Havvindmøller er stadig en lille fisk i strømproduktionen, men teknologien står overfor et globalt gennembrud. I 2019 slog både Danmark og Europa rekord i installeret kapacitet. Foto: Vattenfall

Havvind slår rekord i Europa og står foran et globalt gennembrud

Vindmøller på havet er typisk større og mere effektive end på land, og der kommer flere og flere af dem. Både Danmark og Europa har installeret rekordstor kapacitet, og nu kommer resten af verden med.

Læs mere

Verdensmål 7: Bæredygtig Energi

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del artikel

Andre Kategorier

Der var fornemt besøg, da Danmarks største havvindmøllepark blev åbnet sidste august. Både kronprinsen, statsministeren og klimaministeren var mødt op i Hvide Sande for at åbne Horns Rev 3, hvis 49 kæmpevindmøller står i havet 25-40 kilometer ud for den jyske vestkyst.

Det var da også en stor dag for dansk havvind. Åbningen af Horns Rev 3 sørgede for, at Danmark i 2019 slog sin egen rekord for ny kapacitet.

Det samme skete i Europa, hvor 10 nye havvindmølleparker tilføjede 3,6 GW til elnettet i 2019, hvilket rundt regnet svarer til det årlige elforbrug for små fire millioner danske husstande. Det er ny rekord for havvind i Europa.

”Det er stort,” siger Jan Hylleberg, der er adm. direktør i Wind Denmark, sektorfællesskabet for danske vindmølleejere og vindindustri.

EU skal fordoble hastigheden

Havvindmøller er et vigtigt værktøj i klimakampen. De er større end landvindmøller, og det blæser mere på havet, så produktiviteten er højere. Samtidig optager de ikke værdifuld landjord, og, hvis de er langt nok ude på havet, er der ikke risiko for naboprotester.

Alligevel er havvind stadig en lille fisk i forhold til solceller og landvind, når det gælder grøn strømproduktion, og i 2018 stod det kun for cirka 1 procent af den globale vedvarende kapacitet. Men alle analyser viser, at havvindmøller kommer til at fylde mere og mere i fremtidens energiproduktion. EU-Kommissionen har et mål om, at der til 2050 skal snurre nok møller i Europas have til at producere op til 450 GW, cirka 20 gange så meget som nu.

”Hvis vi skal nå det, så skal vi fordoble installationshastigheden,” siger Jan Hylleberg. Det betyder, at EU-landene hvert år i snit skal tilføje 6-8 GW havvindmøllestrøm.

”Det bliver ikke til næste år og nok heller ikke næste år igen. Men det er realistisk, at vi kommer derhen,” siger han.

Foto: Vattenfall CCBY

Resten af verden kommer med

Lige nu bliver næsten alt strøm fra havvindmøller i verden produceret i Nordeuropa. Men de står på tærsklen til et enormt, globalt gennembrud, mener eksperterne fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Hos Wind Denmark mener man endda, at det allerede er her.

”Det internationale gennembrud sker lige nu,” siger Jan Hylleberg og lister globale havvindmølleprojekter op: ”Der bliver installeret rigtig meget i Taiwan nu, en række amerikanske kyststater har store projekter i gang, og man regner med, at Kina alene vil installere den samme kapacitet som hele EU inden 2028,” siger han og peger også på store projekter i Japan, Australien og Vietnam.

”Der er en voldsom udbygning i gang, og det er der afgjort behov for.”

IEA, der for nylig lavede sin første kæmpeanalyse af havvind, nævner endnu flere lande, der er i gang med at bygge store vindmølleparker på havet, blandt andet Indien, Sydkorea og New Zealand, og anslår, at kapaciteten på verdensplan som minimum bliver 15-doblet over de næste 20 år.

Kræver infrastruktur og planlægning

Hvis havvindmøller virkelig skal slå igennem, er der to store udfordringer, der skal tages hånd om, mener Wind Denmark. For det første skal der udbygges infrastruktur, der kan lede strømmen fra havet til de områder, hvor der er stor efterspørgsel. Tyskland har eksempelvis udfordringer med at få strøm fra Nordsøen ned i landet, ligesom de europæiske kystlande skal kunne sende havstrøm til de centraleuropæiske lande, når der er behov for det.

”Vi bliver simpelthen nødt til at bygge mere infrastruktur, hvis vi skal kunne overholde Parisaftalen,” siger Jan Hylleberg.

En anden udfordring er, at selvom verdenshavene er store, så skal pladsdelingen koordineres landene imellem og sikres med internationale aftaler. Møllerne kan ikke placeres hvor som helst og skal helst være inden for 60 km. fra kysten, på relativt lavt vand. Og så skal de dele pladsen med shippingruter, søværn, fiskeri og undersøiske telekabler.

Foto: Wind Denmark CCBY

Stormende teknologisk udvikling

En stor del af grunden til, at havvindmøllerne står til at storme frem, er, at den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, forklarer Jan Hylleberg. Møllerne bliver større, og der er nu møller på vej, hvor kapaciteten er tre gange så stor som for bare 5-6 år siden. Samtidig kan de stilles op på dybere og dybere vand, og prisen falder hastigt.

”Udviklingen er gået voldsomt hurtigt de seneste år, og flere steder har strøm fra havvind nu næsten samme pris som landvind og er billigere end fossile brændsler,” siger Jan Hylleberg.

Den næste store skridt bliver flydende vindmøller, der er forankret til havbunden, fortæller han. En række virksomheder, blandt andet danske Vestas, udvikler nu flydende møller, og flere lande har søsat deres første vindmøller – eksempelvis Portugal, der sidste år installerede den første af tre flydende Vestas-møller i Atlanterhavet.

Relaterede nyheder