17. april 2022
Brune bjørne brøler igen blandt fransk-spanske bjerge
Der er nu fremgang for den brune bjørn, der var næsten uddød i Pyrenæerne. Men det er ikke helt let for lokale bjergbønder og deres får at lære at leve med bjørne i baghaven.
Brune bjørne i Alaska. Foto: CCBY Arthur T. LaBar
Engang var der masser af brune bjørne i bjergkæden Pyrenæerne, der ligger i grænseområdet mellem Frankrig og Spanien. Men efterhånden, som den moderne verden arbejdede sig ind i bjergområderne, blev bjørnene bortskudt, og i 1995 var der kun cirka fem bjørne tilbage.
Den franske regering ønskede at redde de store, luntende dyr, og iværksatte derfor et beskyttelses- og avlsprogram for at booste bjørnebestanden. Der blev indført bødestraf for at dræbe dyrene, og nye bjørne blev fløjet ind med helikopter fra Slovenien, hvor bjørnebestanden har det betydeligt bedre.
I de første ti år hjalp det ikke det store. Men derefter begyndte avlsprogrammet at tage fart, og særligt siden 2015 er bjørnebestanden steget meget. I 2018 var der 40 bjørne i Pyrenæerne, og i kun tre år senere, 2021, var bestanden steget til 70 dyr, hvilket svarer til det antal, der var i 1954.
Det viser seneste rapport fra bjørnenetværket Réseau Ours Brun, der er et samarbejde mellem 450 forskellige miljøorganisationer, jagtforeninger, bjergguider, fårehyrder og ikke mindst repræsentanter fra landene på begge sider af bjergene. Netværket er ledet af de franske natur- og miljømyndigheder.
Bjørnekrigen raser
Selvom der er mange, der ønsker bjørnen tilbage i naturen, er det ikke alle, der er enige i, at det er en god nyhed, at man nu igen kan møde brune bjørne på bjergstierne. Den brune bjørn er generelt sky og ikke aggressiv overfor mennesker, men ligesom i debatten om genindførelsen af ulve herhjemme handler diskussionen især om konflikter mellem store rovdyr og landmænds husdyr.
I Pyrenæerne er der tradition for, at fåreavlere lader deres får gå frit omkring i bjergene en del af året, og det har ført til konflikter. Blandt andet er flere hundrede får fundet døde efter fald fra en bjergside, og fåreejerne mener, det skyldes, at fårene er blevet så bange for en bjørn, at de er løbet ud over kanten. I 2019 blev 36 bistader også plyndret af bjørnene.
Fåreavlerne har mulighed for at få kompensation for alle dyr, der bliver dræbt af bjørne, men kompensationen dækker ikke alle udgifter, mener ejerne. Og selvom det nu er forbudt at skyde bjørnene, betyder det ikke, at de helt får lov at være i fred. Der har tidligere været eksempler på, at der er fundet honning med glasskår i bjergene, og sidste år blev der fundet en død bjørn, der var blevet forgiftet med kølervæske.
Lokale bønder mener, at regeringen bør oprette et aflukket naturreservat, hvor bjørnene ikke kommer i kontakt med mennesker og får, men planen for at genindføre bjørnen er baseret på, at alle tre arter bør kunne leve i samme landskab. Blandt andet ved at landmændene ansætter flere fårehyrder og lærer at beskytte deres dyr bedre.
Og der er visse tegn på, at det måske langsomt er ved at ske. Ifølge de franske myndigheder er der tegn på, at færre får bliver dræbt nu end tidligere, skriver nyhedsmediet France24.
Seneste
22. september 2024