27. februar 2022
Radio redder liv: Afslører korruption i Zimbabwe
I et af verdens mest korrupte lande har en lille lokalradio reddet liv ved at kaste lys over problemerne med bestikkelse på helt lavt niveau. Den slags sager viser en vej frem, mener korruptionsforsker.
CORAHs redaktør, Nonhlanhla Ngwenya, i studiet. Foto: IMS
$10 ekstra dollars. Det var pludselig prisen, hvis jordemoderen skulle hjælpe til ved fødslen. Ellers ville hun ikke røre en finger. Den zimbabwiske kvinde Beauty Nyamusanguza var taget med sin højgravide niece ind på en fødeklinik, og den normale pris på 25 dollars for klinikkens hjælp var allerede for længst betalt.
Men nu, hvor veerne meldte sig, nægtede personalet alligevel at hjælpe, hvis de ikke fik ekstra penge i bestikkelse. De to kvinder havde ikke flere penge, og mens de forgæves bad om hjælp og forsøgte at forhandle, døde barnet under fødslen.
”Det var som en horrorfilm,” siger Nyamusanguza. ”Alt hvad jeg kunne gøre, var at skrige. Men personalet stod bare og kiggede på mig, som om intet var hændt. Barnet døde, fordi vi er en fattig familie og ikke havde 10 dollars”.
Radio retter op på uretfærdighed
Episoden er langt fra enestående. Flere andre kvinder har også fortalt, at de blev afkrævet bestikkelse i fødeklinikken Overspill, der ligger i forstaden Epworth i udkanten af Zimbabwes hovedstad, Harare.
Det fik en lille lokalradio til at gå ind i sagen. Community Radio Harare (CORAH) er en lokaldrevet radiostation og civilsamfundsorganisation.
Om Radio CORAH
CORAH er forkortelse for Community Radio Harare. Det er en lille organisation med tilhørende radiostation, der ikke har sendetilladelse, og derfor ikke kan sende radio gennem luften. I stedet bruger de internetplatforme som Facebook, Youtube, SoundCloud, Twitter, SMS og WhatsApp til at nå ud til deres omkring 253.000 lyttere og følgere.
CORAH optager også programmerne som podcasts, som de gemmer på USB-sticks og afspiller ombord på de små minibusser, der forbinder byer og områder i Zimbabwe. Programmerne i busserne er specielt målrettet de områder, busserne kører igennem, og tager fat på aktuelle problemer i det konkrete område. For eksempel udbrud af sygdomme som kolera eller tyfus.
Formålet med radiostationen er ifølge organisationen selv at holde myndighederne i det dybt korrupte land ansvarlige og give folk i bunden af samfundet en stemme, der kan høres.
Stationen støttes og finansieres blandt andet med tilskud fra den danske organisation International Media Support, der assisterer journalister og hjælper med at opbygge frie og uafhængige medier rundt om i verden. Pengene kommer især fra bistandsmidler fra Sverige, Norge og Danmark.
Da CORAH begyndte at interviewe kvinderne, der var blevet afkrævet bestikkelse på klinikken, fik historierne stor opmærksomhed på de sociale medier, og en video om sagen gik viralt blandt stationens 253.000 følgere. Det fik endnu flere kvinder at stå frem med deres egne historier om korruption på klinikken.
Til sidst blev opmærksomheden så stor, at de lokale myndigheder blev presset til at aflægge klinikken et besøg. Og det gav resultater, siger Nonhlanhla Ngwenya, der er programkoordinator og redaktør hos CORAH:
”Korruptionen i Overspill-klinikken er helt sikkert faldet, efter vi dækkede sagen. Vi hører nu fra mange lokale kvinder, at de har brugt klinikken uden at blive afkrævet ekstra bestikkelsespenge for basale ydelser. På baggrund af den feedback, vi får gennem vores netværk, vurderer jeg, at korruptionen er faldet med omkring 65-70 procent”.
Hun tilføjer, at der stadig foregår visse lyssky ting på klinikken, men at det nu foregår i det skjulte, hvor det førhen foregik helt åbent.
Folk frygter Facebook mere end politiet
Klinikken blev aldrig anmeldt til politiet. Zimbabwe er kendt for at være et af verdens mest korrupte lande, og korruptionen findes i alle dele af samfundet, fra top til bund. Inklusive politiet, som gerne kræver ”drikkepenge”, enten for at gøre noget ved en anmeldelse, eller omvendt for at lægge den allernederst i bunken af andre sager.
”Jeg tror faktisk, at mange mennesker i Zimbabwe nu er langt mere bange for at blive hængt ud på de sociale medier end for at blive meldt til politiet. For de kriminelle ved, at de nok kan betale sig fra en politianmeldelse, men på de sociale medier er det deres personlige omdømme, der står på spil”, siger Nonhlanhla Ngwenya.
Hun understreger, at folk i Zimbabwe godt ved, at korruption er både ulovligt, skadeligt og moralsk forkert, men at almindelige mennesker er fanget i et system, hvor de er nødt til at betale bestikkelse for at klare sig. For eksempel kræver det oftest penge under bordet at få sit kørekort eller tilladelse til at bygge et hus.
Forsker: Det viser, at der er nogle veje ud af det her
Korruptionsforsker Morten Koch Andersen fra Københavns Universitet er enig. Han forsker i sammenhængen mellem korruption og menneskerettigheder og arbejder med antikorruptionskommissionen i Zimbabwe, som han besøger med jævne mellemrum.
”Det er vigtigt at huske på, at de, der kræver bestikkelse, sjældent gør det, fordi de er onde. Man ser tit, at folk nede i bunden af samfundet er korrupte, fordi de også selv bliver afpresset ovenfra. Alle prøver bare at overleve i systemet. De korrupte sygeplejersker bruger sandsynligvis deres del af de 10 dollars på at sende deres egne børn i skole,” siger han, og peger på, at de reelle skurke sidder i toppen af samfundet, hvor det ikke er nød, men grådighed, der driver dem.
Alligevel er det positivt, at korruption i lille skala bliver afsløret og stoppet, mener Morten Koch Andersen.
”Der kommer først forandringer i samfundet, når der er pres nedefra. Så det er ikke omsonst, hvad der foregår på lavt plan – tværtimod. Det her er en god historie, for den viser, at der er nogle veje ud af korruption”.
Han uddyber, at en enkelt lille sag fra en sundhedsklinik ikke ændrer det store billede i Zimbabwe, men at historien viser, at der alligevel er nogle grænser for, hvad folk vil finde sig i.
”Selv i et land, hvor folk har været kørt helt ned i så mange år, er det ikke i orden at afpresse gravide kvinder i deres allermest sårbare situation. Den slags modbevægelser kan sprede sig, og så er der chancer for at se en større forandring”.
Tilbage i redaktionslokalet for radio CORAH er de fire fastansatte journalister og de mange frivillige i deres netværk nu i gang med at forberede sig på at dække flere andre sager om korruption. Der er nok at tage fat på.
”For at bryde den onde cirkel er vi nødt til at træffe en fælles beslutning som samfund,” slutter redaktøren Nonhlanhla Ngwenya.
"Mange mennesker i Zimbabwe er mere bange for at blive hængt ud på de sociale medier end for at blive meldt til politiet"
Nonhlanhla Ngwenya, radioredaktør
"Det her er en god historie, for den viser, at der er veje ud af korruption"
Morten Koch Andersen, korruptionsforsker
Organisationen IMS har lavet denne video om sagen:
