Verden har gjort enorme fremskridt mod en af livets største tragedier

Man kan dårligt tænke sig noget værre end et lille barn, der dør.

Men det er desværre en banal hverdagstragedie. Hver eneste dag dør tusindvis af børn under fem år verden over. Det bliver til fem millioner dødsfald hvert år.

Alligevel er der grund til at være håbefuld. Der har nemlig været en enorm udvikling med at redde små børns liv.

”Der har været en bemærkelsesværdig fremgang,” siger Steven Lauwerier, fungerende sundhedschef hos FN’s børnefond, Unicef, der verdens største børneorganisation.

Mellem 1990 og 2021, hvor de seneste tal er fra, er børnedødeligheden globalt faldet med 61 procent, siger han. Det svarer til, at flere end 21.000 børn under fem år nu overlever hver eneste dag.

”Det betyder, at verden reddede omkring 8 millioner børns liv i 2021 i forhold til 1990,” siger Steven Lauwerier.

Han kalder det for et af verdens største sundhedsfremskridt.

Ikke én løsning men mange

De store landvindinger for børns sundhed skyldes en lang række indsatser.

”Det her er ikke et område med én enkelt løsning,” siger Steven Lauwerier. ”Men opskriften på bedre sundhed er faktisk ret ligetil,” understreger han.

Høj børnedødelighed skyldes nemlig i langt overvejende grad ret simple ting: Sygdomme, der nemt kan kureres eller forebygges med vaccinationer, mulighed for at blive tilset af sundhedspersonale, rent drikkevand og bedre hygiejne, forbedret ernæring.

På tværs af rigtig mange af de forskellige områder, der er vigtige for at redde børneliv, er der sket store forbedringer over de sidste to-tre årtier.

Og alt det virker.

Mange flere kan gå til lægen

”En af de vigtigste ting, man kan gøre, er at investere i selve sundhedssystemet,” siger han. Det handler om at uddanne sundhedspersonale og sikre, at folk har adgang til sundhedssystemet i deres lokalområde, om det så er landsbysygeplejersker, fødeklinikker, sundhedshuse eller hospitaler, og at de kan blive sendt videre til mere specialiseret behandling, når de har brug for det,” forklarer han.

Og på bare et par årtier år har der været stor fremgang i andelen af mennesker, der har adgang til sundhedssystemet. Mellem 2000 og 2019 steg andelen fra 45 til 68 procent verden over.

Det betyder også, at mange flere fødsler sker med uddannet sundhedspersonale som jordemødre, sygeplejerske og læger. I 2000 skete fire ud af ti fødsler verden over uden hjælp af uddannet sundhedspersonale – to årtier senere var det mindre end to ud af ti fødsler, viser tal fra Verdensbanken.

”De investeringer i sundhedssystemer, der har ført til mere uddannet personale, der kan hjælpe både før, under og efter fødsler, har en stor betydning for den faldende børnedødelighed,” siger Steven Lauwerier.

De små stik redder millioner

Selvom det er utrolig vigtigt at sikre, at folk verden over kan bruge sundhedssystemet, når de har brug for det, er det ikke den eneste ting, der har været med til at nedbringe børnedødeligheden så markant de sidste tre årtier.

”Et andet rigtig vigtigt område er vaccinationer. Mange sygdomme, der kan være dødelige for børn, er nemme og billige at forebygge med vacciner,” siger han og nævner eksempelvis mæslinger, polio, difteri, kighoste og stivkrampe. ”Det er en meget simpel indsats, der ikke koster mange penge”.

Og vaccinationsprogrammer er blevet voldsomt udbygget siden 1990. Dengang blev et stort flertal af et-årige i verden allerede vaccineret mod store børnedræbere som polio, mæslinger og tuberkulose. Kigger vi derimod på 2021, hvor de seneste globale tal er fra, er der sket både en fremgang i andelen af vaccinerede mod netop de sygdomme – men der er også kommet mange flere andre vacciner på listen, som flere og flere af verdens børn nu bliver dækket af: Mod hepatitis B, røde hunde, Hib-meningitis (hjernehindebetændelse, der især er farligt for små børn) og flere endnu.

Vaccinationerne redder millioner af børneliv hvert eneste år – op mod halvdelen af faldet i børnedødelighed kommer fra vacciner mod forebyggelige sygdomme.

Derfor er det også utrolig vigtigt, at endnu flere børn bliver vaccineret i fremtiden, understreger Steven Lauwerier. Det kræver, at det internationale samfund investerer flere penge i vaccinationskampagner. Allerede før coronapandemien var der millioner af børn verden over, der slet ikke blev vaccineret – og mange flere, som blot fik første stik af en given vaccine og ikke de opfølgende doser. Under corona faldt vaccinationsraterne verden over for første gang i nyere tid, groft sagt fordi sundhedssystemet skulle bruge kræfterne på at behandle og vaccinere mod corona. Heldigvis er puklen blevet mindre igen efter corona: Hvor der i 2021 var lidt mere end 18 millioner børn verden over, der ikke havde fået en eneste vaccine, var det faldet til 14,3 millioner sidste år, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Rent vand og sikre toiletter

Udover de store fremskridt i vaccinationsrater og muligheden for at bruge sundhedssystemet, så har milliarder af mennesker verden over også fået adgang til en hel basal menneskeret: Rent vand. Det er en meget simpel, men utrolig vigtig ingrediens i den cocktail, der nu redder millioner af børneliv hvert år.

