Vild succeshistorie: Mozambique genskaber naturpark på størrelse med Fyn

I nationalparken Zinave i Mozambique gumler gnuer dovent på græs, vortesvin snuser rundt i jordbunden på jagt efter små insekter, og girafferne strækker deres lange halse for at nå de saftigste blade.

Parken har dog ikke altid lignet en scene taget ud af Disneys ”Løvernes Konge”. Under landets 16 år lange borgerkrig, fra 1975 til 1992, blev nationalparken næsten ødelagt og dyrelivet forsvandt. Men nu er Zinave, der er større end hele Fyn, igen fyldt med liv. Siden 2016 har 2300 dyr fra 14 arter fået naturparken som hjem gennem et såkaldt rewildingprojekt. Heriblandt også bøfler, elefanter og leoparder.

Rewilding er en betegnelse for bevarelse og genopretning af store områder med vild natur ved blandt andet at genindsætte arter, som tidligere levede i naturområdet.

”Selv om det ikke er blevet kvantificeret, er det bemærkelsesværdigt, hvor mange flere insekter, små pattedyr og fugle, der er kommet til, især i løbet af det sidste år,” siger Bernard van Lente til nyhedsportalen Safari News. Han er projektleder i Zinave fra Peace Park Foundation, der arbejder med at genoprette nationalparker.

Selv om Zinave har fået mange vilde dyr igen, så er der et dyr, som har været særligt savnet i området i mange årtier. Nemlig næsehornet. Men ikke meget længere for hele 40 næsehorn er på vej fra Sydafrika. I alle ni lande i Afrika, hvor der findes næsehorn, har bestanden været faldende. Men håbet er, at bestanden vil stige i parken, fordi der er optimale livsbetingelser, og dyrene er beskyttet mod krybskytter.

Biodiversiteten kan ikke trives uden store dyr

Selv om rewildingprojektet i Zinave nationalpark er ekstraordinært, så er det ikke enestående. Projekterne er nemlig ved at sprede sig til hele verden, men selv om flere og flere lande gør det, så har de også mødt kritik. Et af kritikpunkterne er, at der stadig mangler videnskabelige undersøgelser af langtidseffekten af rewilding.

”Der er nogle, der kalder rewilding for et eksperiment. Ordet eksperiment kan både have en positiv og en negativ klang. I forskningsverden er det positivt, fordi det er en mulighed for at lære noget nyt, men der er også nogen som opfatter det negativt, måske fordi nogle kan føle sig provokeret over at sætte naturen fri,” siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Institut for Biodiversitet på Aarhus Universitet og har forsket meget i naturgenopretning.

”Man skal bare huske, at det er meget mere risikabelt at lade være med at rewilde. For hvis vi tror, at biodiversiteten kan trives uden store dyr, så tager vi fejl”.

”Det giver os håb”

Argumenterne for rewilding handler især om økosystemer og bevarelse af biodiversitet. De store dyr skaber variation i jordbundsforhold, lysforhold og mikroklima, fordi græsningen er med til at give plads til mindre konkurrencestærke plantearter. Dyrenes ekskrementer tiltrækker insekter og svampe, og når dyrene når til deres vejs ende, så tiltrækker ådslerne insekter, mindre pattedyr og fugle.

”Det gavner helt sikkert biodiversiteten. Men at rewilding spreder sig verden over handler også om, at det er mere tilfredsstillende, at naturen er vild og fri, end den er plejet og dyrket. Det er mere meningsfuldt og giver os håb,” siger Rasmus Ejrnæs.