11,5 millioner kroner mere i løn

Khil Maya Magar bor i landsbyen Dhungrekhola i det sydlige Nepal. Hun er kasteløs og ejer derfor ikke noget jord. Hun har altid arbejdet til langt under mindstelønnen for forskellige jordejere. Og ofte har hun hverken haft penge nok til mad eller tøj. Nu har hun selv været med til at ændre på de dårlige forhold. Mange har fået lønforhøjelse, fordi de alle stod sammen – og stod fast på deres ret.

”Den højere løn har betydet massive ændringer ikke bare i mit liv, men for hele landsbyen. I takt med at vi har fået flere penge, har vi også fået mulighed for at købe ordentligt tøj og bedre mad – og over halvdelen af byens familier kan sende deres børn i skole,” forklarer Khil Maya Magar.

Kvinderne i Dhungrekhola har med hjælp fra CARE organiseret sig i fem grupper under navnet ’Popular Education Center’. Her har CARE lært kvinderne basale læse- og skrivefærdigheder og undervist dem i deres rettigheder, blandt andet at de har krav på en mindsteløn.

Fra otte til 12 kroner om dagen

Khil Maya Magar gik sammen med 125 andre kvinder fra de fem grupper fra dør til dør i landsbyen og iværksatte en kollektiv arbejdsnedlæggelse over for jordejerne. De lagde i fællesskab mad til side, så de kunne overleve uden løn. Da jordejerne fandt ud af, at deres jord ikke var blevet passet, gik de til sidst med til at hæve lønnen fra otte til 12 kroner om dagen.

”Tidligere stod vi ikke sammen, og derfor blev vi udnyttet. Vi fik en meget lav løn for vores arbejde, og alene var det umuligt at kræve flere penge af jordejerne. Derudover kunne lånehajerne finde på at tage op mod 100 procent i rente, når de fattige manglede penge og var desperate,” forklarer Khil Maya Magar.

Over 13.000 får højere løn

Hver kvindegruppe tæller mellem 20 og 25 medlemmer, og CARE har oprettet grupper i 30 områder i det sydlige Nepal. Gruppernes medlemmer tæller derfor flere tusind kvinder, og sammen har de sikret en højere løn for over 13.000 kasteløse kvinder og mænd i regionen.

”Tidligere bestemte jordejerne stort set selv lønnen, selvom der er en minimumsløn, de skal overholde. Hvis en daglejer nægtede at arbejde til en lav løn, var der altid en anden, der var klar til at tage over. På den måde blev lønnen hele tiden holdt nede. Men nu står kvinderne sammen, og det kan jordejerne mærke,” forklarer Maria Ploug, CARE Danmarks programkoordinator i Nepal.