Forskernes vilde frøbank fremtidssikre fødevarer

På hesteryg, i kanoer og i jeeps, ja selv på elefanter er 100 forskere gået på jagt efter plantefrø i jungler, højsletter og bjerge. I afsidesliggende områder i 25 lande har de ledt efter vilde slægtninge til de almindelige afgrøder, der mætter verdens mange munde. 12 vilde bønnesorter blev samlet ind i fire central- og sydamerikanske lande. I 11 lande, fra Pakistan over Spanien til Chile, fandt forskerne 21 vilde typer byg. I fire afrikanske og asiatiske lande samlede de frø fra ni forskellige banansorter.

Det enorme indsamlingsarbejde – i alt er der samlet næsten fem tusinde prøver med 371 forskellige plantesorter – er den praktiske del af et stort internationalt projekt, der skal være med til at fremtidssikre verdens fødevarer mod en varmere klode. I fremtiden kommer der både mere tørke og flere oversvømmelser, og forskning peger på, at klimaforandringer vil sænke verdens landbrugsudbytte med op mod 30 procent i 2050. Samtidig bliver vi flere og flere munde at mætte.

Dén udfordring skal de vilde frø være med til at løse.

VILDE PLANTER KLARER BARSKE FORHOLD

I mere end ti tusind år har mennesker dyrket jorden.

På verdensplan bliver der dyrket mere end 7.000 forskellige afgrøder. Men blot 12 afgrøder – som majs, hvede og ris – står tilsammen for omkring 80 procent af hele menneskehedens kalorieindtag.

”Alt, hvad vi spiser, er blevet tæmmet gennem tusindvis af år,” siger Chris Cockel, der er forsker og projektleder på indsamlingsprogrammet af de vilde frø ved Royal Botanic Gardens i det sydlige England.

”Landmænd har altid valgt sorter, der giver en større høst, og så har de fremavlet og forstærket den karakteristik i planten, så domesticerede afgrøder nu giver et meget højt udbytte,” forklarer Chris Cockel.

Men det er sket på bekostning af andre egenskaber, såsom modstandsdygtighed overfor sygdomme, tørke eller skadedyr. Samtidig er planterne afhængige af, at bønderne passer dem med vand og gødning.

”Landbrugsafgrøder bliver simpelthen forkælede,” siger Chris Cockel. ”Men deres vilde slægtninge, som bønderne nogle gange behandler som ukrudt, overlever af sig selv, uden menneskelig indblanding, uden ekstra gødning eller vand. Så de er ofte meget hårdføre og modstandsdygtige overfor barske forhold”.

Det er egenskaber, verdens landbrugsplanter godt kan bruge, når klimaforandringerne tårner op i horisonten.

”Ideen er at avle modstandsdygtigheden tilbage i vores afgrøder,” siger han.

NOAHS ARK FOR PLANTER

Forskerne har samlet frø ind i 25 lande på fire kontinenter. De fleste frø bliver sendt til Royal Botanic Gardens enorme frøbank i England, hvor Chris Cockel arbejder. For at sikre dem for eftertiden, bliver frøene tørret og frosset, så hans arbejdsplads, og de 1700 andre frøbanker i verden, fungerer som en slags Noahs Ark for klodens planter.

”Fra hver pakke frø sender vi 100 frø til specialiserede frøbanker og forskningsinstitutter verden over, hvor de er eksperter i forskellige arter. Vi sender risfrø til Filippinerne, aubergine til Taiwan, bananer til Belgien, hvede og byg til Libanon og Marokko…,” opremser han.

Hans kolleger starter arbejdet med at isolere de specifikke genetiske karakteristika fra vildfrøene, som man derefter prøver at avle ind i landbrugets sorter med de samme metoder, som bønder har brugt i tusindvis af år. I Marokko arbejder de eksempelvis på at gøre hvede modstandsdygtig over for en særlig flueart, som angriber hvedens rødder. Og i Australien har forskere formået at krydse lucerne, der er en vigtig foderplante mange steder i verden, med en vild slægtning, så den kan trives i temperaturer fra -38 grader til +35 grader og stadig give et stort udbytte.

Forskere i 48 lande arbejder i øjeblikket med at krydse 19 forskellige afgrøder med deres vildtvoksende slægtninge. Det kan sagtens tage 15 år eller mere at komme frem med nye varianter, som er klar til at komme i markerne hos verdens bønder.

”Det er et langsomt arbejde,” siger Chris Cockel. ”Men den genetiske variation kan hjælpe os mod klimaforandringerne. Nogle af de vilde planter, vi tænker på som ukrudt, har faktisk kæmpe værdi.”