02. juni 2024
Ved du, hvad ”badass” betyder? Ikke før du har mødt Afghanistans kvindelige iværksættere
Stort set intet land i verden diskriminerer kvinder, som Taliban gør det i Afghanistan. Alligevel bager de brød, væver tæpper, høster honning og sælger safran.
Kollage lavet af Eva Søe Olsen med billeder af forskellige afghanske kvinder, der har modtaget støtte fra UNDP
Afghanistan er næppe det første land, du tænker på, når det kommer til fremskridt og løsninger. Scenerne fra Kabuls fald og Talibans magtovertagelse i sommeren 2021 er stadig i frisk erindring for mange, og det i forvejen hårdt prøvede land befinder sig i dyb krise – både hvad angår økonomi og menneskerettigheder. Så hvad laver en artikel om Afghanistan hos Verdens Bedste Nyheder?
Det har Stephen Rodriques et svar på. Han er leder af FN’s udviklingsprograms (UNDP) arbejde i Afghanistan, og han fortæller over en videoforbindelse fra Kabul om nogle af de mest vedholdende og inspirerende mennesker, han nogensinde har mødt: Afghanistans kvindelige iværksættere og virksomhedsejere.
”Restriktionerne ramte kvinderne hårdt. Så vi griber enhver mulighed for at hjælpe kvinder med at skabe deres eget levebrød. Ofte beskæftiger de kvindelige virksomhedsejere yderligere fem-ti kvinder. Så indvirkningen på beskæftigelsen er enorm. Og det bidrager meget til at opbygge modstandsdygtighed,” forklarer Rodriques.
Restriktionerne, som Rodriques taler om, er den omfattende diskrimination, som kvinder bliver pålagt af Taliban: Uddannelse er blevet stort set umuligt, mange typer af jobs er blevet forbudte for kvinder, og selv en tur til det lokale marked kræver ledsagelse at et nært mandligt familiemedlem. Den private forretningssektor er et af de få steder, hvor kvinder i dag kan arbejde. Så de kvindelige iværksættere og forretningsdrivende handler med safran, væver tæpper, bager brød, producerer yoghurt og sælger nødder og honning.
Et kvindeejet bageri i provinsen Balkh har her modtaget et legat på 1000 amerikanske dollars - knap 7000 danske kroner - til at udvide forretningen. UNDP Afghanistan
Fra panik til pelstilbehør
De er ganske vist få i antal – de kvindelige iværksættere og virksomhedsejere. Beskæftigelsen for kvinder i den arbejdsdygtige alder blev efter Talibans magtovertagelse halveret. Og den var i forvejen lav. I dag er den nede på blot seks procent. Men de få forretningskvinders betydning for lokalsamfundene og andre kvinder er alligevel stor.
Én af de kvinder er Sadia Ghezal Rashed. Hun er egentlig uddannet jurist, men startede i 2019 en tøjvirksomhed. Hun fortæller, hvordan magtovertagelsen i 2021 med ét ændrede alt:
”Vi turde ikke forlade huset i et halvt år. Jeg mistede alt. Mine faciliteter og alt udstyr. En del af mine ansatte forlod landet. Min virksomhed var væk, og det var mit åndelige og mentale overskud også,” fortæller hun via beskedtjenesten Whatsapp.
Under kaosset i månederne efter Talibans magtovertagelse måtte mange kvinder i lighed med Sadia Rashed lukke deres forretninger. I dag arbejder en del af dem på at få deres virksomheder op at stå igen. Sadia Rashed er med støtte fra UNDP vendt tilbage som virksomhedsejer. Nu producerer hun og 48 ansatte tøj og forskelligt tilbehør af pels og læder. Men virksomheden gør også mere end det. Gennem projekter med overskrifter som ”Nye begyndelser” støtter virksomheden kvinder i lokalsamfundet til for eksempel selv at starte forretning.
