreger, at mens lovgivning mod for eksempel skovfældning er på plads de fleste steder i verden, så fortsætter illegale aktiviteter i stor stil.

”På verdensplan er oliepalmer stadig en af de største trusler mod tropiske skove, og det har enorme konsekvenser – også for klimaet,” understreger Ida Theilade.

Ifølge Theilade har Interpol kortlagt, hvordan væksten af olieplantager er forbundet til organiseret kriminalitet som handel med truede dyrearter, narko, menneskesmugling, hvidvask og korruption. I februar 2023 blev en indonesisk palmeolie-milliardær idømt 15-års fængsel for at have fældet skov på et areal, der svarer til over halvdelen af Bornholm. Og NGO’er peger på, hvordan oliepalmer gennem årtier har overtaget den jord, som oprindelige folk har rettigheder til og levede af.

Nu kan de selv

Mens Ida Theilade ser et håb i ZOO og UP’s samarbejde, mener hun, at der fortsat også er brug for den protest-aktivisme, der presser industrien.

”Tit er det aktivismen og den der naming and shaming, der gør, at virksomhederne bliver klar til at samarbejde konstruktivt,” mener professoren.

Hun fremhæver desuden et nyt EU-direktiv, som stiller større krav til sporbarhed og dokumentation for lovlig anskaffelse af palmeolie som ”ambitiøst”.

Ida Theilade betegner det samtidig som urealistisk at skulle undvære palmeolie, både fordi det er en levevej for millioner af småbønder, og fordi det er svært at finde en anden afgrøde, der kan hamle op med oliepalmens produktivitet – olien er en vigtig fødevareafgrøde. Cirka hver tredje vare i supermarkedet indeholder palmeolie.

Men produktionen skal altså virkelig forandres, understreger Theilade, både for arbejdernes, klimaet og naturens skyld.

”En ting er sikkert, hvis vi ikke gør noget for at stoppe afskovning, så har vi udryddet den tropiske regnskov i slutningen af dette århundrede,” siger hun.

ZOOs Carl Træholt mener, at samarbejdet med UP i nogen grad har påvirket forandringsprocesser i industrien, men erkender, at industrien generelt ”skal have vredet armen rundt på ryggen”, før der for alvor sker noget.

”Men,” siger han, ”i det mindste har vi fået tusinder af hektar regnskov til at eksistere på planeten. Vi har fået orangutanger og forskellige kritisk truede dyrearter beskyttet. Helt konkret”.

Træholt fortæller, at ZOO og UP nu er i gang med den tredje femårsplan for samarbejdet, og at ZOO overvejer sin exit-strategi fra projektet.

”Jeg synes personligt, vi er kommet langt. Nu kan de selv, og det er jo hele målet,” siger han.

Journalist Thomas Aue Sobol er en del af dokumentarholdet bag filmen ‘Palmeolie i orangutangernes land,’ der skildrer historien om brødrene Bek-Nielsens palmeolieplantager og samarbejdet med Københavns ZOO. Filmen har været vist ved CPH:DOX tidligere i år, er instrueret af Dan Säll og produceret af Ulrik Gutkin, Copenhagen Film Company Kort & Dok, og den er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Opdatering 30.9.2024: Dokumentarfilmen ‘Palmeolie i orangutangernes land’ kan ses på Tv 2 Kosmopols hjemmeside.