25. september 2017
Analyse: Omstillingen til elbiler skifter gear
Forbrændingsmotorens dødsrallen bliver måske afløst af dens lydløse arvtager hurtigere end forventet. Den nye teknologi er afgørende for både klimaet, vores helbred og geopolitiske magtforhold.
CC BY PlugnDrive
I løbet af de sidste 100 år har opfindelsen af den moderne forbrændingsmotor ændret verden signifikant. Men den klassiske benzinbil er en terminal patient, og dens arvtager, elbilen, har accelereret sin overtagelse. Transport på verdensplan er i dag årsag til godt en fjerdedel af udledningen af drivhusgasser. Et tal, der endda står til at stige eksplosivt frem til 2050, hvis der ikke sættes ind.
Omstilling er derfor ikke et reelt valg, hvis vi skal indfri klimaaftalen fra Paris om at holde den globale opvarmning på under to grader. EU har sat sig for senest i 2050 at nedbringe udledningen af bilernes CO2 med 60 procent i forhold til niveauet fra 1990. Men den nye teknologi har ikke kun indflydelse på klimaet – den medfører også markante ændringer for vores sundhed, samfund og geopolitiske magtforskydninger.
Men er de overhovedet så grønne?
Det hollandske medie De Correspondent lavede for et par måneder siden en ganske grundig sammenligning af de totale CO2-omkostninger mellem en konventionel benzinbil og en elbil – medregnet udledningen ved produktionen af både bilerne og deres brændstof. Artiklen kan anbefales i sin helhed, men vi nøjes her med konklusionen: Ja, elbilen er – alt i alt – et grønnere køretøj end benzinbilen.
Med den nuværende teknologi udleder en elbil, der kører på vedvarende energi, omtrent en tredjedel af den CO2, som en benzinbil gør i løbet af sin levetid. Selv en elbil, der kører på strøm baseret på det gængse miks af forskellige energikilder, grønne som sorte, er stadig mere CO2-venlig end en benzinbil i sidste ende. Efterhånden som teknologien optimeres, falder regnestykket kun bedre ud til fordel for elbilen. En anden nok så vigtig pointe i artiklen er: Benzinbiler bliver aldrig bæredygtige. De kan ikke køre på vedvarende energi. Derfor er elbilen under alle omstændigheder den eneste af de to typer køretøjer, der har bæredygtigt potentiale for fremtiden.
Ryk i reguleringerne
To faktorer er særligt afgørende for forbrugernes appetit på elbiler: Prisen og regulering af markedet. Begge dele diskuteres for tiden heftigt i den danske debat. I udlandet ser man markante politiske ryk for elbilernes fremme. Norge, Holland, Frankrig og senest Storbritannien er blandt de lande, der nu har sat årstal på, hvornår det skal være slut med salget af nyproducerede benzinbiler. Og for et par uger siden meldte den kinesiske regering ud, at man arbejder på en lignende regulering af det kinesiske marked – dog uden at røbe, hvad deadline bliver. Kina er verdens største bilmarked målt på antallet af solgte biler.
Ifølge ElectricCarsReport udgør elbiler nu det hurtigst voksende marked i bilbranchen, og sidste år overhalede Kina USA som verdens største marked for elbiler. I et kinesisk perspektiv er det nok ikke kun hensyn til klimaet, der skubber på udviklingen. WHO har udpeget luftforurening som største miljømæssige risiko for vores helbred overhovedet, og mange af de kinesiske storbyer hører til de mest luftforurenede i verden. Det anslås, at luftforurening globalt medfører 3,7 millioner dødsfald årligt.
Billigere batterier, billigere biler
Prisen på batterier er styrtdykket på kort tid – hele 77 procent siden 2010, ifølge udregninger fra McKinsey. Det er vigtigt, fordi batteriet udgør en stor del af prisen på bilen. Bloomberg anslår, at prisen på elbiler kommer på niveau med tilsvarende benzinbiler i 2022. Desuden optimeres mulighederne for genanvendelse af batteriernes komponenter løbende.
Allerede med den nuværende teknologi kan mere end 95 procent af batteriernes tre hovedmetaller, nikkel, kobber og kobolt, genanvendes. Men ”bæredygtighed” i forhold til udvinding og genbrug af metaller og mineraler handler ikke kun om klima og miljø. Det handler også om mennesker. For eksempel produceres hele 64 procent af verdens kobolt i DR Congo – et af verdens fattigste og mest borgerkrigshærgede lande, hvor minedrift har spillet en central rolle i finansieringen af konflikterne og involveret alvorlige brud på menneskerettighederne.
Det er omstændigheder, der stiller store etiske krav til især virksomhedernes håndtering af den eksploderende efterspørgsel. En efterspørgsel, der også er interessant i en globalt magtperspektiv. Økonomien i oliestater som Saudi Arabien, Venezuela og Nigeria er næsten udelukkende baseret på olieksport. Det faktum, kombineret med dårlig ledelse, er en potentielt sprængfarlig cocktail, når oliepriserne styrtdykker, hvilket situationen i Venezuela allerede demonstrerer.
El-bilens indtog og den globale omstilling til vedvarende energi er en ”gamechanger”, der vil ændre verden på stort set alle tænkelige måder. Ligesom forbrændingsmotoren gjorde det for 100 år siden.
Seneste
22. september 2024