”Da vi endelig fik mulighed for at vende tilbage til arbejdet, var der en skygge af frygt og panik over landet. Det er ikke godt for forretningen, og vi startede fra nul. Men støtten har haft en meget direkte betydning. Uddannelse, træning og muligheden for at investere i moderne udstyr er alt sammen med til at skabe arbejde. Det bekæmper fattigdom,” fortæller Sadia Rashed.
Kræver sin kvinde
I tiden før Talibans magtovertagelse bestod næsten 40 procent af Afghanistans BNP af international udviklingsstøtte. Dét ændrede sig i sommeren 2021, da mange lande trak deres støtte. Den afghanske befolkning må nu navigere i en dyb økonomisk krise, et nærmest sammenbrudt finansielt system og systematisk diskrimination.
”Det her land har været præget af konflikt i fire årtier. Den økonomiske udvikling har været stærkt begrænset siden regeringens fald. Vi taler om en tilbagegang på 27 procent, hvilket svarer til dét, der forårsagede den store depression i USA tilbage i 1930’erne”, forklarer Stephen Rodriques.
Det kræver tydeligvis sin kvinde at drive forretning i dagens Afghanistan. Adgang til for eksempel et banklån er nærmest ikke-eksisterende for de kvindelige forretningsdrivende, så mulighederne for at investere i udstyr og udvide forretningen afhænger i høj grad af, om det er muligt at låne penge fra familiemedlemmer. Og det er vel og mærke i en befolkning, hvor 15,8 millioner mennesker kæmper for blot at sætte mad på bordet. De ringe muligheder for finansiel støtte er ifølge kvinderne selv den allerstørste udfordring for deres forretning.
●Afghanistan skraber i dag bunden som nr. 162 ud af 166 lande på det globale indeks for ligestilling mellem kønnene.
●Ifølge Verdensbankens tal kan kun 23 procent af Afghanistans piger og kvinder læse og skrive. I nabolandet Uzbekistan kan alle kvinder læse og skrive
76 procent
41 procent
Mange af de kvindelige virksomhedsejere og iværksættere arbejder med tekstiler, for eksempel tøj eller tæppevævning. Her sælger en kvinde i byen Herat tøj på et marked kun for kvinder, der er stablet på benene af UNDP med støtte fra blandt andet EU. UNDP Afghanistan
Ingen støtte til Taliban
Selv om behovet for støtte – i nogle tilfælde for bogstaveligt talt at holde sulten fra døren – til den afghanske befolkning er tydeligt, så er det forbundet med store udfordringer i kølvandet på Talibans magtovertagelse. Mange internationale NGO’er har i dag forladt Afghanistan, fordi arbejdsforholdene og restriktionerne mod især kvinder gør det mere end almindeligt svært at lave nødhjælps- og udviklingsarbejde.
Og så er der det ultimative dilemma, for hvordan støtter man befolkningen uden – i hvert fald indirekte – at støtte magthaverne?
”Det var virkelig en svær overvejelse for FN. Men vi besluttede at blive – og levere. For hvordan kunne vi forlade de her mennesker? Almindelige folk – mænd, kvinder og børn – der kæmper så hårdt for at overkomme alene dagligdagens udfordringer. Nogle sælger alle deres ejendele, endda deres organer, for at få mad på bordet.”
Ifølge Stephen Rodriques har UNDP fundet en vej gennem det politiske minefelt, der gør det muligt hjælpe det afghanske folk og de kvindelige forretningsdrivende, uden at det gavner Taliban.
”I de fleste lande samarbejder vi med regeringen. De implementerer programmerne, vi yder den tekniske støtte, og så videre… I det her politiske miljø må vi gå direkte til lokalsamfundet, så vi ikke legitimerer de facto-myndighederne (Taliban, red.), og vi overfører ingen ressourcer til dem. Vi fastholder FN’s principper om menneskerettigheder,” siger Rodriques.
