Stor fremgang mod et rædselskabinet af tropiske sygdomme, der rammer verdens fattigste mennesker

Alligevel går det fremad på verdensplan, forklarer lægen Albis Francesco Gabrielli, der er teamleder i afdelingen for NTDs i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, over en forbindelse fra hovedkvarteret i Geneve.

”Der er sket store fremskridt de sidste to årtier. Markant færre mennesker bliver ramt af en NTD, og der har været en væsentlig stigning i indsatserne mod dem. Hvert år får mange hundrede millioner af mennesker præventiv behandling,” siger han.

Mellem 2010 og 2022 er antallet af mennesker, der har brug for præventiv behandling mod NTDs, faldet med 570 millioner, viser de nyeste tal. Og 51 lande verden over har nu udryddet mindst én af sygdommene fra hele sit område.

Sociale sygdomme

Som man kan høre af navnet, er negligerede tropiske sygdomme ofte ”geografiske”: De rammer især (men ikke kun) mennesker, der lever i troperne.

”Men faktisk har de først og fremmest et socialt kendetegn,” siger Albis Francesco Gabrielli. ”Det er sygdomme, der især rammer folk, der lever i ekstrem fattigdom, ofte langt ude på landet, i områder der måske er isolerede”.

Man er eksempelvis meget mere udsat for en lang række af sygdommene, fra parasitter til bakterieinfektioner, hvis man lever med begrænset adgang til rent vand, smittefrie toiletter og generelt har dårlige muligheder for hygiejne, eller hvis man ikke har adgang til sundhedssystemet, så man kan blive undersøgt af en læge.

Fattigdom og marginalisering er altså den største fællesnævner for de 21 sygdomme, der ellers er meget forskellige. Og så er det sygdomme, der i stor grad har stået i skyggen af andre globale sundhedsudfordringer – om det så er kampen mod store sygdomme som malaria, tuberkulose eller hiv/aids, udbredelsen af børnevaccinationer eller bare udbygningen af sundhedssystemer med hospitaler, lægeuddannelse og så videre. Det er alle sammen utrolige vigtige fremskridt, og fremgangen af fx vaccinationer og den store stigning af andelene af mennesker i verden, der nu rent faktisk kan komme til lægen, har reddet hundredvis af millioner af liv.

”Men de her sygdomme bliver overset eller negligerede på alle niveauer fra top til bund,” forklarer Albis Francesco Gabrielli. ”De bliver negligerede af de store sundhedsorganisationer, der selvfølgelig også har mange andre vigtige opgaver. De bliver negligerede af sundhedssystemerne i de endemiske lande, af forskeres research, af medicinalvirksomhederne”.

Og så er der en overraskende, og tragisk krølle, på halen.

”Ofte bliver sygdommene også negligeret af dem, der bliver ramt,” fortæller han.

”Mange NTDs vansirer de inficerede eller medfører alvorlige fysiske handicap, og det kan betyde, at smittede personer ofte bliver stigmatiserede og endnu mere marginaliserede. Derfor er der mange, der ”gemmer sig” væk eller lader være med at snakke højt om det”.

Det kan betyde, at de ikke opsøger lægehjælp, hvilket gør sygdommen værre. Men det kan også medføre store sociale konsekvenser. Hvis man fx bliver inficeret af parasitten leishmaniasis, der bliver spredt ved bid fra sandfluer, kan man få store væskende sår og bylder i ansigtet, og det kan fx betyde at unge kvinder ikke kan blive gift, eller at smittede bliver decideret udstødt af deres familier, forklarer Albis Francesco Gabrielli.

”Det kan være fuldstændig livsomvæltende at blive ramt af en NTD,” siger han.

Massive massebehandlinger

For snart 20 år siden samlede WHO så de ellers vidt forskellige sygdomme under fællesbetegnelsen NTDs for at skabe vedholdende fokus på dem.

”Siden da har der været et momentum, og der har været meget mere opmærksomhed end før på de negligerede tropiske sygdomme,” siger Albis Francesco Gabrielli.

Han understreger, at de stadig bliver massivt underprioriteret i forhold til behovet. Men der er sket store fremskridt: Der er kommet flere penge til at bekæmpe dem, flere store medicinalvirksomheder donerer nu medicin og behandlinger til en række af sygdommene, der har været store fremskridt for at sikre rent vand og smittefrie toiletter.

Samtidig har der været en stor udrulning af massebehandling mod flere af sygdommene. Det handler om, at alle mennesker i områder, hvor sygdommen eller sygdommene er i udbrud, skal tage præventiv medicin for at stoppe spredningen af infektionerne. Så der bliver lavet store systemer for at dele medicinen ud – eksempelvis er der blevet delt flere end ni milliarder tablet-behandlinger til bekæmpelse af elefantsyge på verdensplan siden år 2020. Mindst 65 procent af befolkningen i et endemisk område skal tage medicinen mod elefantsyge, hvis man skal reducere smittespredningen.

