21. oktober 2013

Jordskælvssikret stadion skaber tryghed og glæde

Nu kan børnefamilier tage deres børn sikkert med til glædelige fodboldkampe i det nordlige Aserbajdsjan.

Foto: COWI

Foto: COWI

I bjergene i Aserbajdsjan, som er en af de højeste seismiske regioner i verden, bliver FC Gabalas nye fodboldstadion bygget til at modstå jordskælvskatastrofer.

Aserbajdsjan er ofte ramt af voldsomme jordskælv, som ligger i den voldsomme ende af richterskalaen. Derfor skaber FC Gabalas nye jordskælvsikrede stadion meget glæde og tryghed i lokalsamfundet. Det betyder nemlig, at både fodboldfans og børnefamilier trygt kan deltage i lokale sportsbegivenheder.

Særligt stadionets placering i den seismiske højrisiko zone betyder, at bygningens arkitektur var nødt til at inkludere usædvanlige sikkerhedsfaktorer.

”Når man bygger i et område, hvor risikoen for jordskælv er stor, så er der en masse udfordringer der skal overvejes grundigt. Hvis designet er for stift , så kan bygningen falde fra hinanden eller endda falde sammen. Stadionets færdige bygningsstruktur endte tilpas stift, og er designet på en sådan måde, hvor et større jordskælv kun kan medføre mindre strukturelle skader.” siger Jens Fussing, teknisk direktør hos Cowi.

Med sine 3.500 faste siddepladser og øvrige 3.000 pladser på tribunen er FC Gabalas nye stadion klar til Aserbajdsjans Premier League. Stadionet bliver ikke kun et samlested for gode oplevelser og et styrket fællesskab, men også et symbol på en tryggere fremtid for indbyggerne i det nordlige Aserbajdsjan.

“Det nordlige Aserbajdsjan er en af de højeste seismiske zoner i verden, hvilket sætter stor vægt på den strukturelle udformning af en bygning. Dette projekt viser, hvor vigtigt det er for os at arbejde tæt sammen med de lokale eksperter og myndigheder med henblik på at gøre det bedst mulige job. De lokale myndigheder var imponeret over vores tilgang til dette projekt, og det er grunden til at COWI fik kontrakten.” siger Jens Fussing.

Tryghed betyder utrolig meget i et samfund, hvor kraftige jordskælvsulykker jævner bygninger uden varsel.

For det lokale samfund i det nordlige Aserbajdsjan, er det jordskælvssikrede fodboldstadion et skridt i den rigtige retning. Stadionet vil uden tvivl formindske risikoen for sårede og omkomne i fremtidige jordskælvsulykker.

FC Gabalas nye fodboldstadion gør en positiv forskel for Aserbajdsjans indbyggere i dag, i morgen og i fremtiden.

 

Læs mere

Find flere informationer om Cowi’s projekt i Asabadsjan

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.