16. maj 2021
Afghanske kvinder vinder retten til deres eget navn
Ny lov i Afghanistan gør, at mødres navn fremover også kommer deres barns vigtige papirer. Det er et skridt mod mere ligestilling og et vigtigt signal i en afgørende tid for Afghanistan.
Ny lov giver mødre retten til få deres navn på deres børns fødselsattester og identifikationskort. Det gør det lettere for kvinder at gøre mange ting med deres børn alene. Foto: CCBY World Bank Photo Collection.
Prøv at forestille dig, at du ikke har noget navn – eller at det i hvert fald ikke bliver brugt. På alle dine officielle papirer står dit fars navn. Og når du bliver gift, står din ægtefælles navn der, som også kommer på dit barns papirer. Det system har i mange år været en realitet for afghanske kvinder, men nu får de deres navne tilbage.
Afghanistans præsident har nemlig underskrevet en lov, som for første gang giver mødre retten til få deres navn på deres børns fødselsattester og identifikationskort.
Loven er en stor sejr for de afghanske rettighedsaktivister, som i flere år har kæmpet for, at begge forældre bliver navngivet på barnets papirer.
”Det er en vigtig sejr og et eksempel på, hvordan ligestilling i små skridt er på vej. Før blev kvinders navn slet ikke nævnt. Loven sender en meddelelse til befolkningen om, at man er på vej mod mere ligestilling,” siger Setara Hassan, som er generalsekretær i NGOen Diaspora’s Development Assistance og har i mange år arbejdet med ligestilling og kvinderettigheder i landet.
Lille ændring – stor betydning
Helt praktisk gør loven det lettere for kvinder at gøre mange ting med deres børn alene. Når deres navn bliver linket til barnet, kan de eksempelvis selv rejse, tage på hospitalet eller indskrive barnet på uddannelse.
”Selvom det er en relativ lille ændring, giver det mange kvinder mere kontrol over deres eget liv. Og det er vigtigt for mange kvinders hverdag og især for kvinder uden en mand,” forklarer Setara Hassan.
Derudover er loven også er et udtryk for en større udvikling i Afghanistan, som er højst nødvendig, siger hun.
I følge UN Women, som er FN’s organisation for kvinderettigheder, er Afghanistan et af de lande i verden, hvor kvinder har færrest rettigheder, og hvor kvinder udsættes for omfattende diskriminering i både lovgivning, uddannelse og beskæftigelse.
Derfor har hver sejr stor betydning, forklarer Setara Hassan, og det viser, at kulturen langsomt skifter.
”Der har faktisk være store fremskridt i Afghanistan. Mange flere piger kommer i skole, og samtidig kommer flere kvinder i parlamentet og bliver ansat som ambassadører. Og i samfundet er både mænd og kvinder begyndt at italesætte kvinders navne mere,” forklarer Setara Hassan.
”Det sker fordi, at en større del af befolkningen har fået uddannelse og flere bruger internet – det begynder at have en effekt. Det har skabt flere diskussioner, hvor man er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved det gamle”.
Det er en vigtig sejr og et eksempel på, hvordan ligestilling i små skridt er på vej. Før blev kvinders navn slet ikke nævnt. Loven sender en meddelelse til befolkningen om, at man er på vej mod mere ligestilling
Setara Hassan som er generalsekretær i NGOen Diaspora’s Development Assistance og har i mange år arbejdet med ligestilling og kvinderettigheder i landet.
I følge UN Women er Afghanistan et af de lande i verden, hvor kvinder har færrest rettigheder, og hvor kvinder udsættes for omfattende diskriminering i både lovgivning, uddannelse og beskæftigelse. Foto: CCBY Afghanistan Matters.
En afgørende tid
Lovgivningen kommer også i en meget afgørende tid, hvor den afghanske regering netop er i gang med at forhandle en fredsaftale med Taliban for at undgå mere krig.
Dog frygter menneskerettighedsorganisationer, at fredsaftalen vil skrotte nogle af de rettigheder, som afghanske kvinder har opnået, for at opnå enighed med Taliban for at sikre freden.
Men da den nye lov er blevet underskrevet under forhandlingerne, mener eksperter, at loven kan være et signal om støtte til kvinderne.
Uanset udfaldet mener Setara Hassan, at vi ikke skal glemme, at kvinderne vil blive ved med at kæmpe, og at verden skal blive ved med at give deres støtte.
”Uanset hvad er der stadig kvinder og mænd, som vil blive ved med at kæmpe for ligestilling. Den slags oprør så man ikke for ti år siden. Det giver mig håb”.