Og det er altså gået fremad – både med at uddele massebehandlinger og med at få mindsket sygdommene, så markant færre mennesker overhovedet har brug for behandling, fordi deres områder ikke er endemiske længere.

Over 819 millioner mennesker fik massebehandling mod én eller flere af sygdommene i 2022. Og antallet af personer, der har brug for en behandling – enten præventiv eller direkte – mod NTDs er faldet med 570 millioner mellem 2010 og 2022. Det er et fald på 26 procent, viser WHO’s nyeste analyse – fra cirka 2,2 milliarder mennesker til omkring 1,6 milliarder.

De 21 sygdomme er ikke bare forskellige, det er resultaterne mod dem også. Nogle sygdomme spreder sig, mod nogle af dem går indsatsen langsomt fremad, andre meget hurtigere. Eksempelvis er denguefeber, der kan give voldsom feber og i nogle tilfælde være dødelig, vokset voldsomt siden 2000. Omvendt er guineaorm – en meter lang parasit inde i kroppen – næsten udryddet, fra 3,5 millioner smittede i midten af 80’erne til blot 14 smittede mennesker sidste år. Men der er fremgang mod mange af dem, mange forskellige steder i verden.

Mange udfordringer

Der er stadig lang vej til at få bugt med de negligerede tropiske sygdomme.

Selvom en nedgang på 26 procent af antallet af mennesker, der har brug for behandling, er et stort fremskridt på blot 12 år, så er udviklingen ikke hurtig nok til at være på rette vej for at nå WHO’s mål: At sænke antallet med 90 procent i 2030.

Og selvom 819 millioner mennesker fik behandling sidste år, dækker det kun halvdelen af behovet – og er i øvrigt stadig under niveauet i forhold til et par år siden, hvor omkring en milliard mennesker blev behandlet hvert år. Men så begyndte corona at hærge.

”Coronapandemien har virkelig været et tilbageskridt,” siger Albis Francesco Gabrielli.

Pandemien forstyrrede til alle globale sundhedsindsatser, fra vaccinationsprogrammer til sikre fødsler, fordi verdens sundhedssystemer skulle bruge alle kræfterne på at slukke covid-ildebranden. Men arbejdet med de negligerede tropiske sygdomme var blandt sundhedsområderne, der blev ramt allerhårdest, siger WHO.

”Der mangler stadig en masse finansiering til arbejdet, som der blev skruet ned for under pandemien. Både til de nationale sundhedssystemer og WHO er underfinansierede. Og det betyder, at antallet af mennesker, der bliver massebehandlet, stadig er under niveauet fra før corona,” siger Albis Francesco Gabrielli.

Samtidig bliver sundhedsarbejdet ramt af nogle af tidens store kriser.

Massebehandling kræver jo, at sundhedspersonale rent fysisk kommer ud til langt de fleste mennesker i område for at dele fx tabletter ud, og det kan være svært nok allerede at gøre det i afsidesliggende områder med dårlig eller ingen infrastruktur – men hvis der fx er krig, konflikt eller uro, kan det være helt umuligt. Og så kan sygdommene komme tilbage, når de ikke bliver holdt nede.

Og så er der klimaet.

”Klimaforandringerne er en ny udfordring, som vi ikke mærkede til i NTD-arbejdet for 20 år siden. En del af de her sygdomme er vektorbårne, altså hvor de bliver overført af fx myg, fluer eller andre smittespredere,” siger han.

Han forklarer, at klimaforandringer udvider zonerne, hvor mange af dem trives, så smittespredernes potentielle levesteder bliver større. Det betyder, at mange flere mennesker potentielt kommer i farezonen. Eksempelvis har EU’s Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme netop udgivet en analyse, der fastslår, at tigermyggen (Aedes albopictus) – der kan bære både dengue-, chikungunya- og zikavirus – spreder sig både nord-, vest- og østpå i Europa i disse år.

”Klimaforandringerne sandsynligvis er med til at gøre sygdomsbyrden større,” siger Albis Francesco Gabrielli.

Vi har en strategi

På trods af alle udfordringerne er Albis Francesco Gabrielli stadig håbefuld.

”Vi har en strategi. Vi ved, hvad vi skal gøre,” siger han. ”Og vi har en hel masse værktøjer til rådighed”.

Han understreger, at det store billede er utrolig komplekst – det drejer sig om 21 forskellige sygdomme på tværs af mindst 100 lande. Mod nogle sygdomme går det hastigt fremad, for andre ikke. Nogle lande prioriterer bekæmpelsen sygdommene højt i deres nationale sundhedsstrategier, andre mindre.

”Vi ville gerne se, at alle de enkelte lande prioriterede arbejdet mod de her sygdomme og skruede budgetterne op. Vi mangler simpelthen ressourcer for at komme i mål, også hos WHO,” forklarer han.

”Alligevel har der været mange, store fremskridt. Og rigtig mange ting peger i den rigtige retning”.