Døveskolen er døren til verden

Som eneste døv blandt tolv søskende er Berhanu vokset op i en landsby i Wollo-regionen i det nordøstlige Etiopien, hvor døveskoler stadig er et ukendt begreb. Ingen i familien kunne tegnsprog, så Berhanus kommunikation med sine forældre og søskende begrænsede sig til pantomime og hjemmegjorte håndtegn.

Døv, bange og alene i Addis Abeba

Tomgang, inaktivitet og social isolation prægede drengens liv. Som 14 årig blev det for meget – eller for lidt – for Berhanu. Han besluttede sig for at forlade landsbyen og drage til hovedstaden Addis Abeba. Alene måtte han forsøge at finde en bedre vej.

Den var svær at finde, viste det sig hurtigt. De første måneder på egen hånd i storbyen var barske for den døve dreng. Efter fire måneders overlevelse tilsmilede heldet ham. En ældre kvinde kendte Mekanissa døveskole. Hun hjalp ham med at kontakte skolen, og Berhanu fik mulighed for at flytte ind på skolen. Der bor han stadig.

På ivrigt tegnsprog fortæller Berhanu: “Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kom i kontakt med Mekanissa døveskole. Det har betydet alt for, hvor jeg er i dag.”

I ‘Tal med de døve’ deltog Berhanu bl.a. i et panel af børn og unge, som løbende evaluerede projektet og kom med forslag til aktivitet. Alle aktiviteter blev ledet af den etiopiske organisation Sign Language Training and Social Services Association – som er AC Børnehjælps lokale partner i døve-projekterne.

Især det oplysende og holdningsbearbejdende arbejde har inspireret Berhanu: “Det er så vigtigt at være med til at ændre folks holdninger og fordomme overfor døve. Jeg mærker det jo selv på min egen krop hver dag. Og selvom der er sket en ændring i Addis, så er der stadig så mange begrænsninger for døve.”

Projektets uddannelse af den døves familie var vigtig

Berhanu, der nu går i 12. klasse på Menelik High School, som er en af to etiopiske skoler på gymnasialt niveau med adgang for hørehæmmede, iagttog, hvor stor en betydning det havde for hans kammeraters mulighed for at gennemføre grundskolen, at deres forældre og søskende fik tegnsprogsundervisning. Den støtte fik han ikke selv. Han blev nødt til at drage langt væk fra sin familie for at gå i skole.

Nu tør Berhanu drømme stort

Projekternes etiopiske koordinator Ephrem Amare har inspireret Berhanu meget. Berhanu har besluttet sig for at forsøge at gå i sin mentors fodspor og læse sociologi på Addis Abeba University – det mest eftertragtede universitet i Etiopien. En uddannelse der vil give Berhanu kvalifikationerne til virkeligt at gøre en forskel for andre døve i Etiopien.

At komme videre i det etiopiske uddannelsessystem er en særlig kamp, når man er døv. Berhanu ved, at hvis det lykkes for ham at blive optaget, så starter udfordringerne for alvor. På universitetet er der nemlig ingen tegnsprogsstøtte. Så hvor alle andre studerende har muligheden for at få hjælp til at forstå det massivt teksttunge pensum gennem forelæsningerne, så må Berhanu overvejende klare sig igennem ved selv-studie og på den måde klare sig til eksamenerne, som altid er skriftlige i Etiopien.

AC Børnehjælps programkoordinator Ina Lykke Jensen fortæller: “I mit daglige arbejder er jeg jo overvejende koncentreret om at samarbejde med vores lokale partnere om at optimere de indsatser for udsatte børn, vi lige nu har i gang. Men hvor giver det motivation og energi engang imellem at give sig selv lov til at glædes over, at AC Børnehjælp og vores partnere igen og igen bidrager til det at udsatte børn og unge får bedre muligheder. Berhanus lykke i livet er langt fra gjort. Hans handicap gør, at der venter udfordringer omkring hvert gadehjørne. Men den eneste grund til, at han er i stand til at tage udfordringerne op og ofte også lykkes med dem er, at han har boet på Mekanissa døveskole og bl.a. deltaget i ‘Tal med de døve’. Det er en del af Verdens Bedste Nyheder for mig.”