16. august 2010

til kamp mod børnedødeligheden i Afghanistan

Midt i konflikter og politisk ustabilitet oplevede Afghanistan fra 2002 til 2004 et markant fald i børnedødeligheden.

I den periode faldt antallet af døde børn under 5 år pr. 1000 vellykkede fødsler fra 165 til 121 – en nedgang på hele 27 procent. Og det skete på bare to år.

En væsentlig årsag hertil var initiativet ”The Afghanistan Basic Package of Health Services”, der fokuserede på at forbedre den fysiske indretning af sundhedscentre og hospitaler, oplæring af kommunale sundhedsansatte, vaccinationer i stor skala og indførelse af simple teknologier.

Initiativet blev støttet af 25 donorer, lokale ildsjæle, private virksomheder, ngo’er og borgerorganisationer. Og det beviser, at der kan være store gevinster ved at etablere denne type partnerskaber.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.