Ny ligestillingslov virker: Antallet af kvinder er fordoblet i Sierra Leones parlament

Flere og flere kvinder fylder pladserne i Sierra Leones parlament. Ved junis parlamentsvalg blev den siddende præsident, Julius Maada Bio, genvalgt, men denne gang med dobbelt så mange kvinder ved sin side

I dag udgør kvinderne 30 procent af parlamentet i Sierra Leone, og det er en fordobling af de tidligere 15 procent.

”Det betyder først og fremmest, at hvis du som en almindelig kvinde ønsker at gå ind i politik, så har du meget bedre chancer nu,” siger Zeina Hilal. Hun er leder for ligestillingsprogrammet hos Inter-Parliamentary Union, IPU, der er en global organisation, som arbejder for demokrati i nationale parlamenter.

”Og så er det et stort skridt for at sikre en bredere repræsentation i Sierra Leone. Nu er der virkelig noget at bygge videre på, for det egentlige mål er lighed,” siger hun.

Ligestillingen i Sierra Leone er i løbet af de sidste år gået stærkt, og den udvikling har vi fulgt med i hos Verdens Bedste Nyheder. Landet har givet kvinder lov til at eje land og vedtog i begyndelsen af året en omfattende lov for at styrke ligestillingen i landet, der blandt andet indeholder en kvote på minimum 30 procent af hvert køn i parlamentet, som nu er blevet til virkelighed.

”Det er lykkedes at få så mange kvinder valgt, fordi der er politisk vilje. Mange lande har love, der ligner, men det er ikke alle, der håndhæver dem,” siger Zeina Hilal.

Og kvindelige ledere er en stærk løftestang til at ændre sociale normer. I løbet af det sidste årti var der næsten tre gange større udvikling i lande med kvinder i lederpositioner end i lande uden, ifølge FN’s udviklingsprogram, UNDP.

”Et demokrati bygger på, at der er personer fra forskellige grupper i samfundet i et parlament, så hele folket er repræsenteret,” siger Zeina Hilal.

Kvindestemmer i parlamenter 

Lovændringen betyder konkret, at alle partier, der ønsker at stille op til valget, minimum skal have 30 procent kvinder på deres kandidatliste. Hvis de ikke har det, bliver hele partiet ikke godkendt til at opstille af Sierra Leones valgkommission.

”På den måde skal både mænd og kvinder kæmpe for, at begge køn er repræsenteret,” siger Zeina Hilal.

Et andet tiltag for at sænke barrieren for at opstille til parlamentsvalget er at sænke prisen på selve gebyret, man skal betale for at stille op. Det gælder både for mænd og kvinder.

Mange forskellige organisationer har arbejdet for at skabe mere ligestilling i Sierra Leone, men Inter-Parliamentary Union og Sierra Leones parlament har siden 2014 samarbejdet om at få flere kvinder i parlamentet, men også for at ændre den sociale traditionen for kvindelig omskæring i landet, forklarer Zeina Hilal.

”Det er et af de problemer, som kvinder i parlamentet kan være med til at ændre, fordi de får en stemme i offentligheden, der varetager kvinders behov og interesser,” siger hun.

Inter-Parliamentary Union har også afholdt workshops i parlamentet, hvor de har ledet diskussioner om, hvorfor det er vigtigt at øge kvinders deltagelse i demokratiet. De har rådgivet kvinder, der stillede op, og har skabt forbindelser mellem kvindelige parlamentarikere i andre nærtliggende lande, så de kan udveksle erfaringer, forklarer hun.

”Vi arbejder på forskellige måder, men altid med en åbenhed overfor, hvilke behov der er,” siger Zeina Hilal.

Kvoter er effektive

Inter-Parliamentary Union arbejder i mange lande verden over, når det kommer til at øge kvinders deltagelse i demokratiet – og de er fortalere for kvoter.

I det vestafrikanske land Benin blev landets forfatning revideret for tre år siden for at få flere kvinder i parlamentet. Dengang blev 24 ud af 109 pladser i parlamentet reserveret til kvinder med støtte fra blandt andre Inter-Parliamentary Union. Alle de pladser er i dag udfyldt af kvinder, så de udgør 26 procent af Benins parlament.

Her i begyndelsen af året var der så valg i Nigeria, hvor Inter-Parliamentary Union også har arbejdet på at få flere kvinder i parlamentet. Landet har ikke indført kvoter, og efter valget var det tydeligt, at kun en meget lille andel blev valgt ind.

”Selvom de fleste i den nigerianske befolkning var af den opfattelse, at forandring var nødvendigt på dette punkt, så lykkedes det ikke. Resultaterne var meget skuffende, men regeringen havde netop ikke indført kvoter, som vi ellers ved virker,” siger Zeina Hilal.

Men kvoter er ikke den eneste vej til mere ligestilling. Eksempelvis har et land som Tyrkiet ikke haft nogen kvoter for, hvor mange kvinder, der skal være i deres parlament, og alligevel stiger antallet langsomt.

”Det kan godt lade sig gøre uden kvoter. Det er egentligt bare et spørgsmål om, hvor lang tid det skal tage,” siger Zeina Hilal. ”For i lande, hvor de indfører kvoter, ser vi, at det virker og sætter skub i ligestillingen,” siger hun.

Der er plads til fejring af, at der nu er langt flere kvinder i parlamentet end før valget, men der er alligevel langt til at opnå ligestilling i Sierra Leone.

”Nu har vi opnået ét ligestillingsmål,” siger Zeina Hilal. ”Så nu er der en stolthed og vilje til at nå endnu flere”.