Det går nu for godt i Ghana til dansk bistand

Da Ghana i 1989 blev valgt som et af Danmarks såkaldte programsamarbejdslande, var Ghana et fattigt lav-indkomstland, det var politisk ustabilt, og sundhedsvæsnet var i en sølle forfatning.

I dag er Ghana et lavere mellemindkomstland med et levende, stabilt demokrati, og nok er den økonomiske vækst de seneste år stagneret, men Ghana har det seneste årti oplevet adskillige år med imponerende vækstrater, der i 2011 nåede rekordhøje 14 pct.

Langt bedre sundhed

På sundhedsområdet er resultaterne lige så imponerende: Børne- og mødredødeligheden er halveret, sundhedsbudgettet er mangedoblet, og antallet af læger er mere end fordoblet. Ghaneserne er kort sagt blevet sundere, de lever længere og har adgang til bedre sundhedsydelser.

Det er budskabet i et 20 siders magasin, ”Et sundt partnerskab”, og fem korte film, den danske ambassade i Ghana har fået lavet i anledning af, at det mangeårige partnerskab på sundhedsområdet i år udfases. Her fortæller ghanesiske mødre, læger, embedsfolk, patienter og politikere om den udvikling, det ghanesiske sundhedsvæsen har oplevet de seneste årtier, og om den betydning, den danske støtte har haft.

Danmark har stor del i æren

”Tilbage i 1990erne turde vi ikke en gang drømme om det, vi nu har opnået,” siger Ghanas vicesundhedsminister, Victor Asare Bampoe, der selv er læge. ”Og der er slet ingen tvivl om, at en stor del af æren for Ghanas succes på sundhedsområdet kan tilskrives Danida og Danmark”.

Victor Asare Bampoe fremhæver særligt Danidas konstante fokus på adgang til sundhed, især for de fattige og for befolkningen i udkantsområder. Danidas støtte har for eksempel været afgørende for, at Ghanas unikke nationale sundhedsforsikring sikrer de fattigste og mest udsatte gratis adgang til lægehjælp og andre sundhedsydelser, ligesom Danidas mangeårige støtte til The Christian Health Association of Ghana (CHAG) tilskrives en stor del af æren for det usædvanligt tætte og frugtbare samarbejde mellem Ghanas offentlige og kristne hospitaler og sundhedsklinikker. Og det er vigtigt i et land, hvor de kristne hospitaler og sundhedsklinikker dækker omkring en tredjedel af befolkningen.

Fra bistand til samarbejde

Men med udgangen af 2016 er det slut med den danske bistand til sundhed i Ghana. Den beslutning er truffet og meddelt Ghana for flere år siden og skyldes ikke de seneste besparelser på den danske udviklingsbistand, men at Ghana er blevet for rigt til dansk bistand:

”Ghana er gået fra at være et lavindkomstland til et lavere mellemindkomstland. Derfor bevæger det dansk-ghanesiske partnerskab sig nu fra traditionelt udviklingssamarbejde til nye typer af samarbejder: Erhvervsmæssige, politiske og kulturelle,” siger den danske ambassadør i Ghana, Tove Degnbol.

Vil stå på egne ben

Ghana ønsker selv at stå på egne ben og klare sig uden bistand, men så langt er landet ifølge vicesundhedsministeren ikke helt kommet endnu:

”Vi står stadig over for udfordringer, selv om de ikke er så uoverstigelige som for 20 år siden. Men vi har stadig ikke penge nok selv til at gøre alt det, vi gerne vil. Ghanas nye status som et lavere mellemindkomstland betyder, at bistanden fra udviklingspartnere – og ikke bare Danida – falder mærkbart. Samtidig står vi over for en dobbelt sygdomsbyrde: Vi kæmper endnu med alvorlige infektionssygdomme som malaria og oplever oven i det en stigende byrde i form af livsstilssygdomme pga. økonomisk vækst og livsstilsændringer. Jeg er taknemmelig for Danidas støtte, men havde gerne set, at Danida var blevet, så vi kunne møde de nye udfordringer sammen”.