04. April 2021

Europæerne mæsker sig i grønne bøffer, og festmåltidet er først lige begyndt

Salget af plantebaseret kød stiger hurtigt i Europa. Det er gode nyheder for klimaet – og forretningspotentialet er stort.

Det europæiske marked for plantebaserede erstatningsprodukter er steget med hele 49 procent på to år. Det betyder, at blev solgt grønne bøffer for 3,6 milliarder euro i 2020. Foto: CCBY UBC Media Relations.

Det europæiske marked for plantebaserede erstatningsprodukter er steget med hele 49 procent på to år. Det betyder, at blev solgt grønne bøffer for 3,6 milliarder euro i 2020. Foto: CCBY UBC Media Relations.

Nu stammer den saftige bøf og det kolde glas mælk ikke længere kun fra koen på marken. Oksekød og mælk kan nu erstattes med efterligningsprodukter, som er lavet af planter, og som udleder meget mindre CO2.

Og plantebøffen er ikke kun bedre for klimaet, men også begyndelsen på en rygende god forretning. En ny undersøgelse viser, at det europæiske marked for plantebaserede erstatningsprodukter er steget med 49 procent på to år. Det betyder, at blev solgt grønne bøffer for hele 3,6 milliarder euro i 2020.

”Det er enormt vigtigt, at flere gerne vil spise planteerstatningsprodukter i stedet for kød. Vi skal generelt skal spise mere plantebaseret, da vores CO2-aftryk fra kød er alt for højt,” siger Bente Halkier, som er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Undersøgelsen er lavet af organisationen Smart Protein, som forsker i plantemad og har undersøgt salget af erstatningsprodukter for kød, mælk, yoghurt, ost, is og fisk i 11 europæiske lande. Og konklusionen er klar: Markedet for erstatningsprodukter er stort. 

Flexitarerne er kommet på banen

Erstatningsprodukter for kød og mælk er relativt nyt. Derfor bliver væksten nemt høj, når udgangspunktet er lavt. Men alligevel er det en vigtig stigning, forklarer Bente Halkier.

”Når der alligevel er en høj stigning i salget, er det fordi, der er kommet mange nye forbrugere, der køber erstatningsprodukterne. Det er ikke længere kun veganere, som køber køderstatningsprodukter. Nu er både flexitarer eller folk, som bare prøver at nedsætte deres kødforbrug, kommet på banen”.

Generelt er der kommet mere fokus på klimaeffekten af vores kødforbrug. Undersøgelser viser, at 30 procent af danskerne mener, at de har mindsket deres køb af kød. Og 40 procent af dem har gjort det inden for det sidste halve år.

Det er vigtigt, at vi undgår kødet, da produktionen af kød, æg, mælkeprodukter og ost står for hele 83 procent af udledningerne fra mad i Europa. 

Godt sted at starte

Men hvorfor spiser vi ikke bare flere grøntsager i stedet for at lave en kunstig bøf? Ifølge Bente Halkier kan erstatningsprodukter kan være et godt sted at starte, da mennesker er vanedyr.

”Vi har så mange måltidsformater, som vi er vant til. Der skal være en bøf eller kødpålæg. Her kommer alternativerne ind og kan hjælpe dem, som ikke normalt spiser plantemad. De her produkter kan være en god start,” siger hun.

Hvis erstatningskød skal blive endnu mere udbredt, er smag, vaner og pris stadig barrierer, der skal mindskes. Men Bente Halkier tror på, at efterspørgslen fortsætter.

”Jeg har svært ved at se, at udviklingen skulle stoppe. Og vores helt nye undersøgelse af danskernes forhold til plantebaseret mad viser, at jo længere tid folk gør ting, desto mere hænger det fast. Så når de først er gået i gang, bliver det lettere at fortsætte”.