23. oktober 2022

Europas største saltvandslagune var døende: Nu er den beskyttet ved lov

Massiv forurening har i årtier gjort stor skade på Mar Menor-lagunen, der har været tæt på et fuldt kollaps. Men nu har Spanien, som det første land i Europa, givet personrettigheder til lagunen, der fremover vil være særligt beskyttet i loven.

I flere år demonstrerede klimaaktivister for at stoppe forureningen af Mar Menor, som i september endelig fik beskyttelse i lovgivningen. På billedet protesterer en flok spaniere foran kongressens underhus i Madrid. Foto: Silvia de la Rosa

I flere år demonstrerede klimaaktivister for at stoppe forureningen af Mar Menor, som i september endelig fik beskyttelse i lovgivningen. På billedet protesterer en flok spaniere foran kongressens underhus i Madrid. Foto: Silvia de la Rosa

“Det Lille Hav”. Det er den direkte oversættelse af Europas største saltvandslagune, Mar Menor, som ligger ud for Spaniens solrige, sydøstlige kyst Costa Calida.

Men Det Lille Havs tidligere krystalklare farve har længe været grønt. Miljøskadelig gødning fra nærtliggende bondegårde, ringe kloaksystemer og udledning fra minedrift har i årtier kvalt lagunen, som er hjemsted for flere arter af fisk, søheste og den truede europæiske ål. Men nu skal en ny lov vedtaget i september sikre, at Mar Menor igen kan trives i sin præindustrielle, naturlige form og muntert plaske en mindre stinkende fremtid i møde.

Loven har nemlig givet saltvandslagunen og den omkringliggende kystlinje personstatus. Det vil sige, at “Det Lille Hav” på 1.600 kvadratkilometer nu har ret “til at eksistere som et økosystem og til at udvikle sig naturligt,” står der i loven.

Kampagne og spanske underskrifter

“Jeg græd, mand..” fortæller en følelsesladet Eduardo Salazar Ortuño om sin reaktion, da loven blev vedtaget. Han er miljøadvokat og var en del af den kommission, som i to år kæmpede for lovforslaget.

“Det var virkelig, virkelig hårdt arbejde,” sukker han lavmælt. “Vi mødte meget modstand på vores vej. Mange som forsøgte at stoppe os.”

Utilfredse landmænd, som ikke ville ændre arbejdsvaner, stod forrest i rækken af modstandere, men med 640.000 indsamlede borgerunderskrifter lykkedes det i sidste ende at skabe så meget fokus på Mar Menor, at politikerne kunne trumfe landmændenes behov til gode for den vilde natur.

Følelserne sad ude på tøjet for medlemmer af kommissionen, da loven blev vedtaget i september. Privatfoto

Lagunens beskyttere

Efter flere år med forurening kollapsede lagunen i 2016, da en massiv vækst af alger – forårsaget hovedsageligt af spildevand fra landbruget (der er tidoblet på fire årtier), dræbte 85 procent af havgræsset og farvede vandet grønt. Med mindre ilt i lagunen søgte tusindvis af fisk mod land for at få vejret. Men fiskene døde, lagunen stank og lokalbefolkningen var rasende. Mar Menor var slået til tælling, og forskere advarede mod lagunens undergang.

I dag har lagunen med sine personrettigheder dog fået den livsnødvendige hjælp til fremover at sikre, at livet i Det Lille Hav igen kan ånde i et renere miljø. Et udvalg af advokater, lokale borgere og forskere er blevet valgt som beskyttende repræsentanter for Mar Menor, og desuden kan enhver borger med konkrete beviser lægge sag an på vegne af lagunen. Samtidig har den spanske regering afsat 20 millioner euro til at forbedre vandkvaliteten og gøre bod på de nuværende skader.

“En overtrædelse af lagunens rettigheder og en forurening af havet vil resultere i en bøde,” forklarer Eduardo Salazar Ortuño, som er en del af lagunens juridiske talsmænd.

“Bødens størrelse beregnes ud fra skadens omfang, og den pris det vil koste for regionen at fikse den,” forklarer han.

Mar Menor har siden 2016 haft en grønlig farve på grund af den årtier lange forurening af lagunen. Foto: Pedro Martínez Rodriguez

Personrettigheder til flere naturområder

Mens Spanien er det første land i Europa til at give naturen personrettigheder, har andre lande i verden før vedtaget lignende love.

I 2016 gav Colombia Atrato-floden rettigheder, og året efter vedtog New Zealand en banebrydende lov, der gav Whanganui-floden personstatus. Også i Indien, Ecuador og Panama er lignende tiltag trådt i kraft.

Eduardo Salazar Ortuño regner da også med, at andre lande snart følger trop.

“I næste uge skal jeg til et møde i Palermo (i Italien, red.), hvor vi skal forsøge at give personstatus til Middelhavet,” fortæller han.

“Vi er en del af en international bevægelse med fokus på naturen, som bare bliver ved med at vokse. Så jeg er helt sikker på, at andre naturområder fremover også vil blive beskyttet i loven.”

Vi er en del af en international bevægelse med fokus på naturen, som bare bliver ved med at vokse. Så jeg er helt sikker på, at andre naturområder fremover også vil blive beskyttet i loven.

Eduardo Salazar Ortuño, miljøadvokat