29. august 2013
Kina tager luftforurening alvorligt
Kina vil bruge billioner på at gøre luften renere i storbyerne
Foto: China Daily
I mange år har Kinas regering set stort på den tiltagende luftforurening. Det blev set som et nødvendigt onde og et uundgåeligt biprodukt af den buldrende økonomiske vækst. Men nu har Kinas regering afsat et gigantisk beløb til et projekt, der skal forbedre luften i landets storbyer. Det er sket efter pres fra civilsamfundsorganisationer.
Projektet har et budget på 275 millioner US Dollars, eller hvad der svarer til mere end Hong Kongs årlige bruttonationalprodukt.
Projektet skal løbe de næste fem år, og vil kanalisere flere midler til virksomheder, der arbejder med at fremstille miljøvenlige og miljøforbedrende produkter.
Derudover bliver de enkelte byers administration pålagt at leve op til fastlagte krav om nedbringelse af luftforureningen. Kravene er forskellige fra by til by, men for hovedstaden Beijings tilfælde gælder det, at bystyret skal have nedbragt luftforureningen med mindst 25 procent inden 2017.
Den massive luftforurening i Kinas storbyer har store helbredsmæssige konsekvenser for befolkningen i byerne. Syv ud af verdens ti mest forurenede byer ligger ifølge Verdenssundhedsorganisationen i Kina.
Dokumentation
Læs mere i artiklen
Seneste
22. september 2024