Forurenet vand – fx med bakterier fra afføring – kan sprede sygdomme som diarré, kolera, dysenteri, tyfus og polio. Og eksempelvis simpel diarré kan være utrolig farligt for små børn, fordi de kan blive voldsomt dehydrerede. Det er en stor børnedræber: I 1990 døde der mere end 1,6 millioner børn under fem år af diarrésygdomme. Men det var faldet med mere end en million dødsfald i 2019, hvor de seneste tal er fra. Og det skyldes blandt andet fremgangen i adgang til rent vand, sikre og smittefrie toiletforhold og bedre hygiejne.

”Rent vand og sanitet er utrolig vigtigt, fordi det er med til at forhindre, at børn overhovedet bliver syge,” siger Steven Lauwerier.

Og der har været en enorm udvikling de sidste årtier, mange hvor mennesker verden over nu kan drikke rent vand eller gå på toilettet uden at risikere, at de spreder bakterier.

Bare siden årtusindeskiftet har næsten 2,5 milliarder mennesker til rent drikkevand. Og flere end tre milliarder har fået adgang til sikre toiletforhold. 

Det betyder ikke, at der stadig ikke er store problemer med at sikre rent drikkevand eller at bekæmpe smittefare fra afføring. For mens milliarder af mennesker har oplevet fremskridt de sidste årtier, er det værd at huske, at verdensbefolkningen jo også er steget i samme periode. Så rigtig mange mennesker mangler stadig ordentlige og sikre forhold, når det gælder vand, toiletter og hygiejne.

115 millioner mennesker får deres drikkevand direkte fra en sø, flod, vandingskanal eller lignende, der nemt kan være forurenet, og yderligere næsten 300 millioner mennesker bruger simple brønde, der ikke er beskyttet mod forurening. Og mange flere har ganske vist adgang til rent drikkevand, men skal vandre timevis for at hente det, hvilket kan være en hindring for at skaffe det i hverdagen. Når det gælder toiletforhold, er der stadig flere end 400 millioner mennesker verden over, der er nødt til at besørge i det fri. Og flere end en halv milliard mennesker bruger toiletter og latriner, der ikke er sikret mod smittespredning.

Så selvom fremgangen er enorm, er der stadig et stort arbejde med at sikre den helt basale rettighed til hundreder af millioner af mennesker: Rent vand.

Flere børn spiser bedre

Endelig har der været fremgang mod underernæring, altså det der normalt bare hedder sult, og fejlernæring. Sult, fejlernæring og fødevareusikkerhed er stadig et enormt problem på verdensplan, og ligesom med vaccinationer er det et område, hvor coronapandemien har skubbet udviklingen i den forkerte retning.

Men der er fremgang. I 2001 var 13,1 procent af verdens befolkning (altså både børn og voksne) underernærede. I 2020 var det faldet med omkring en tredjedel, til 9,3 procent – dog efter at have været nede på 7,6 procent af verdens befolkning i 2017. Så det er ikke en udvikling, der sker automatisk, og det kan nemt gå den forkerte vej.

En måde, man kan undersøge, om børn er ramt af under- og fejlernæring på, er, at man kan se, om de lider af væksthæmning. Det kommer til udtryk ved, at de ramte børn ender med at være lavere end normalt for deres alder. Væksthæmning er meget mere alvorligt end nogle manglende centimeter i højden, for det er symptom på, at kroppen mangler de byggeklodser som eksempelvis proteiner og mineraler, den har brug for, for at være sund og rask. Udviklingen af børnenes muskler og organer bliver påvirket, ligesom deres mentale udvikling og læringsevner også bliver ramt.

Der er stadig alt for mange børn, der er væksthæmmede – sidste år var det lidt mere end 22 procent af børn under fem år. Men der har været fremgang: I 2000 var det 33 procent, viser tal fra Verdensbanken, Verdenssundhedsorganisationen og Unicef. Andelen af børn med væksthæmning er altså faldet med en tredjedel siden årtusindeskiftet.

En global udfordring

På trods af alle de mange fremskridt er der stadig lang vej endnu.

I flere end 50 lande går det ikke hurtigt nok med indsatserne, så de er ikke på rette vej til at nå deres mål om at sænke børnedødeligheden i 2030. Uligheden er enorm, både mellem lande og mellem befolkningsgrupper og minoriteter i de enkelte lande. Og der dør stadig tusindvis af børn hver eneste dag nu.

”Fem millioner børn dør stadig hvert år. Det burde ikke ske, og verdenssamfundet må styrke indsatsen” siger Steven Lauwerier. ”Men der er allerede sket store fremskridt, og der er ikke nogen grund til, at vi ikke kan gøre det”.

Han peger på, at selv fattige lande som Malawi, Uganda og Etiopien har sænket børnedødeligheden med mere end 75 procent.

”De har prioriteret investeringer i sundhedssystemet, med fokus på at få sundhedspersonale tæt på deres borgere, så de kan hjælpe med behandling og ernæring. Og de har fokus på at finde de børn, der ikke er vaccineret, finde ud af hvorfor, og hvad der skal til for at få dem vaccineret,” siger han.

Han gentager, at det ikke er raketvidenskab at redde små børneliv. ”Hvis man investerer i de rigtige ting og bliver ved med at arbejde med det, så får man resultater”.

Derfor har han en klar opfordring om at verdens regeringer skal investere flere penge målrettet for de svagestes sundhed. Det er ikke noget, verdens fattigste lande kan stå alene med.

”Det er en global udfordring,” siger han.