24. oktober 2012

Væksten breder sig i Kaboli

I landsbyen Kaboli er bønderne begyndt at tjene gode penge på deres afgrøder. Nu breder velstanden sig til landsbyens brønde, skoler og sygesikring.

Internationale eksperter strides om hønen og ægget i udviklingsspørgsmål. Er det uddannelse og sundhed, der skaber vækst? Eller er det vækst og økonomisk overskud, der giver råd til at prioritere skolegang og medicin?

I landsbyen Kaboli i Togo, hvor BØRNEfonden arbejder, tyder det på, at det er den økonomiske vækst, der kommer først. Efter bønderne er begyndt at tjene flere penge på deres afgrøder, er vedligeholdelsen af brøndene sat i system, og sygesikringen er begyndt at virke. Bønderne er endda blevet bedre til at sørge for deres børn, fordi de ikke længere behøver rejse væk for at finde arbejde.

Ifølge Adoké Akakpo på 45 år, der har boet hele sit liv i Kaboli, har den øgede indtjening gjort en stor forskel på kort tid.

”Vi har fået råd til at betale et bidrag hver måned til vand-kassen (opsparing til vedligeholdelse af brøndene, red.). Man kan jo aldrig vide, hvornår pumpen går i stykker og skal repareres. Det er det samme med sygdom. Man ved aldrig, hvornår man bliver syg og har brug for læge og medicin. Derfor har vi i bondesammenslutningen besluttet, at du skal betale til sygekassen, hvis du vil være med i bondesammenslutningen,” siger Adoké Akakpo.

Vækst avler vækst

Fremgangen i Kaboli har givet bønderne blod på tanden. I dag forhandler de direkte med CAGIA – Togos statslige institution for levering af såsæd og gødning – og sparer på den måde udgifter til overflødige mellemmænd og transportører. Bønderne har også hyret en agent i Togos hovedstad Lomé, der afsøger markederne i Togo for at finde de bedste priser på deres afgrøder.

Ifølge BØRNEfondens landedirektør i Togo Christa Nedergaard Rasmussen er det ikke kun BØRNEfondens fortjeneste, at bønderne i Kaboli i dag klarer sig bedre. Sandheden ligger midt imellem, siger hun.

”Lokalbefolkningen i Kaboli har meget, de kan takke BØRNEfonden for, men resultaterne er deres egen fortjeneste. Det kan vi jo se, når vi sammenligner med andre af vores områder i Togo, hvor initiativerne ikke har taget fart på samme måde.

I bund og grund skyldes successen i Kaboli en ekstraordinær sammensætning af meget dynamiske mennesker og deres iver og evne til at ville klare sig selv. Andre steder skal BØRNEfonden fremdyrke den iver og evne, og det kan vi også, men så opnår vi resultaterne lidt langsommere end i Kaboli,” siger hun.

I dag arbejder Kabolis bønder med alt fra dyrehold af geder, smågrise, får og høns til produktionen af cremer og honning. De har endda overskud til at tænke på fremtidens generationer ved at plante nye træer i takt med at gamle fældes.

Som seneste skud på stammen har bønderne indledt forhandlinger med Togos kontor for fødevaresikkerhed om at aftage deres overskydende fødevarer. Går aftalen igennem, er bønderne sikret en køber til deres afgrøder uanset udsving i markedet og vil desuden være med til at bidrage til Togos fødevaresikkerhed.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.