13. august 2010
I Malawi vander de køkkenhaver
Fire solpaneler, en vandpumpe og seks vandtanke. Så smal er grænsen mellem sult og nærende kost. En landsby i Malawi er et godt eksempel på, hvor nemt en frodig køkkenhave kan give mad på bordet, færre sygdomme og mere energi.
Zione Moleris svinger vandslangen over tomaterne i en frodig oase, midt på en tør slette i Malawis sydligste region. Seks store blå vandtanke troner på et stativ fem meter over hendes hoved og forsyner oasen, der i virkeligheden er en kæmpe køkkenhave, med livgivende vand. En pumpe drevet af fire solpaneler sørger for at fylde tankene.
Så enkelt er det nogle gange at holde sulten fra døren.
Trodser klimaforandringerne
Den 27-årige alenemor til tre børn bor i en landsby i Nsanje-regionen. Ud over at være Malawis fattigste, er regionen både landets tørreste og vådeste – på skift. Klimaforandringerne har nemlig gjort regnen uforudsigelig. I regntiden går Shire-floden ofte over dens breder, oversvømmer den gode jord og ødelægger afgrøderne. I tørtiden bliver jorden så tør, at majs og grønsager ikke kan vokse.
Men med en soldrevet vandpumpe, som landsbyboerne i Nsanje har fået gennem Folkekirkens Nødhjælp, kan de trodse klimaforandringerne, så afgrøderne får en ekstra chance. Der er nemlig masser af vand i undergrunden. De fattige familier har bare ikke haft råd eller viden til at udnytte det.
”Vi sulter ikke længere, som vi ellers plejer på denne tid af året, og vi er ikke længere nervøse for, hvornår eller om vi overhovedet får regn. Nu får vi tomater, sojabønner, spinat, løg og majs hele året,” fortæller Zione Moleris, der to gange om ugen kan sælge grønsager på markedet.
Og hendes børn, der alle tre går i skole, er takket være den mere varierede kost blevet mere aktive og er sjældnere syge.
Fra underskud til overskud
På landsplan har sult i mange år været et tilbagevendende problem for Malawis fattige befolkning. Men siden starten af 00’erne har Malawis regering gjort en indsats for landbruget. Især tilskudsordninger til kunstgødning til bønderne har givet opsigtsvækkende resultater. Fra at have haft et underskud af fødevarer på 43 procent i 2005, gik Malawi på blot to år til at have et overskud på 53 procent ifølge FN og er nu begyndt at eksportere til sine nabolande.
Det er dog en udfordring at gøre programmet bæredygtigt og sikre, at ordningen også kommer de fattigste til gode på både kort og langt sigt.
