Fra helikopteren blev hun emotionel over havkæmpes tilbagevenden: "Vi kan ændre ting, hvis vi virkelig gerne vil"

 

Var det en emotionel oplevelse at se så mange finhvaler sammen?

”Bestemt! Som hvalforsker har du som baggrundsviden, at de her dyr var tæt på at være udryddet i det 20. århundrede grundet industriel hvalfangst. Finhvalen var nede 1-2 pct. af det oprindelige antal. At se over 100 hvaler sammen er et kraftfuldt, visuelt tegn på deres tilbagevenden. Det vækker store følelser!”

Helena Herrs forskningsresultater blev i år trykt i magasinet Nature. Konklusionen er klar: Finhvalen er tilbage på den sydlige halvkugle – og det i en tid, hvor livet i havet i den grad synes truet.

Ifølge vurderinger fra FN accelererer mennesker udryddelsen af arter i et hidtil uset tempo. Nye, dystre prognoser fra i år lyder på, at global opvarmning forårsaget af udslip af drivhusgasser kan udløse en ny masseuddøen af havarter inden år 2300.

Hvaler – og hvad så?

Hvorfor bør vores læsere gå op i, hvad der sker med hvaler?              

”Tja, du kan få spørgsmålet til at handle om alt liv på Jorden: Hvorfor er noget som helst dyr vigtigt? Ville det ændre en masse, hvis vi ikke havde tigeren? Næsehornet? Hvalerne? Fra et økologisk synspunkt, så er hvalerne vigtige for økosystemerne i havet. De er såkaldte ”økosystems-ingeniører”, der udfylder en vigtig rolle i fødekæden. Vi skriver i vores undersøgelse, at de gøder deres tilholdssteder ved at genbruge næringsstoffer. Samtidig er de for enden af en fødekæde, blandt toppen af havets rovdyr, så hvis de forsvinder, vil det have store konsekvenser for mange andre organismer.”

Hvad fascinerer dig ved hvaler?

”For mig er det fascinerende, at hvaler er så svære at forske i, fordi de lever i et undervandsmiljø, der er så anderledes fra vores. De deler meget lidt af deres liv med os, så for os er det ret unikt, når vi får lov til at observere dem. De er blandt de største dyr, der nogensinde har levet på planeten og alligevel er de meget rolige, havets meget rolige kæmper… det lyder lidt patetisk, men jeg finder det fascinerende, at de største skabninger på Jorden er meget stille og rolige.”

Ja, når man ser billeder af en hval, der er skyllet op på en strand, så bliver man altid mindet om, at de rent faktisk findes… det kan være svært at fatte?

”Ja, det er det. De er enorme. Hvis du vil sammenligne, så er blåhvalen større en de største dinosaurer, der nogensinde har eksisteret.”

Også større end en brachiosaurus?

”Ja, større! Hvaler kan veje op til 120 ton og blive op til 33 meter lange.”

Wow…

(artiklen fortsætter efter foto)

Om at tælle hvaler til hverdag

Hvorfor blev du hvalforsker?

”Da jeg studerede biologi fik jeg mulighed for at arbejde for et institut, som udførte obduktioner af strandede havpattedyr. I Tyskland er det mest døde marsvin og sæler, som vi samlede op på strande. Vi skar dem op og prøvede at finde ud af dødsårsagerne. Derefter fik jeg mulighed for at flyve rundt og lave optællinger af marsvin i Det Baltiske Hav og Nordsøen, hvilket var udgangspunktet for min ph.d. Jeg fandt det meget interessant at undersøge, hvordan opførelsen af vindmølleparker og fiskeri påvirker dyrene, og hvordan vi finder en balance mellem menneskelige aktiviteter og vildt dyreliv. Derefter blev jeg interesseret i de større hvaler, der lever i områder som Antarktis. Jeg begyndte at flyve rundt i Helikopter og lave optællinger.”

Jeg er ikke ekspert i hvaloptællinger fra luften, så kan du hjælpe mig lidt: Jeg skal ikke forestille mig, at du sidder i en helikopter med en kikkert og tæller 1, 2, 3, 4 med fingrene, vel?

”Det er lige før. I Nordsøen brugte vi flyvemaskiner, men når vi sejler ud med skibe, så bruger vi helikoptere. På et kort placerer vi lige linjer i de områder, hvor vi vil optælle bestanden. Så flyver vi henover disse linjer, mens vi kigger ud af vinduet. På en computer trykker vi på en log-knap, hver gang vi ser hvaler. Vi bruger ikke kikkert, bare vores øjne. Når en linje er optalt kan vi lave beregninger og estimere den totale bestand i området.”

