Borgerne i en af verdens mest forurenede byer har fået ”den stærkeste og mest omfattende afgørelse”

La Oroya er blevet kaldt for en af verdens mest forurenede byer.

Byen med cirka 33.000 indbyggere i Peru er nemlig hjemsted for en fabrik, som i sin storhedstid var en af de største af sin slags i Latinamerika. Her blev der behandlet kobber, zink, bly, guld og andre mineraler, og derfor er beboerne i byen blevet udsat for forurening fra store mængder giftige stoffer.

Men den forurening skulle staten Peru havde sørget for, at byens borgere ikke blev udsat for. Det har Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol slået fast. I en afgørelse fra den 22. marts lød det, at Peru er skyldig i at krænke borgernes rettigheder, fordi de er blevet udsat for usikre mængder af giftig forureningen i generationer.

”Afgørelsen i sagen om La Oroya er rigtig vigtigt set fra et miljømæssigt perspektiv, fordi den tager højde for retten til et sundt miljø, retten til vand, retten til ren luft.”

Sådan lyder det fra Rosa Peña, som er en af de advokater, der har repræsenteret byens borgere. Hun kommer fra miljøorganisationen the Interamerican Association for Environmental Defense, AIDA.

Applaus, tårer og kram

I praksis betyder afgørelsen, at 80 af La Oroyas borgere skal have erstatning på op mod 30.000 dollars hver, og at de pårørende til to personer, som er døde af forureningen, skal have 65.000 dollars i erstatning. Desuden skal staten sørge for gratis lægehjælp til byens borgere, hvis de er påvirkede af forureningen.

Rosa Peña fortæller, at rettens afgørelse blev taget imod med jubel.

”Vi besluttede os for at holde et møde med familierne, hvor vi sammen kunne høre rettens afgørelse. Den morgen var der meget applaus, tårer og mange kram. De synes, at retten havde sørget for retfærdighed og forløsning på flere års kamp,” siger hun.

Selvom det kun er 80 personer, der får erstatning, er dommen vigtig for langt flere mennesker. David Boyd er FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder og miljø, og i en skriftlig udmelding om retssagen skriver han, at beslutningen er ”den stærkeste og mest omfattende afgørelse i en regional menneskerettighedsdomstol til dato.”

”Det giver ikke kun længe ventet miljøretfærdighed for borgerne i La Oroya i Peru, det slår også en vigtig præcedens fast, som vil blive brugt af bekymrede borgere, samfund, domstole og forkæmpere for miljø og menneskerettigheder i hele verden,” lyder det videre.

Dét er advokaten Rosa Peña enig i.

”Vi håber, afgørelsen vil inspirere andre domstole og mennesker. Vi håber, folk vil tage det til efterretning,” siger hun.

Alt for meget bly i blodet

Fabrikken, La Oroya Metallurgical Complex, der er årsag til den omfattende forurening i byen, har ligget der i flere generationer. Den slog dørene op i starten af 1920’erne, men i 1997 overtog et selskab med navnet Doe Run driften, og indtil selskabet gik bankerot i 2009 blev både vand, jord og luft massivt forurenet. Derfor blev menneskerne i området udsat for både bly og andre skadelige stoffer som arsen, cadmium og svovldioxid.

Det er altså gået udover de lokale.

Ifølge en rapport fra menneskerettighedsorganisationen the International Federation for Human Rights, FIDH, er der blevet flere forskellige undersøgelser af La Oroyas borgeres sundhed igennem årene, hvor fabrikken har været aktiv. Undersøgelser har blandt andet vist, at langt, langt størstedelen af børnene i byen havde forhøjede mængder bly i blodet. Også giftige stoffer som arsen og cadmium blev fundet i forhøjede mængder i byens borgere, og det kan altså blandt andet føre til nyreskader, lungekræft og mange andre sygdomme.

Et svært dilemma

Da Doe Run gik fallit i 2009, lukkede fabrikken. Men forrige år overtog lokale i byen selskabet bag, og nu er fabrikken begyndt at operere delvist igen.

Rosa Peña forklarer, at det er en svær situation for de lokale. På den ene side har fabrikken ført til store problemer med forurening, men på den anden side er det svært at finde jobs, og arbejdet fabrikken har været en vigtig indkomst for mange.

”Det er ikke let, når den eneste måde at tjene penge er gennem fabrikken,” siger hun. ”Men det, vi ser, er, at situationen er anderledes end for 20 år siden. Der er en ny generation og menneskerne er mere opmærksomme på miljøforurening og klimaspørgsmål.”

Afgørelsen i menneskerettighedsdomstolen slog ikke kun fast, at borgerne i den peruvianske by skal have erstatning, men også, at det er staten Perus ansvar, at fabrikken overholder strammere regler for, hvor meget forurening, der må udledes.

“Staten er nødt til at hjælpe fabrikken med at overholde lovlige standarder. Vi ved ikke hvordan, men vi ved, at situationen ikke kan være den samme, som den var i 2009,” siger Rosa Peña.