Analyse: Kultiden går mod enden i Europa

Renere luft er den ofte glemte gevinst ved at gå væk fra at bruge kul. Det beskidte brændsel er nemlig en af de største årsager til dødbringende luftforurening, fordi det udleder blandt andet kræftfremkaldende arsenik og giftige tungmetaller som bly, kviksølv og cadmium. Det er ikke kun et teoretisk problem. Røgen fra kulkraftværker er med til at fremkalde astma, kræft, hjerte- og lungesygdomme.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at omkring 4,2 millioner mennesker hvert år dør af sygdomme, der skyldes udendørs luftforurening. En betydelig del af forureningen stammer fra kulkraftværker. Ifølge organisationen Union of Concerned Scientists står USA’s kulkraftværker hvert år for 45 procent af landets udledning af det meget giftige kviksølv.

Klimaet har gjort kulkraft til en tabersag. I disse år vokser den folkelige modstand mod alle fossile brændstoffer, især kul og olie. Klimaprotestbevægelsen samler hundredtusinder af mennesker til demonstrationer, og i England har vi set protestgruppen Extinction Rebellion blokere veje og broer. I juni trængte flere hundrede aktivister ind i kulmineområdet Garzweiler i Tyskland for at standse udvindingen af det særligt forurenende brunkul.

Men aktivisterne er i stigende grad også begyndt at bekæmpe kulkraften i retslokalet. Det sker både i Europa og ude i verden. I Polen og Kenya er nye kulkraftværker de senere år blevet aflyst på grund af klima- og miljøretssager.

Samtidig stiger den politiske modvilje mod kullet, og EU’s kulforbrug forventes at fortsætte med at falde frem mod 2023. Alle vesteuropæiske lande har nu sat en dato for, hvornår de helt vil dreje kulnøglen om. Storbritannien ønsker at droppe kulkraft i 2025, hvorimod Frankrig og Sverige planlægger at lukke og slukke deres sidste kulkraftværk allerede i 2023.

Det er slut med at sende kulsorteper videre. En anden vigtig del af forklaringen på den mindre appetit på kul er ifølge tænketanken Sandbag, at det er blevet dyrere at bruge det beskidte brændstof. Prisen på CO2-kvoter er steget kraftigt på få år og nærmer sig nu 30 dollars pr. udledt ton CO2. Det gør både naturgas og grøn energi mere interessant, fordi begge dele udleder mindre CO2 end kul, og derfor bliver relativt billigere at benytte.

Priserne stiger især, fordi EU har ændret på reglerne for sit CO2-kvotesystem. Tidligere har systemet mest af alt flyttet lidt rundt på forureningen, fordi det blev billigere at udlede CO2 i andre lande, når et land som Danmark udledte mindre. Når Danmark byggede en vindmøllepark, fik vi brug for at købe færre CO2-kvoter, og når efterspørgslen derfor blev lavere, faldt prisen for hver kvote på kvotemarkedet.

Men sidste år blev kvotesystemet ændret, så overskudskvoter nu fjernes permanent fra markedet. Der tegner sig derfor en selvforstærkende udvikling: Den politiske modvilje gør kullet dyrere at bruge, og de højere kulpriser styrker lysten til at bruge andre energikilder end kul.

Europa viser vejen frem. Selvom Europa nu bevæger sig væk fra kulkraft, voksede verdens samlede kulforbrug alligevel med 1,4 procent sidste år, i takt med en generelt stigende appetit på energi.

Det er mest i EU og USA, at forbruget af kul ventes at falde frem mod 2023. I Sydøstasien og Indien ventes forbruget at stige. Kina bruger i dag over halvdelen af verdens kul, og Indien bruger mere kul end Europa og Rusland tilsammen. Derfor er det langt fra nok til at løse klimaproblemerne, at Europa vælger kullet fra.

Alligevel kan den nye europæiske retning have stor indflydelse. I gamle dage havde minearbejderne ofte et bur med en kanariefugl med ned i kulminen, fordi fuglen var mere følsom overfor giftige gasarter. Når fuglen faldt ned fra pinden, vidste minearbejderne, at det var på tide at komme op til overfladen. Når Europa vælger at lade kullet blive fortid, viser det også andre lande, at der er en vej ud af kulminen.