Sol og vind vokser så hurtigt, at udledningen fra strømproduktionen kan være knækket

Sol- og vindenergi giver andre nye energiteknologier baghjul. Gennem det sidste halve århundrede har strøm fra solceller og vindmøller vokset meget hurtigere end de to andre store energiformer, der kom frem i samme periode, nemlig atomkraft og flydende gas, også kaldet LNG.

Det viser tal fra en ny rapport fra… Shell, den internationale olie- og gasgigant.

Det er især solenergi, der vokser eksplosivt, men vind går også hurtigere end de andre energiformer, ifølge rapporten.

”Vind og sol har været i vækst i 10 år, så jeg er ikke så overrasket,” siger Gorm Bruun Andresen, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i vedvarende energi og fremtidens energisystemer. ”Men det er nu, det rigtigt bliver synligt”.

Der bliver da også hele tiden slået nye rekorder med mængden af nye anlæg med vedvarende energi. Sidste år blev der igen installeret rekordmeget grøn energi, 295 GW ny kapacitet på verdensplan – omtrent 18 gange så meget som hel Danmarks samlede elkapacitet.

Og det betyder, at drivhusgasudledningen fra verdens strømproduktion nu endelig kan være toppet.

Kurven kan knække

En ny analyse fra den britiske energitænketank Ember viser, at den kæmpestore vækst i grøn energi på verdensplan betyder, at udledningen af CO2 fra strømproduktionen måske toppede sidste år.

Hvis det er rigtigt, er det første skridt mod rent faktisk at sænke udledningerne fra strømsektoren, som er den største kilde af drivhusgasser.

Det kræver, at udrulningen af grøn energi vokser hurtigt nok til at mætte verdens stigende sult efter strøm, så der ikke er behov for at fyre op for mere kul og gas. Det gjorde den grønne strøm næsten i 2022, men ikke helt. Men det er det, som Ember regner med sker i år. Og det vil så altså betyde, at udledningerne fra strøm toppede sidste år. Kurven kan være knækket.

Men det kræver altså, at der kommer endnu flere vindmøller og solceller på verdensplan.

Fart på

Heldigvis går det rigtig hurtigt med de to energiformer.

Shell har undersøgt, hvor hurtigt de forskellige teknologier voksede, efter de først havde nået en vis størrelse og altså havde bevist, at de er relevante som globale energikilder. Derfor sammenligner den nye analyse, hvor hurtigt atomenergi voksede fra starten af 1970’erne med LNG fra starten af 90’erne, vind fra 2009 og sol fra 2016.

Og det er altså her vind og sol går meget hurtigere end de to andre ”nye” energiformer. Man sammenligner ved at kigge på, hvor hurtig mængden af energi bliver fordoblet – og så fordoblet igen og igen.

”Fordoblingstiden er meget lav for solenergi,” siger Gorm Bruun Andresen fra Aarhus Universitet. ”Der har simpelthen været rigtig meget fart på”.

Selv hvis man sammenligner med den periode, hvor fx atomkraft voksede allerhurtigst, i midten af 1980’erne, vokser vind og især sol nu meget hurtigere.

Eksempelvis blev der sidste år installeret mere solenergi end alle andre typer strømkilder tilsammen. Og sol har været den hurtigst voksende energitype de sidste 18 år.

Grøn og billig

Den helt store årsag til væksten af sol og vind er faldet i pris, forklarer Gorm Bruun Andresen.

”Den her kæmpe udvikling er ikke drevet af, at alle vil være grønne,” siger han. ”Det er simpelthen prisen, der driver det”.

Og prisen er raslet ned. Mellem 2009 og 2019 faldt prisen på energi fra landvindmøller med 70 procent og prisen på solenergi med 89 procent.

”Solenergi er nu den billigste nye energiform,” siger Gorm Bruun Andresen. ”Udover de steder, hvor det blæser meget, som i store dele af Danmark, hvor landvindmøller er en smule billigere”.

Han forklarer, at det skyldes, at teknologier simpelthen bliver mere og mere effektive, og derfor billigere, på grund af stordriftsfordele, teknologisk udvikling og mere erfaring og ekspertise, jo mere man bygger af dem. Lidt firkantet sagt: Jo mere man øver sig, jo bedre bliver man. Så fordi der bliver bygget rigtig meget solenergi, bliver det billigere og billigere. Og det betyder, at det så bliver nemmere at bygge endnu mere solenergi. Så i fremtiden bliver det endnu billigere.

”Samtidig er solceller exceptionelt simple at producere og sætte op. Modulerne bliver lavet på en fabrik, de er nemme at transportere, og man sætter dem op med nogle hegnspæle i jorden,” siger Gorm Bruun Andresen.

”Man kan nærmest sætte dem op lige så hurtigt, som de kommer ud af fabrikken”.

Hurtigt nok?

Der er to store spørgsmål omkring den voldsomme vækst af grøn energi: Går det hurtigt nok? Og hvad betyder det for udledningerne af drivhusgas?

For det første: De årlige vækstmål for at være på rette vej mod nuludledning for sol og vind blev næsten nået i 2022, skriver Ember. Solenergi voksede med 24 procent, men målet er 25 procent. Vind nåede lige målet på 17 procent vækst. Men den hastighed skal nås hvert eneste år resten af årtiet.

Når det kommer til udledningen af drivhusgasser fra verdens strømproduktion, er billedet mere blandet. Her er det ikke bare nok at bygge nyt grøn strøm – den sorte energi skal også ud.

”Det er den helt store udfordring ved omstillingen. Historisk set har vi bare lagt nye energikilder oveni de andre, så at sige, i stedet for at de nye erstatter de gamle energikilder,” siger Gorm Bruun Andresen. ”Det svære bliver at ændre det mønster”.

Indtil videre æder grøn energi sig ind på fossile brændstoffer, når det gælder nybyggede kraftværker. I 2012 var næsten halvdelen af den ny strømkapacitet, der blev bygget, stadig sort. Sidste år var det kun en sjettedel af den nye kapacitet, der var fossil.

Men fossile brændstoffer står stadig for 61 procent af strømproduktionen på verdensplan. Derfor skal både kul og gas også hastigt ud af strømsektoren. Og det er altså vind og især sol, der skal skubbe det ud. Og samtidig skal grøn strøm også overtage mere og mere af energiforbruget i andre sektorer som transport og varme– altså fx at verden skifter benzinbiler ud med elbiler og gasfyr ud med elektriske varmepumper.

Så der skal bruges rigtig, rigtig meget grøn strøm. Og det går hurtigt nu.