Så man kan ikke blive hvalforsker, hvis man har dårligt syn?

”Mit job ville være svært, hvis jeg ikke kunne se. Men hvalforskere laver ikke kun visuelle undersøgelser. Det er også muligt at lave akustiske studier (i f.eks. hvalsang, red.). Ved at nedsænke særlige apparater i vandet kan man lytte til hvalerne. Så det er også muligt at blive hvalforsker, hvis man er blind.”

 

 

Gode nyheder i et hav af uro

Vi hører meget om klimaforandringer og stigende havtemperaturer. Er finhvalens tilbagevenden et signal om, at det ikke står så skidt til i havene, som vi går og tror?

”Det er jeg meget varsom med at sige. Det er selvfølgelig et positivt tegn, at finhvalerne trives. Men det er i høj grad en konsekvens af en naturbevarende indsats. Disse dyr fik lov til at komme sig i de 40 år, der er gået siden hvalfangstforbuddet. Siden har finhvalerne ikke mødt nye direkte trusler. Men set i lyset af klimaforandringer og anden menneskelig påvirkning, så ville det være ansvarsløst at sige, at situationen ikke ser skidt ud. Klimaforandringer vil ultimativt påvirke alt liv på planeten, og selvom vi nu har set finhvalens tilbagevenden, så varer denne ikke ved, hvis havene bliver varmere og hvalernes byttedyr bliver færre. Vi får brug for mange naturbevarende indsatser, hvis vi skal have flere succeshistorier. ”

Er det som hvalforsker blevet sværere at støve succeshistorier op?

”Ja, absolut. Hvalforskere bruger det meste af deres tid på at undersøge de skadelige effekter af menneskelige aktiviteter. Oftest negative historier. I Det Baltiske Hav og i Nordsøen, hvor jeg lavede mine første undersøgelser, så vi nærmere på effekten af bifangst, dyr, der bliver viklet ind i fiskenet og drukner. Skibstrafik påvirker også dyrelivet, når hvaler støder ind i både og dør. Og hvalfangst er stadig en udfordring nogle steder. Ligeledes er menneskelig forurening i havene et problem. Jeg lavede i 2016 undersøgelser på 30 strandede kaskelothvaler, der blev fundet ved Nordsøen, hvor de slet ikke hører til. Dyrenes maver var fulde af skrald. Så ja, der er desværre langt flere triste historier, end der er positive. ”

Din undersøgelse i Nature har fået opmærksomhed globalt – hænger det sammen med, at det er en succeshistorie?

”Jeg er selvfølgelig glad for opmærksomheden. Jeg havde faktisk ikke troet, at historien ville nå så bredt ud. Men en del af forklaringen er uden tvivl, at det er en positiv historie. Journalister, som jeg har talt med, siger altid: ”Endelig kan vi skrive nogle gode nyheder i en verden fuld af dårlige!” Der er en længsel efter positive nyheder. Men finhvalens historie betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og sige: ”Ok, alt er godt.” Finhvalens genkomst er en konsekvens af hårdt bevaringsarbejde gennem mange år. Så det vigtigste budskab i forhold til finhvalens genkomst er: ”Vi kan ændre ting, hvis vi virkelig gerne vil.”

Hvad er det mest cool ved at være hvalforsker?

”Jeg elsker feltarbejde. Der er ikke noget mere cool, end at tælle hvaler i en helikopter over Antarktis i en højde af 200 meter. At se deres kæmpe kroppe i vandet. Det er en stor oplevelse! Men på den anden side, så er det kun noget, som jeg gør hvert tredje år. Resten af tiden analyserer jeg data, sender undersøgelser til kollegaer og tidsskrifter, der afviser dem. Så jeg udsættes for kritik hele tiden. Derudover skal jeg søge finansiering til forskning, og det tager også tid – så udover helikopterflyvning er der også ting ved jobbet, der er knap så spændende.”

Har du en favorithval?

”Haha! Jeg bliver altid meget glad for de hvaler, som jeg forsker i. Jo mere, jeg lærer om en art, jo mere fascineret bliver jeg af netop den. Så lige nu er jeg meget glad for finhvaler, men tidligere var det antarktiske vågehvaler. Jeg har ikke én favorit. ”

Hvad er det mest cool ved vågehvaler?

”At de bor så dybt nede under isen! De er de eneste hvaler, der kan penetrere isen med deres næser. De laver huller i pakisen over dem, når de skal op til overfladen og trække vejret! ”

Ja, okay – cool! Men jeg står måske også lidt vande her i forhold til spørgsmål i interviewet! Det var virkelig spændende at snakke med dig! Ha’ en dejlig dag!

”Haha! Tak, i lige måde!”