Vigtig rute for store havdyr er nu beskyttet

Havdyr kender ikke til geografiske grænser. De skal hverken vise pas eller kropsvisiteres for at svømme ind i et nyt område. Grænserne eksisterer ikke for naturen, og de er nu også udvisket i et unikt samarbejde mellem flere Latinamerikanske lande.

Panama, Ecuador, Colombia og Costa Rica har netop indgået en aftale om at beskytte et område på mere end 500.000 kvadratkilometer, der går på tværs af deres havgrænser. Det et område svarende til ti gange Danmarks størrelse. De fire lande annoncerede planen på FN’s klimatopmøde COP26, hvor der også var fokus på beskyttelse af havene.

”Nogle dyrearter migrerer på store områder. De yngler på den ene side af grænsen og leder efter føde på den anden side,” fortæller Sune Scheller, der er Kampagne- og programchef for Greenpeace i Danmark og fortsætter:

”Begge sider af grænsen er derfor vigtige at beskytte. Man skal også huske på, at grænser er streger som mennesker, mere eller mindre tilfældigt, har tegnet på et kort. Det er ikke noget, naturen følger eller forstår. Det er derfor en god idé, at landene samarbejder. De skal jo beskytte naturen og ikke grænserne”.

Det nu beskyttede havområde ligger i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst og er en af verdens vigtigste migrationsruter for havskildpadder, hvaler, hajer og rokker. Her har havdyrene i mange år været truet af fiskeri skal være slut nu.

Det beskyttede område vil bestå af to zoner. En, der forbyder al aktivitet, der tager af havets ressourcer uden at give tilbage. Det inkluderer blandt andet fiskeri og minedrift. I den anden zone, bliver det tilladt at fiske, men det skal ske med mere ansvarlige metoder. Her vil landene blandt andet forbyde langlinefiskeri, fordi mange havdyr sidder fast i linerne og dør.

”Det her er et nyt sprog i global bevarelse. Aldrig nogensinde før har lande med forbindende havgrænser samarbejdet for at lave offentlige politiske beslutninger,” siger Ecuadors miljøminister, Gustavo Manrique, til avisen ’The Guardian’.

30×30

Samarbejdet mellem de fire Latinamerikanske lande bygger på et initiativ og en kampagne, der går under navnet ”30×30”. FN og en lang række NGO’er står bag initiativet. Ønsket er, at mindst 30 procent af verdenshavene er beskyttet senest i 2030.

”I bund og grund går initiativet ud på, at der er et kæmpe behov for at beskytte biodiversiteten i vores oceaner. Det bliver op ad bakke at nå 30 procent, fordi der findes nogle stærke kræfter, der tænker kortsigtet, men det er bestemt muligt. Det viser det her samarbejde mellem de Latinamerikanske lande også,” siger Sune Scheller.

Ifølge ’Marine Conservation Institute’, der blandt andet har lavet den mest omfattende online database over havbeskyttede områder, er syv procent af verdenshavene under en form for beskyttelse mod direkte trusler som langlinefiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber. Men kun 2,7 procent er beskrevet som “helt eller strengt beskyttet”, hvor området er helt urørt.

Forskning peger ellers på, at det er den mest effektive form for beskyttelse, og at det har en række positive effekter på havbund, biodiversitet og i mange tilfælde også fiskebestanden, skriver Dansk Naturfredningsforening.

Beskyttede havområder er imidlertid ikke nogen mirakelkur, der fjerner alle problemer, mener Sune Scheller:

”Der er trusler som er nemmere at standse som fiskeri, olieboring og minedrift. Der er dog mange stressfaktorer for biodiversiteten i havet, der ikke fjernes, selvom et område er under beskyttelse. Det er for eksempel klimaforandring,” siger han og uddyber:

”Vi kan ikke bare bede vandet om ikke at blive varmere. Beskyttelsen er alligevel vigtig, fordi den øger områdets samlede robusthed mod klimaforandringer”.

De kinesiske fiskerbåde er på togt

Magasinet The Global Americans skriver, at i de sidste par år, er der sket en stigning af fiskerbåde på helt op til 300 både fra Kina, der sejler til Stillehavet ud for Sydamerikas kyst. I bare et eksempel fra 2017 blev en kinesisk fiskerbåd tilbageholdt med 300 tons fisk og havdyr, hvor en stor del af fangsten var truede hajer.

De fire Latinamerikanske lande håber derfor, at samarbejdet kan sætte en stopper for de udenlandske fiskerbåde.

Sune Scheller mener, at samarbejdet er vigtig ikke kun her og nu i kampen mod trusler mod områdets havmiljø, men også i et fremtidsperspektiv:

”Der kan være nogle rigtig gode erfaringer i, hvordan man kordinerer på tværs af grænser, og hvordan landene samarbejder, også selvom der kan være forskelligheder,” afslutter han.