Analyse: Ørkenlande planter mur af grønne muligheder

Hvis man kigger ned på Afrika ude fra rummet, springer Sahara-ørkenen i øjnene som en bar plet på kortet – et glohedt landskab af sand og sten, hvor næsten intet kan leve. Ørkenen er enorm, og den bliver hvert år større og større, i takt med at den spreder sig sydpå. Siden 1920 er Sahara vokset med mindst 10 procent.

Ørkenspredningen er en stor trussel mod de afrikanske lande, der ligger på grænsen til Sahara, fordi deres landbrugsjord bliver erstattet af knastørt sand.   I grænselandet, den såkaldte Sahel-region, betyder mangel på vand ofte et valg mellem at synke ned i sult og fattigdom, kaste sig ud i en farefuld flugt mod Europa, eller at slutte sig til grupper af banditter og terrorister. I 2005 besluttede 11 afrikanske lande derfor at gå til modangreb mod den mægtige ørken.

Det var en hidtil uhørt ambitiøs plan, som præsidenterne for Senegal og Nigeria fremlagde for staterne i Sahel-bæltet: Landene skulle gå sammen om at plante en grøn mur af træer på tværs af kontinentet. Afrikas Store Grønne Mur skulle dæmme op for ørkenens fremmarch. Den Afrikanske Union støttede op om idéen, og i 2007 blev planen vedtaget.

Idéen var lige så enkel, som den var ambitiøs. Den Grønne Mur skulle være mindst 7000 kilometer lang og cirka 15 kilometer bred. Den skulle ikke kun stoppe ørkenen, men også forbedre landbrugsjorden og levegrundlaget for 280 millioner mennesker. Blandt andet ved at skabe 10 millioner grønne jobs, der især skal give muligheder for de unge.

Men planen var også lidt for enkel. Selv hvis alle træerne i den grønne linje blev plantet, er der store øde områder langs ruten, hvor der ikke er nogen til at beskytte de små planter, indtil de har dybe nok rødder til at klare sig selv. Eksperter vurderer, at omkring 80 procent af alle de træer, der i tidens løb er blevet plantet omkring Sahara, er visnet.

Og selvom de lykkedes at plante og vande muren, ville dens bredde på 15 kilometer alligevel kun tegne en meget spinkel grøn linje på tværs af Afrika. De godt 10 millioner hektar træer ville være en dråbe i sandhavet. I regionen på kanten af Sahara er der nemlig 780 millioner hektar udtørret land, hvoraf 166 millioner hektar vil kunne genoprettes.

Derfor er den oprindelige plan blevet ændret, men ambitionerne er ikke blevet mindre af den grund. De er faktisk blevet endnu større.

Nu handler det ikke længere kun om at plante en enkelt lang mur af træer, men derimod om at genoprette ødelagt land i et større område langs hele muren, især hvor der bor mennesker. Der skal nu ikke kun plantes træer, men en mosaik af skov og andre landskabstyper, der passer til det lokale sted, og som kan stoppe forringelsen af jordbunden. Og omfanget er steget fra at plante en mur af 10 millioner hektar træer til at genoprette i alt 100 millioner hektar jord inden 2030.

Der er sket en række fremskridt i arbejdet med Den Grønne Mur i de 15 år, der er gået, siden de første planer blev fremlagt.

Forskellige steder langs ruten er der genoprettet i alt 17,8 mio. hektar land. Det har skabt 335.000 grønne jobs, der gavner omkring 11 millioner mennesker i regionen. Det fremgår af en ny rapport fra projektets tværafrikanske arbejdsgruppe, der i samarbejde med Irland har gjort status. Dermed står knap en femtedel af Den Store Grønne Mur i dag færdig, hvis man regner med målet om de 100 millioner hektar, i stedet for kun en række af træer fra kyst til kyst.

Rapporten viser også, at arbejdet skal foregå langt hurtigere i de kommende ti år, hvis målet om de 100 millioner hektar skal nås inden 2030. Og der skal findes op mod 4,3 milliarder dollars om året for at finansiere indsatsen.

Det bliver ikke let i en fattig region, der er plaget af krig, korruption og svage institutioner. Alligevel er der stadig håb for projektets fremtid, for de afrikanske lande kæmper ikke mod ørkensandet alene. Selvom projektet er afrikansk ledet, kommer kun 15 procent af finansieringen fra landene selv, og resten fra samarbejdspartnere i udlandet. Det fremgår af en ny dokumentarfilm om projektet, der netop har haft premiere i Danmark med deltagelse af blandt andet udviklingsministeren.

Et stort tema i dokumentarfilmen er, hvordan fattigdom i Afrika driver unge fra Afrika mod Europa, og hvordan Den Grønne Mur og dens mange sidegrene måske kan dæmme op for både sandflugten og fattigdomsflugten. Ikke som en mur, der holder mennesker ude, men som en mur af muligheder, der får dem til at blive hjemme.