Kvindernes egne stemmer
Verdens Bedste Nyheder har med hjælp fra UNDP’s folk i Afghanistan også interviewet en række kvindelige virksomhedsejere og iværksættere, der ikke taler engelsk. Vi har spurgt til deres udfordringer efter magtskiftet i 2021 – og deres drømme fra fremtiden. På grund af de svære politiske forhold i Afghanistan er alle kvinderne anonyme. Her er deres fortællinger:
“Jeg mistede mit job efter august 2021. Nu er der bevægelsesrestriktioner mod kvinder, og jeg har mindre adgang til markedet for at sælge mine produkter.
UNDP har undervist mig i forretningsudvikling, og jeg har fået en mikrobevilling på 1.000 dollars til at udvide mit håndværk. Min drøm og plan for fremtiden er at have en lille håndværksproduktionsvirksomhed med moderne maskiner og give jobmuligheder til andre kvinder.”
– S, kvindelig afghansk håndværker
“Den største udfordring for mig var, at jeg ikke længere måtte gå rundt på egen hånd og markedsføre mine produkter. Jeg mistede faktisk min forretning. Jeg og mit netværk har fået teknisk støtte fra UNDP til at opbygge vores kapacitet og koordinering. Vi fik også økonomisk støtte til indkøb af kontorudstyr.
Mit håb for fremtiden er at involvere mange kvinder i dyrkning og forarbejdning af forskellige traditionelle urter og sælge produkterne på markedet. Dette vil helt sikkert forbedre deres levebrød.”
– SA, leder af et netværk for kvinder, der laver urteprodukter i Herat
“Jeg har en meget klar plan for min fremtid. Jeg vil udvide min virksomhed, ansætte flere kvindelige medarbejdere og skabe flere markedsforbindelser. Jeg kan se min virksomheds fremtidige succes for mig.”
– K, kvindelig producent af mælkeprodukter
Håb for Afghanistan
I mange tilfælde er iværksætteriet blevet en decideret livline for kvinder og deres familier. Ifølge UNDP’s rapport er hele 80 procent af de adspurgte kvindelige virksomhedsejere afhængige af deres forretning som hovedindtægtskilde.
Dén vedholdenhed, som kvinderne i Afghanistan udviser, er noget af det, der bør give allermest anledning til håb for det afghanske folk, mener Rodriques:
“Den psykiske pris, som situationen i landet har på folk, er enorm. Det er svært at se på. Men når det er sagt, så viser de kvindelige iværksættere en ånd, en modstandskraft og vedholdenhed, som er virkelig stærk. De udvider stort set alle sammen deres forretninger og tager sig af deres familier. De bevæger sig fremad, de ser mod en bedre fremtid, og vi er med dem.”
Sadia Rashed har ambitioner om at udvide sin virksomhed med afdelinger i hele Afghanistan. Og måske endda få adgang til de internationale markeder på et tidspunkt. Men hun har også ambitioner og drømme for Afghanistan og sit folk:
“Jeg vil gerne kunne gøre mere for afghanske pigers uddannelse. Og give kvinder bedre adgang til sundhedsydelser, især ude på landet. Det handler om at hjælpe folk til at kunne klare sig selv. Så Afghanistan, mit elskede land, kan klare sig selv uden udviklingshjælp,” siger hun.
Støtte til millioner Afghanere
I løbet af de seneste knap fem år har UNDP støttet næsten 75.000 små virksomheder i hele Afghanistan. Nogle er blot enkeltmandsvirksomheder, andre har få ansatte.
Støtten kan bestå af forskellige ting, for eksempel uddannelse i finansielle færdigheder og virksomhedsledelse, digitalisering, markedsføring og produktudvikling, mental sundhed og adgang til nationale og internationale markeder.
Ifølge FN-organisationen har støtten skabt arbejde for mere end 900.000 personer, som derfor har fået bedre muligheder for at forsørge deres familier igen. Dermed har indsatsen gavnet mere en 4,5 millioner afghanere.
