28. February 2021

Boykot af bomuld og nye love bekæmper moderne slaveri

Virksomheder og regeringer er i stigende grad opmærksomme på moderne slaveri – de senere år har budt på strammere lovgivning og granskning af forsyningskæder i flere lande.

Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

15 timers hårdt arbejde under urimelige forhold – alle ugens dage. Der er ingen ordentlig mad at styrke sig på, og sengen er måske bare et koldt gulv. Det er hverdagen for rigtig mange tvangsarbejdere verden over.

Siden 2016 har regeringer verden over taget vigtige skridt for at bekæmpe moderne slaveri. Det viser en analyse fra menneskerettighedsgruppen Walk Free. Blandt andet ses et voksende engagement fra regeringer, der igangsætter undersøgelser af tvangsarbejde i virksomheders forsyningskæder og offentlige indkøb – med en stigning fra kun fire lande i 2016 til 36 lande i 2018.

Lovgivningerne og fokus på forsyningskæder helt ude i de små områder er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener Sine Plambech, der er seniorforsker i migration og moderne slaveri på Dansk Institut for Internationale Studier.

”Det er helt oplagt at lægge ansvaret på virksomhederne. De tjener pengene, så bør de også være ansvarlige for, at deres ansatte ikke arbejder under slavelignende vilkår”.

Storbritannien indførte en af de mest vidtrækkende lovgivninger mod moderne slaveri i 2015, som australierne et par år efter trumfede med verdens strengeste lovgivning på området. I begge lande er virksomheder med høj omsætning nu forpligtet til at undersøge deres forsyningskæder for slaveri og forholde sig til, hvordan de vil løse problemet.

Fakta: Moderne slaveri

Boykot af bomuld og palmeolie

Der er også kommet fokus på og bekæmpelsen af moderne slaveri gennem boykot. I januar 2021 forbød den amerikanske regering al bomuld fra Uighur-regionen i Kina, og den britiske regering indfører nye regler for at forhindre varer fra området – hvor en femtedel af verdens bomuld anslås at komme fra og formodes at være produceret af tvangsarbejdere.

Også virksomheder kan boykotte: For eksempel har den amerikanske fødevarevirksomhed General Mills for nyligt forbudt al indkøb af palmeolie fra verdens to største producenter, som beskyldes for at benytte tvangsarbejde.

Men boykot er ikke nok i sig selv, da det ikke hjælper de mennesker, som har brug for det, som i stedet ender uden arbejde eller løn. Boykot bør derfor følges op af politiske initiativer og krav om forandringer, mener Sine Plambech.

Pres på Qatar

”Det er vigtigt med et stærkt globalt pres og opmærksomhed på moderne slaveri – her har VM-forberedelserne i Qatar blandt andet været med til at sætte et ekstra fokus de seneste år,” siger Sine Plambech.

Omkring to millioner migrantarbejdere arbejder under slavelignende forhold i Qatar, de får frataget deres pas og arbejder omkring 12 timer om dagen, syv dage om ugen, og det har ført til mange dødsfald.

”Qatar er et eksempel på noget, som kunne være forblevet usynligt, men som verden er blevet opmærksom på, fordi der er så stort fokus på fodbold,” siger Sine Plambech.

Det har fået Qatar til at gennemføre tiltag for bedre arbejdsvilkår.  Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International påpeger dog, at landet er langt fra i mål med ordentlige forhold for migrantarbejdere og opfordrer også fodboldforbund over hele verden til at lægge pres på Qatar.

”Den stigende opmærksomhed på problemet tror jeg, kan være med til at skabe en masse fremskridt i kampen mod moderne slavehandel. Det kommer til at tage langt tid, men jeg tror, det er muligt at løse,” siger Sine Plambech.