04. september 2022
825 millioner indere er nu kommet online
På syv år har Indien gennemgået en vild digital udvikling, der har tredoblet andelen af befolkningen, som har adgang til internettet. Det fremmer samfundets udvikling og landets demokrati, men bringer problematiske svindelnumre og falske nyheder med sig.
Indiens digitale succes er især et resultat af, at mobiltelefoner og mobildata er blevet markant billigere i landet over de seneste år. Foto: CCBY Jan Arendtsz
“Arbejde, som tog flere dage at få lavet… kan nu blive klaret på få sekunder,” sagde Indiens statsminister, Narendra Modi, passioneret med et par fingerknips ved sin tale i starten af juli i forbindelse med Digital India Week – en fejring af Indiens digitale udvikling.
Og der er da også god grund til at fejre.
For bare syv år siden var det nemlig kun hver femte inder, som havde adgang til internettet. I dag er det tredoblet. Det betyder, at 825 millioner indere nu kan komme online – viser den årlige rapport fra Indiens telekom-myndighed. Det store spring skyldes en markant digital udvikling, som den indiske regering med sloganet “Power to Empower” satte i gang i 2015.
“Før i tiden kunne noget så simpelt som at få lavet et nyt pas tage flere måneder. Nu kan det alt sammen klares digitalt,” siger Mrutyuanjai Mishra, skribent for Times of India .
Ud over den markante tredobling fra 19 til 60 procent, er det også værd at nævne, at der alene de seneste to år er sket en stigning på 61 procent for kvindelige internetbrugere. Det er med til at fremme ligestillingen i landet, da kvinder gennem internettet har flere muligheder for at møve sig ind i et mandsdomineret land, mener Mishra. Og det er der allerede vellykkede eksempler på.
Facebookgruppen Pune Ladies har blandt andet hjulpet 9000 kvinder med at starte deres egen virksomhed i Indien, mens Digital Beti, et digitalt partnerskab, har trænet over 250.000 kvinder fra mindre landsbyer, hvor langt størstedelen var førstegangsbrugere af internettet, i digitale færdigheder.
Kort biografi: Mrutyuanjai Mishra
Mishra er født og opvokset i Indien, men kom til Danmark ved årtusindskiftet. Her har han siden hen taget en bachelor i antropologi ved Københavns Universitet og en kandidat i demokrati og menneskerettigheder.
Han har skrevet flere indlæg til diverse danske dagblade og er i øjeblikket i gang med at skrive en bog, som handler om “alle de ting, som man ikke ved om Indien”.
Flere kvinder på internettet kan fremme ligestillingen i landet, mener ekspert. Foto: CCBY Claire
Adgang til internettet… En menneskeret?
“Adgang til internettet burde være en menneskeret,” sagde Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, i sin tale til FN’s generalforsamling i 2015.
Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at internettet er blevet en vigtig del af det moderne liv. Hvis ikke den vigtigste. Det er nødvendigt for at sikre ytringsfrihed, politisk deltagelse og sundhed. Det forbinder mennesker og giver os mulighed for at kommunikere i hastigheder, som man aldrig troede var muligt før i tiden. Og så giver det os uundværlige muligheder for viden og læring.
“Det er også godt for sikkerheden. Man mindsker korruption ved for eksempel at udvikle en digital identitet, som andre ikke kan stjæle,” siger Mrutyuanjai Mishra.
Derfor bliver Mark Zuckerbergs holdning også delt af flere forskere og eksperter – heriblandt Mishra, som ikke lægger skjul på, at internettet nu om dage er en del af menneskets dannelse.
“Mennesker, som ikke har adgang til internettet, går glip af en masse viden, og uligheden i samfundet bliver dermed større. Uden internettet kan du ikke følge med. Du bliver en andenrangsborger,” fortæller han.
FN’s menneskerettighedsråd har senest understreget vigtigheden af, at alle på jorden får adgang til internettet. Der findes dog ikke en lov, der forpligter landene til at sikre adgangen.
Indiens seneste udvikling har i gennemsnit bragt 79 millioner indere online om året, og landet er nu det næstmest trafikerede land på internettet – naturligvis kun overgået af Kina. Den positive udvikling skyldes især, at nettet ikke længere kun er forbeholdt de mest privilegerede i samfundet.
Billigt data
I Indien har storbyerne længe haft internet, men den store udvikling fra 2015 til i dag skyldes blandt andet, at de mindre byer i landet nu også har fået adgang.
