Småbønder går sammen om lokaludvikling i Guinea-Bissau

I de såkaldte ‘farmers clubs’ lærer medlemmerne om god landbrugspraksis, der gør dem i stand til både at forbedre og variere deres afgrøder, hvilket resulterer i både øgede indtægter og forbedret ernæring for bønderne selv.

”Vi køber ikke løg, kål, eller tomater. Vi behøver kun at købe salt og lidt krydderier. Resten får vi fra vores egen mark,” siger Teresa Tchuda, der er kvindelig leder af landsbyen Yador og vært for en farmers club.

Malu Saminango, der er Club Secretary i Yador, har også noteret betydelige ændringer i sit liv. ”Hvad vi spiser nu, er helt anderledes end det, vi plejede at spise. Vi havde ikke tomater eller andre grøntsager. Men nu nyder vi denne nærende kost. Så jeg kan sige, at det har været en stor forandring i mit liv”.

Mere end penge og vitaminer

Bæredygtigt landbrug er grundstenen i de enkelte farmers clubs, men reelt accelererer fællesskaberne udviklingen i lokalområderne meget mere, fortæller UFF-Humanas daglige leder, Else Hanne Henriksen, der har besøgt flere lokale farmers clubs  for at evaluere projekterne.

”Guinea-Bissau er et af verdens fattigste lande, og landbrugssektoren har været underprioriteret, så bønderne ikke har fået megen undervisning, og de har haft tendens til at gøre det, de altid har gjort. Vi arbejder med farmers clubs, fordi metoden ikke blot skaber en forbedring på ernæringsfronten og giver lidt ekstra penge til farmerne. Farmers Clubs skaber også et fælleskab for de lokale, der giver dem mulighed for at løfte andre opgaver, som sanitet, sammen. Jeg har fået at vide flere gange, at bønderne har lært ikke at se hinanden som konkurrenter,” siger hun.

ADPP Guinea-Bissau, der står for at facilitere organiseringen af klubberne, har en holistisk tilgang til udvikling af landområder. Projektlederne underviser ikke kun bønderne i, hvordan de forbedrer deres afgrøder, men de arrangerer også sundhedskampagner, organiserer voksenundervisning og opfordrer forældre til at sende deres børn i skole.

”Hvad vi før ikke var i stand til at gøre, kan vi gøre nu. Vi spiser grøntsager, som vi ikke kendte til, og vi ved, hvordan man fremstiller tomatpuré, der kan bruges senere. I dag får børnene sund og tilstrækkelig mad, så de kan få noget ud af at gå i skole. Deres liv vil blive helt anderledes end deres forældres liv,” fortæller Teresa Tchuda.

Et af de medlemmer, der virkelig har mærket en udvikling, efter der er kommet en farmers club til byen, er Djibril Sanco. Han er den første i sin landsby, der har bestået 12. klassetrin, og han har finansieret sin  skolegang gennem afgrøder, han har lært at dyrke.

”Før projektet ville jeg studere et år og derefter stoppe i to år for at tjene penge nok til at fortsætte min uddannelse. Men siden projektet startede, har jeg været i stand til at studere hvert år. Jeg sparer op, og min mor har også hjulpet mig. Så jeg blev færdig”.