29. december 2023

Her er tre nyheder, jeg håber (og tror!) på i 2024

Der er – faktabaseret – håb for fremtiden, og vi er snublende tæt på flere vigtige milepæle for verdens udvikling. Her er redaktionschefens bedste bud for det kommende år.

Foto: Dimple Bhati

Verdens Bedste Nyheders journalister skriver hver uge om de løsninger og fremskridt, der allerede ER sket. Men i anledningen af årsskiftet har jeg taget mine spåkone-briller på. Her kommer et bud på nogle gode nyheder, vi (måske) kan vente os i 2024. De tørre tal viser, at det er ønsketænkning af den absolut realistiske slags.

Rwanda vinder kampen mod verdens farligste dyr

Verdens farligste dyr er en myg. Dét ved indbyggerne i lande med malaria alt for godt. Den myggebårne sygdom er en stor dræber – især for børn under fem år.

Ifølge de seneste tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO var der i 2022 svimlende 249 millioner tilfælde af malaria på verdensplan og 608.000 dødsfald. Langt, langt de fleste, der bliver syge eller endda dør af malaria, bor i Afrika, og 80 procent af dødsfaldene er blandt de helt små børn under 5 år.

I det lys kan man godt forstå, at mange afrikanske lande har det som topprioritet at blive sygdommen kvit. Og flere lande på kontinentet er faktisk på rette vej.

Friske tal viser, at det østafrikanske land Rwanda meget vel kan blive det første afrikanske land syd for Sahara, der helt udrydder malaria.

Ifølge landets center for biomedicin, Rwanda Biomedical Center, har der i 2023 været 1300 tilfælde af malaria i hele landet – og blot 51 dødsfald. Hvis vi skruer tiden tilbage til 2016 blev næsten 18.000 ramt af alvorlig malaria og 663 mennesker døde af sygdommen det år.

Malaria-kurven i Rwanda har altså taget et ordentligt dyk i den rigtige retning, og landet er nu snublende tæt på målet om at blive helt malaria-fri inden 2030.

Den gode udvikling er selvfølgelig ikke sket af sig selv. Millioner af myggenet og massive oplysningskampagner om forebyggelse er blot nogle af indsatserne, der har været effektive til at få skovlen under malaria-myggene og deres parasitter.

Da den rwandesiske avis The New Times skrev om de nye tal i november 2023, lød det sådan her fra Clarisse Murekatete, der er landsby-leder i det sydlige Kigali:

”Der er høj forståelse for malaria i vores landsby. Det kan vi se, når der bliver delt myggenet ud, og næsten alle møder op”.

Hvis du vil læse mere om de mange innovative metoder, der i dag bliver brugt i kampen mod de dræbende myg, så har vi tidligere skrevet om her og her.

Kina knækker en vigtig kurve

Kina er verden største udleder af CO2. Det gigantiske land huser næsten 1,5 milliarder mennesker – hvoraf de fleste i løbet af få generationer er blevet løftet ud af fattigdom og ind i middelklassen. Det er en imponerende præstation, som Kina har gjort mulig ved at indtage rollen som ”verdens fabrik”, der nu i årtier har spyttet gigantiske mængder produkter ud til alle os andre – hele klodens umættelige forbrugere.

I det lys er det ikke besynderligt, at Kinas CO2-kurver er tonset i vejret med en kraft, der har virket næsten ustoppelig. Men de nyeste analyser tyder faktisk på, at Kinas CO2-udledning kan have toppet – og dermed står over for et fald i 2024.

Sådan lød udmeldingen fra det internationale forskningsinstitut Centre for Research on Energy and Clean Air (Crea) hen mod slutningen af 2023.

Kina har et mål om at knække sin CO2-kurve senest i 2030, og i 2060 vil landet have en helt CO2-neutral energisektor. Nu ser det altså ud til, at Kina kan komme sig selv i forkøbet flere år ”før tid” – og der er da heller ingen tid at spilde eftersom de nuværende prognoser tyder på en temperaturstigning på 2,9 grad i løbet af dette århundrede. Altså skudt langt, langt forbi Paris-aftalens mål om maksimalt 1,5 graders stigning.

Hvis de nye fremskrivninger om Kinas knækkede CO2-kurve holder stik, er det derfor en markant milepæl i den globale klimakamp. Især fordi analytikerne kalder det forventede fald i 2024 for en ”strukturel nedgang”. Det betyder groft sagt, at faldet ikke skyldes en specifik uforudset hændelse, som for eksempel corona-pandemien, der også kortvarigt lagde en dæmper på verdens vilde CO2-fest. Derimod er det Kinas galoperende investeringer i grøn energi, der nu begynder at afspejle sig i landets CO2-udledninger.

