18. april 2021

Libanon kriminaliserer seksuel chikane

Som et lille skridt på vej mod ligestilling mellem mænd og kvinder i Libanon kan seksuel chikane nu få alvorlige konsekvenser for overgrebsmanden.

Libanon gør nu sexchikane ulovligt. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Libanon gør nu sexchikane ulovligt. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Nu har det libanesiske parlament indført ny lov, som gør sexchikane strafbart med op til fire års fængsel og bøder på op til 450 dollars – svarende til 23 måneders mindsteløn i Libanon. Det er en væsentlig ændring fra tidligere, hvor der ingen lovgivning var mod seksuel chikane.

”Loven er et vigtigt skridt, fordi Libanons lovgivning halter bagefter, når det handler om kønsligestilling,” siger Connie Carøe Christiansen, der er seniorrådgiver hos organisationen Kvinfo og specialist i kvinderettigheder i Mellemøsten.

Loven er et vigtigt skridt, fordi Libanons lovgivning halter bagefter, når det handler om kønsligestilling.

Connie Carøe Christiansen, seniorrådgiver hos organisationen Kvinfo og specialist i kvinderettigheder i Mellemøsten

Loven er ikke nok i sig selv

”Det er positivt, at kvinderne nu, med loven i hånden, kan føre sag mod lovovertræderne. Men loven er ikke nok i sig selv. Samfundets normer skal også tilpasse sig, og det kan tage lang tid,” siger hun.

Hun peger på nødvendigheden i, at samfundets institutioner støtter de kvinder, som vil føre sag mod en gerningsmand. På den måde håber hun, at loven vil få en afskrækkende effekt og blive et brugbart redskab for kvinderne.

Libanon er et kludetæppe af diversitet – hvor befolkningen er delt op efter trosretninger, som hver har deres egne juridiske lovgivninger. Derfor er livet som kvinde meget forskelligt, alt efter hvilken religion man tilhører. Særligt er familielovgivningen en svaghed i ligestillingsproblematikken:

”Familielovgivningerne er forskellige fra religion til religion. For eksempel har en fraskilt shiamuslimsk kvinde kun ret til at beholde sine børn, indtil de er to år, mens andre kvinder kan beholde deres børn, til de er 12 år,” fortæller Connie Carøe Christiansen.

Fælles for alle familielovgivninger på tværs af religioner er, at de diskriminerer kvinder og ikke giver dem samme rettigheder som mænd.

”Det er svært at være en ligestillet borger i samfundet, hvis man ikke har de samme rettigheder i familien som ens mand,” siger Connie Carøe Christiansen. Hun håber derfor, at loven mod seksuel chikane kan sætte fokus på, hvor meget Libanons andre love diskriminerer mod kvinder.

Halter bagefter

I 2016 svarede næsten 60 procent af libanesiske kvinder i en undersøgelse, foretaget af the International Men and Gender Equality Survey in Lebanon og FN Women, at de var blevet udsat for sexchikane i det offentlige rum.

Libanesernes selvforståelse af at være progressive og deres hovedstads status som ’Mellemøstens Paris’ stemmer ikke overens med den lange vej, de stadig har til ligestilling, fortæller Christiansen:

”Faktum er, at Libanon inden for kvinde- og ligestillingsrettigheder ikke har udviklet sig i takt med deres nabolande. Det kan være svært at blive opfattet som et moderne samfund, hvis ikke kønsligestillingen er på plads. Og det bryder med libanesernes selvforståelse.”

Hun håber derfor, at landets ønske om at bevare sit image som arabisk foregangsland indenfor moderne livsstil kan få de libanesiske politikere til at handle.

”Denne lov er et tidligt skridt i ligestillingsprocessen, som måske gør det nemmere at tage andre skridt i samme retning. Selvom tidsperspektivet ikke er i morgen, er jeg optimistisk for fremtiden,” vurderer Connie Carøe Christiansen.

Undersøgelse om ligestilling holdninger til emnet i Libanon

Læs undersøgelsen 'Understanding Masculinities' fra International Men and Gender Equality Survey in Lebanon og FN Women.
Læs underøsgelsen her

Faktum er, at Libanon inden for kvinde- og ligestillingsrettigheder ikke har udviklet sig i takt med deres nabolande. Det kan være svært at blive opfattet som et moderne samfund, hvis ikke kønsligestillingen er på plads. Og det bryder med libanesernes selvforståelse.

Connie Carøe Christiansen, seniorrådgiver hos organisationen Kvinfo og specialist i kvinderettigheder i Mellemøsten

Liv Raahauge-Pedersen

Journalist

Liv Raahauge Frederiksen er journalist. Hun er uddannet Cand. Mag i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet i 2020. Hun har tidligere været journalist hos Ekstra Bladets nichemagasin Shero og arbejdet som Content Assistant hos Infomedia. Liv skriver især om klima, bæredygtighed og menneskerettigheder.

 

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.