03. september 2012
En vandpumpe - et vendepunkt
At en vandpumpe kunne ændre så meget, kom bag på den 30-årige far i Etiopien, Sahle Hailu. Han er nu af med sin gæld, børnene kommer i skole, han har fået en mobiltelefon og lært tal. Nu drømmer han om at flytte familien til byen og lære at læse.
– Det var et stort held og et vendepunkt i mit liv.
I danske ører kan det lyde overraskende, at det, Sahle Hailu fra det nordøstlige Etiopien taler om, er en vandpumpe. Men ikke desto mindre har netop en vandpumpe gjort en verden til forskel – ikke kun for den 30-årige far, men også for hans fem børn.
Han er med i Red Barnets program, der kombinerer grundskoleuddannelse til børn og støtte til deres forældre, som får mulighed for at forhøje deres indtægter og fritage børnene for at arbejde.
Kul og sand
– Tidligere havde jeg alvorlige økonomiske problemer. Jeg havde bygget mit hus med penge fra et lån fra den lokale sparekasse. Og eftersom jeg ikke var i stand til at betale dem tilbage, havde jeg masser af problemer og måtte sælge sand, kul og brænde, fortæller Sahle Hailu.
Men tingene har ændret sig radikalt, efter at han gennem Red Barnets program har fået et billigt lån til en vandpumpe.
Nu producerer han flere og bedre grøntsager, som han kan sælge til en bedre pris. Og hans indtægter er skudt så meget i vejret, at hans børn ikke længere behøver at hjælpe til i marken. I stedet er de kommet i skole, og deres fremtid ser pludselig meget lysere ud.
– Jeg blev så overasket over, hvor mange penge jeg kunne tjene. Det var et stort held og et vendepunkt i mit liv. Nu har jeg planer om at købe endnu en vandpumpe og udvide min produktion. Vi har også fået bedre madvaner og spiser tomater, løg og nogle gange salat. Og jeg har købt et hus inde i byen, siger Sahle Hailu.
Et nyt liv
Det nye hus betyder, at børnene kan bo tættere på den lokale skole. Og mens det tidligere kun var den ældste dreng, der gik i skole, får alle tre drenge og to piger i familien nu en grunduddannelse.
– Når jeg ser bekendte, der bor i byen, går det op for mig, at vi kan få et bedre liv der. Jeg vil fortsat dyrke mine marker her, men hvis vi flytter ind til byen, kan vi bo pænt og rent, og børnene behøver ikke gå så langt for at komme i skole og kan bruge al deres tid på at lære, forklarer Sahle Hailu, der ikke er et sekund i tvivl om, at uddannelse er vejen frem.
– Uddannelse er vejen til alt. Nogle af mine børn bliver måske ansat i staten, nogle får måske deres egen lille virksomhed i byen eller bliver her og kører landbruget videre på en moderniseret måde. Jeg vil spare op og investere i mine børn, så de får en lys fremtid og kan vælge frit.
Et bedre menneske
Hvis Sahle Hailu kunne vælge, ville han også selv tage en uddannelse.
– Jeg har ører, men jeg er ’døv’, fordi jeg er analfabet. Og det gør mig så trist, at jeg ikke gik i skole som barn. Efter at jeg har fået en mobiltelefon, har jeg lært tallene. Men nu hvor jeg tjener penge, er jeg også bange for, at jeg ikke ved nok om, hvordan jeg administrerer dem, fordi jeg ikke har nogen uddannelse, siger han og tilføjer:
– Jeg skammer mig over at være analfabet, og jeg vil have, at mine børn får en uddannelse, så de ikke skal leve det liv, jeg har levet. Hvis jeg flytter ind til byen og begynder at leve et bedre liv, hvor jeg spiser bedre mad og har tid til at hvile, så min krop kan lade op, tror jeg, det vil gøre mig til et bedre menneske. Så det ønsker jeg mig. Og jeg vil gerne selv have en uddannelse, men det er nok for sent.