Kunstig intelligens kan løfte den globale sundhed og redde liv

Millioner af mennesker verden over har ikke adgang til almindelige sundhedsydelser som eksempelvis at gå til lægen, og det har store konsekvenser. Men faktisk kan kunstig intelligens være med til at forbedre den globale sundhed og redde liv.

”Kunstig intelligens kan være et vigtigt redskab til at forbedre sundheden globalt og bygge bro over ulighedskløften,” siger Miriam Stankovich, der har en ph.d. i udviklingsøkonomi og er specialist i regulering af nye teknologier som kunstig intelligens.

Hun arbejder for DAI, som er en af de største internationale udviklingsvirksomheder i verden, der blandt andet laver udviklingsprogrammer for den amerikanske udviklingsfond, USAID, og Verdensbanken.

Kunstig intelligens er vanskeligt helt at forstå, for der findes flere forskellige typer. Nogle typer er bygget op af algoritmer, og andre typer kunstig intelligens er selvlærende. Men fælles for dem alle er, at de bygger på store mængder data, som bliver analyseret, forklarer Miriam Stankovich.

Kunstig intelligens kommer til at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Herhjemme bruger vi allerede kunstig intelligens til at støtte personalet på alarmcentralen, når man ringer 112,  og den, der tager telefonen, skal vurdere risikoen for et hjertestop, og meget mere er på vej -–også i udviklingslandene.

”Det smukke ved de her teknologier er, at de gør det muligt for udviklingslande at springe nogle trin over og hurtigere skabe bedre sundhed for millioner af mennesker,” siger Miriam Stankovich.

Kunstig intelligens kan redde spædbørn

Et af de farligste tidspunkter i et menneskeliv er faktisk de første 30 dage – særligt hvis du bliver født i et udviklingsland. Selvom børnedødeligheden er faldet med 61 procent globalt siden 1990, som er en kæmpe bedrift, er dødeligheden blandt nyfødte ikke faldet helt så meget.

I 2020 mistede 2,4 millioner børn livet i løbet af den første måned, og omkring 80 procent af dem var syd for Sahara og i Central- og Sydasien.

En af de personer, der arbejder med at inkludere kunstig intelligens i sundhedsvæsenet på en måde, der kan komme udviklingslandene til gode, er Mozziyar Estemani. Han er forsker på North Western University i Chicago, og han arbejder på en ultralydsscanner, der sammen med kunstig intelligens kan forudse mulige komplikationer i forbindelse med en graviditet.

”I dag skal der både tungt udstyr og en uddannet radiolog til at lave ultralydsscanninger af gravide. Og det er et problem i mange udviklingslande, hvor der både er mangel på udstyr og læger,” siger han.

Derfor arbejder han på en lille håndholdt scanner, som kobles sammen med en smartphone, så gravide kan scanne sig selv i løbet af graviditeten.

”Hvis der er noget, der ikke ser rigtigt ud, vil scanneren og smartphonen give besked til den gravide kvinde om at opsøge lægehjælp,” siger Mozziyar Estemandi.

Og de nye scannere er langt billigere end de store ultralydsscannere på hospitalerne.

”Da jeg startede på medicinstudiet for over tyve år siden, kostede en scanner mellem 140.000 og 200.000 kroner. Den håndholdte scanner koster kun omkring 7.000 kroner i dag, og så er der brug for en smartphone,” siger han.

Så for det første er udstyret billigere, og for det andet kan de betjenes af den gravide kvinde selv, og det gør, at den kan nå ud i yderområderne langt fra hospitalerne.

Netop nu indsamler forskerne data i USA, Zambia og Sydafrika for at forbedre teknologien. Det vil sige, de indsamler amatørscanninger, som kvinder selv scanner under deres graviditet. Amatørbillederne kan nemlig bruges til at oplære den kunstige intelligens til at genkende mulige komplikationer i fosteret.

Behandler data på få sekunder

Men kunstig intelligens rækker langt ud over ultralydsscanninger. Det kan eksempelvis også være med til at diagnosticere patienter og hjælpe læger med at spore sig ind på, hvad de forskellige symptomer kan være udtryk for.

”I Gambia og Zambia, bliver kunstig intelligens brugt til at identificerer sygdomme som tuberkulose, der ikke er synlige for det menneskelige øje. For vi kan ikke behandle så store mængder data i løbet af få sekunder,” siger Miriam Stankovich fra DAI.

Det kan være med til at effektivisere lægers arbejde, som kan blive afgørende, fordi vi mangler læger globalt. Faktisk har 40 procent af alle verdens lande mindre end 10 læger til 10.000 indbyggere.

Der er altså få læger til at behandle mange mennesker, og det betyder, at mange ikke får den behandling, de har brug for.

Alligevel vil klinisk erfaring og viden om den specifikke patient være afgørende, for kunstig intelligens kan ikke erstatte læger, forklarer Miriam Stankovich.

”Kunstig intelligens er et vidunderligt redskab, men det skal behandles som et redskab, for det kan ikke arbejde alene,” siger hun.

Skal bygge på lokal data 

Dataindsamling er et vigtig led i udviklingen af kunstig intelligens. For uden data er der ikke noget at analysere. Data er byggestenene i kunstig intelligens, og det skal indsamles lokalt i det land, det skal bruges.

”Hvis du tager et kunstigt intelligensværktøj, som er udviklet i Sillicon Valley, og bare implementerer det i Indien eller Zambia, vil det ikke fungere,” siger Miriam Stankovich.

For der er stor forskel på mennesker, og når det eksempelvis kommer til billedgenkendelse, er det afgørende, at det ikke er billeder fra hvide mennesker, der skal bruges til at diagnosticere mennesker med en anden hudfarve eller omvendt, forklarer hun.

Det samme gør sig gældende ved diagnosticering af kvinder, fordi den data, der er tilgængelig, ofte kommer fra undersøgelser af mænd, og det kan ikke oversættes én til én til en kvinde.

”Kunstig intelligens er kun så intelligent som den data, den er bygget op med. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvilke data der er brugt – og hvilke bias de har,” siger Miriam Stankovich.

Det understreger netop, at kunstig intelligens er et redskab, der skal bruges som en hjælp til sundhedspersonale, og altså ikke skal arbejde på egen hånd og alene afgøre en diagnose eller behandling.

Strøm og internet

Når vi taler om at bruge kunstig intelligens i udviklingslande, er der nogle helt konkrete betingelser, der skal være opfyldt, som først og fremmest handler om adgang til strøm.

”Hvis vi prøver at udrulle kunstig intelligens i lande, hvor regeringer og mennesker kæmper med elektricitetsproblemer, kommer det ikke til at have en effekt,” siger Miriam Stankovich.

De seneste tal fra 2021 viser, at   675 millioner mennesker ikke har adgang til strøm, og de bor hovedsageligt i Afrika og Asien.

Men når der er adgang til strøm, er det ofte også muligt at få adgang til internettet, og det er afgørende, for dér bliver meget data både indsamlet og lagret.

”Der er nogle basale ting, der skal være på plads, før kunstig intelligens for alvor kan løfte sundheden globalt,” siger Miriam Stankovich.”Men vi bevæger os mod en verden, hvor der bliver mere lighed i sundhed”.