”Kina er som verdens største CO2-udleder det land, der kan gøre den nok allerstørste forskel i forhold til at bringe de globale udledninger ned og dermed begrænse den globale opvarmning”, lød det da også fra Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, i forbindelse med klimatopmødet COP28 i slutningen af året.

Intet land i verden udbygger sin kapacitet til vedvarende energi i samme tempo som Kina. Ifølge Bloomberg har Kina alene i 2023 opført kapacitet til omtrent 240 GW solenergi. Det er 1,5 gange så meget kapacitet til solenergi, som USA har installeret – nogensinde!

Med til det billede hører dog også, at ingen heller fyrer kul af som Kina. Derfor har den fortsatte opførsel af nye kulkraftværker også vakt international bekymring for, at de kinesiske CO2-udledninger ville blive skubbet i den forkerte retning – og dermed at toppunktet i 2030 ville være langt højere end før ventet.

Så hvis der er én rekord, som det er værd at krydse fingre for, så er det, at Kinas rekord i CO2-udledning allerede er nået. Må den aldrig blive slået.

Bremser økonomisk udvikling

Malaria er og også en decideret kæp i hjulet på den økonomiske udvikling, som mange af verdens fattigste lande kæmper for at sætte skub i. Når man ligger syg med malaria, kan man ikke arbejde.

Kina kan blive CO2-neutral før 2055

Under COP28 fremlagde Danmark og Kina i øvrigt en fælles udarbejdet rapport, der konkluderede, at Kinas energisektor med den hastige udbygning ad vedvarende energi kan blive CO2-neutral før 2055.
Læs mere i rapporten

Rette kurs efter Covid-stigning: Fattigdommen fortsætter sit fald

Vi skal skabe en verden, hvor ingen mennesker lever i ekstrem fattigdom.

Sådan lyder det erklærede mål, som alle verdens lande er blevet enige om.

Og da FN’s Verdensmål blev vedtaget i 2015, gav statslederne endda hinanden håndslag på, at den ekstreme fattigdom skulle være en saga blot allerede i 2030.

Allerede på det tidspunkt var det et ganske ambitiøst mål, men planen var at accelerere en udvikling, der allerede havde været i gang i årtier – siden 1990’erne var kurven for den ekstreme fattigdom nemlig kun gået én vej: Nedad.

I 1990 levede mere end 1,8 milliarder mennesker i ekstrem fattigdom.

I 2010 var der lidt over 1100 millioner ekstremt fattige mennesker i verden.

Syv år senere – i 2017 – var tallet faldet til knap 700 millioner mennesker.

Men så ramte corona-pandemien.

De globale nedlukninger af både industri og servicefag gik det hårdt ud over verdens fattigste. Handel og produktion gik i stå – og mange mennesker verden over mistede deres arbejde uden at have et socialt sikkerhedsnet til at gribe dem. Og for første gang i mange år begyndte fattigdommen igen at stige.

Ifølge Verdensbankens tal steg antallet af fattige i verden til 762 millioner mennesker på blot et enkelt år.

Heldigvis viste de nyeste tal for 2023, at udviklingen er begyndt at gå den rigtige vej igen. Verden er nu nede på 690 millioner mennesker, der lever i ekstrem fattigdom – altså endnu færre end rekorden fra 2017.  

Og ja, vi kunne være nået meget længere ned, hvis det ikke havde været for pandemien.

Men hvis tallene fortsætter med at falde i 2024, betyder det dog, at verden igen kan tegne en kurve, der går den rigtige retning. Også selvom vi efter alt at dømme allerede har misset muligheden for at vinke farvel til ekstrem fattigdom inden 2023:

”Men målet om at udrydde fattigdommen har altid været en aspiration eller et idealistisk pejlemærke, som alle godt ved, vi ikke vil lykkes med at nå – men som alligevel er vigtigt, fordi det er så ambitiøst og utvetydigt, og derfor sender et klart signal om, hvor vi skal hen” sagde Adam Moe Fejerskov, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier til Verdens Bedste Nyheder tidligere på året.

Ekstrem fattigdom

Det vil sige, at ingen mennesker skal leve for under 2,15 dollars om dagen, der er Verdensbankens nuværende “grænse” for ekstrem fattigdom.