06. december 2020

Klimakamp når Højesteretten: Aktivister vil sætte prop i norske oliebrønde

Den norske stat bliver i Højesteretten sagsøgt for at skade klimaet. Det er blot et ud af mange eksempler på, hvordan staters ansvar for klimaet nu ender i retten.

Klimaaktivisterne mener, at den norske stat overtræder nordmændenes grundlovssikrede ret til et bæredygtigt miljø ved at indlede nye olieboringer. Foto: CCBY Benjamin.duivesteyn.

Klimaaktivisterne mener, at den norske stat overtræder nordmændenes grundlovssikrede ret til et bæredygtigt miljø ved at indlede nye olieboringer. Foto: CCBY Benjamin.duivesteyn.

Klimaaktivister i Norge har netop trukket den norske stat hele vejen til Højesteret for ikke at beskytte klimaet. Den norske stat har nemlig givet tilladelser til at bore efter olie i Arktis. Det, synes sagsøgerne klimaorganisationerne Natur og Ungdom, Greenpeace og Bedsteforældrenes klimaaktion, hænger ikke sammen med at passe på fremtidens miljø.

Afbrænding af olie udleder store mængder drivhusgasser og er en af de helt store kræfter bag klimaforandringerne. Norge er verdens syvendestørste eksportør af drivhusgasser, og studier viser, at de nye olieboringer kan føre til, at drivhusgasmængderne fra norsk olie stiger med 150 procent.

Derfor argumenterer aktivisterne for, at den norske stat overtræder nordmændenes grundlovssikrede ret til et bæredygtigt miljø.

“Det er en fantastisk nyhed, at Norges Højesteret nu tager vores fælles klimaretssag mod den norske regering til den øverste domstol. En jagt efter mere olie i Arktis er helt ude af trit med tiden og kampen for at afværge den globale klimakrise,” siger Sune Scheller, som er kampagneleder for hav og olie hos Greenpeace Danmark, og som har fulgt sagen tæt.

Klimaet træder ind i flere retssale

Klimaretssagen i Norge er ikke unik. Der er nemlig mange eksempler på lande, hvor domstole tager stilling til, om stater overholder deres klimaforpligtelser. Det internationale advokatfirma Norton Rose Fulbright anslår, at der sidste år var omkring 1400 klimaretssager i 33 forskellige lande.

I England blev planerne om en ny landingsbane i Heathrow Airport for eksempel aflyst på grund af dens effekt på klimaet, mens der i Holland blev dømt, at staten skulle forhøje reduktionskravet i forhold til udledning af drivhusgasser fra 17 procent til 25 procent ved udgangen af 2020.

Det er første gang, at klimaet når hele vejen til Højesteret i Norge, men det er tredje gang, at sagen skal behandles ved de norske domstole. I byretten og landsretten blev det fasslået, at den norske stat ikke brød grundloven i deres oliejagt i Arktis.

Alligevel er Sune Scheller håbefuld omkring sagens udfald i denne omgang.

”Det er på ingen måder usandsynligt, at Højesteret dømmer, at olieboringerne krænker de norske grundlovsrettigheder. Vi ser mange overraskende domme i andre lande, som giver håb til udfaldet,” siger han.

Om den norske stat bliver dømt til at stoppe deres olieboringer, må tiden vise. Uanset kan sagen stadig gøre en forskel, da den har sat klima på dagorden og viser, at stater også har ansvar for klimaet, mener Sune Scheller.

”Det er et eksempel, som kan inspirere andre klimabevægelser til at se, at det gør en forskel at tage klimakampen op i retssalen,” sige han.