De indiske myndigheder har således de seneste syv år fokuseret på at brede kablerne ud til afskåret områder som små øer, bjerg- og landsbyer. Og med Indiens store produktion af mobiltelefoner – Indien er verdens næststørste producent af mobiler – er det derfor også blevet nemmere og billigere for indbyggerne at få fat i en enhed, hvorfra de kan komme på nettet.
Og så handler fortællingen i den grad også om, at mobildata i Indien er blevet markant billigere. I 2014 kostede 1 gigabyte-data 269 indiske rupi. I dag ligger prisen helt nede på 9,5 rupi. Det svarer rundt regnet til en dansk krone. Det viser tal fra Indiens telekom-myndighed.
Historien fortsætter under billedet
Mennesker, som ikke har adgang til internettet, går glip af en masse viden, og uligheden i samfundet bliver dermed større. Uden internettet kan du ikke følge med. Du bliver en andenrangsborger.
Mrutyuanjai Mishra, skribent for Times of India.
Tilbage i 2007, hvor internettet stadig var en ukendt størrelse i Indien, kostede 2 megabyte (0,002 gb) data hele 300 rupi om måneden. Foto: CCBY Michael Coghlan
Men med det søde følger det sure. Flere mennesker på nettet er ikke udelukkende en succeshistorie, og bagsiden af medaljen er ikke uden betydning.
Svindel og misinformation
Ifølge en rapport fra Microsoft har 69 procent af indere på internettet i 2021 været udsat for online svindel, hvor af en tredjedel som følge har mistet penge. Det er over en fordobling på tre år, og det er samtidig langt den største andel på globalt plan.
“Resultaterne viser, at sammenlignet med resten af verden er forbrugerne i Indien mere tilbøjelige til at blive målrettet og mindre tilbøjelige til at ignorere svindlerne,” sagde Mary Jo Schrade, assisterende generaladvokat i Microsoft Digital Crimes Unit Asia, i sine kommentarer til rapporten.
Ud over internetsvindel bliver der også spredt en masse misinformation, som nye internetbrugere har nemmere ved at tro på. I et land med forskellige religiøse og politiske motiver, har der blandt andet været flere eksempler på falske nyheder, som har ført til drab på uskyldige mennesker. Som blandt andet da en vred menneskemængde i det østlige Indien lynchede syv uskyldige mennesker – heriblandt fire muslimer – oven på rygter om børnekidnapning.
Derfor bør der ifølge Mrutyuanjai Mishra være et større fokus på, at nye internetbrugere får den rette digitale hjælp, når de bevæger sig ud i den nye verden.
Alle skal have adgang
Indiens fortsatte ambition er at gøre landet til en billion-dollar digital økonomi. Og selvom landet allerede er i rivende udvikling på den front, er der stadig lang vej endnu. Omkring 400 millioner mennesker i landet lever fortsat uden adgang til nettet, og samtidig er Indien det land i verden, som foretager klart flest internet shutdowns – en bevidst nedlukning af internettet i et bestemt område. Ud af 182 shutdowns i verden i 2021, var Indien skyld i 106 af dem. Heraf var mindst 85 af dem i de konfliktfyldte Janmu- og Kashmir regioner.
“Det, at folk ikke har kunnet kommunikere og omgående rapportere om overgreb, har bidraget til yderligere usikkerhed og vold, herunder alvorlige menneskerettighedskrænkelser, i forbindelse med væbnede konflikter og under massedemonstrationer,” siger FN i sin rapport om nedlukningernes negative indvirkning på menneskers liv og rettigheder.
Indiens fortsatte digitale udvikling afhænger derfor af, at landet kan blive ved med at tilbyde adgang til internettet for flere af sine indbyggere, sørge for et mindre flow af misinformation og holde tilbage på sine mange shutdowns.
“Det at skabe sammenhængskraft i et land med 1,4 milliarder mennesker er en kæmpestor udfordring. Men jeg håber, at internettet kan være med til at gøre samfundet bedre, og at uligheden så kan blive mindre,” understreger Mrutyuanjai Mishra.
400 millioner
Ulighed i Indien
Indien omtales ofte som verdens største demokrati, men landet er også præget af meget store uligheder, og en stor del af befolkningen lever i fattigdom.
Det hinduiske kastesystem, som deler mennesker ind i et hierarki, præger fortsat samfundet, og værst er det i slumområderne i storbyerne og på landet, hvor omkring en fjerdedel af alle indere bor.
De seneste tal viser, at Indien har en høj score på Gini-indekset, som er det mest anvendte mål for indkomstfordeling i et land, og der er derfor stor forskel mellem indkomsterne for Indiens rigeste og fattigste mennesker.