12. august 2019
Modstand mod brutal hajslagtning
I store områder af Stillehavet er fiskerne stoppet med at skære finnerne af levende hajer og smide resten tilbage i havet. Flere lande satser på bæredygtigt fiskeri.
Hammerhajer er blandt de hajarter, der ofte har fået finnerne skåret af. Foto: CCBY NOAA Photo Library
Når tunfiskerne i Stillehavet førhen fik en haj i nettet, skar de ofte finnerne af og smed derefter den døende haj ud. Hajen selv er ikke mange penge værd, men finnerne kan sælges dyrt som ingrediens til hajfinnesuppe, der er en traditionel ret i blandt andet Kina. Det er gået hårdt ud over hajerne, der er en vigtig del af havets dyreliv.
Men i et stort område af Stillehavet er fiskerne nu næsten helt stoppet med at skære finnerne af hajerne. Det skyldes, at en række ø-stater siden 2010 har gjort det forbudt at slå hajer ihjel. I 2013 skete det stadig 266 gange, men ved seneste tælling skete det kun fem gange. Det viser en evaluering foretaget for Marine Stewardship Council.
Små lande med stor magt
De otte stater består af øer, der er så små, at man næsten ikke kan få øje på dem på verdenskortet, men havet mellem øerne er enormt. Tilsammen bestemmer de over fiskerettighederne i et havområde, der er 40 procent større end USA. Det giver de små lande stor indflydelse.
”Vi er ikke længere kun små øer, der sælger adgang til at fiske i vores farvand. Vi ser nu, at vi har en stor rolle at spille i det globale tunfiskeri, og at vi har en stor fordel af at fastlægge de vilkår, som fiskeriet skal overholde her,” siger Rhea Moss, der er leder af kommissionen for fiskeri i det vestlige Stillehav.
Det er en god forretning at gøre fiskeriet mere bæredygtigt. Landene har opnået en MSC-mærkning for bæredygtigt tunfiskeri. Det giver en bedre pris for fisken, og samtidig er det en del af aftalen, at fiskerne ikke må skære finner af hajerne.
Mister lysten til smagsløs suppe
Der bliver dog stadig dræbt rigtig mange hajer andre steder i verden, hvor landene ikke i samme grad beskytter naturen. Men noget tyder på, at kineserne efterhånden er ved at miste lysten til at spise hajfinnesuppe. Selve hajfinnen i suppen smager heller ikke af meget, og retten er mere en gammel tradition end en egentlig delikatesse. I 2014 spiste kineserne 80 procent mindre hajfinnesuppe end i 2010.
Det skyldes en politisk og kulturel ændring. Blandt andet er den kinesiske regering stoppet med at servere suppen ved officielle festmåltider, og i 2017 blev luftfartsselskabet Air China det første flyselskab, der valgte helt at stoppe med at fragte hajfinner. Suppen er dog stadig efterspurgt i flere lande, blandt andet Thailand, Vietnam og Indonesien.
