12. April 2014

Pengeløse toiletter i Kenyas slum forhindrer tyveri

Et smart betalingskort til toiletter og bad løser et stort problem med tyveri i et af Afrikas største slumområder.

Det er Umande Trust, der er VedvarendeEnergis partner i Kenya, som har indført elektronisk betalingskort på en række biocentre i bydelen Kibera i Nairobi.

”5.00 KES. Congratulations – payment accepted!” står der på smartphonens skærm.

Gladys Wacera fra den kenyanske ngo Umande Trust har netop demonstreret, hvordan det såkaldte Beba Card fungerer. Mod elektronisk betaling af ca. 35 øre har vi fået adgang til et toiletbesøg på Tosha Biocenter – ét ud af 60 biocentre i slumområdet Kibera i den kenyanske hovedstad, Nairobi.

Penge i omløb udgør en risiko

Nu er high technology ikke det første, man forbinder Kibera med. Afrikas største slumområde kæmper først og fremmest med de basale behov: Her er ingen kloakering, og indbyggere i Kibera bruger ofte en plasticpose som toilet, som smides i floden eller på vejene, og sygdommene florerer derfor heftigt.

Fordi der kun er ét toilet for hver 500 indbygger, er der hver dag pres på bydelens biocentre, der er treetagers bygninger med toiletter og badefaciliteter. I denne forbindelse løser Beba Card et meget alvorligt problem med betalingen for toiletbesøgene.

I Kenya kan penge nemt forsvinde i form af tyveri, men også – og ganske hyppigt – i form af korruption. Den risiko er kraftigt formindsket nu. Med et Beba Card skal Kiberas indbyggere ikke gå rundt med shillings til toiletbesøg. I stedet skal borgerne vise kortet til biocentrets personale, som aflæser det med en smartphone. Kortet kan desuden tankes op elektronisk i Equity Bank eller direkte ved biocentret.

Priser justeres efter antal besøgende på biocentrene

Udover et toiletbesøg kan man også få et bad – med koldt eller varmt vand og til to forskellige priser. Og så er systemet skruet sammen, så det skelner mellem peak og off-peak – altså mellem tidspunkter med mange besøgende og tidspunkter med få – og justerer priserne derefter.

”Vi kan se, at kvinder og mænd bruger faciliteterne på forskellige tidspunkter af døgnet, og så har vi indrettet betalingen efter det. Så fx betaler kvinder mere om morgenen end om eftermiddagen, hvor der ikke er så meget pres på kvindebadene og toiletterne,” forklarer Gladys Wacera.

 

Galleri

3