Nu bliver vi otte milliarder. Men verdens vilde befolkningsvækst bremser op

Om kun to dage sker det: Tirsdag den 15. november vil der blive født et lille nyt menneske et eller andet sted på kloden, og lige netop dén fødsel vil få verdens befolkningstal til at gå fra 7.999.999.999 til 8.000.000.000.

Det viser beregninger fra FN’s Befolkningsdivision, der løbende holder øje med, hvor mange mennesker der er på jorden nu og hvor mange, vi bliver i fremtiden.

Tallene viser, at det kun tog 12 år for verdens befolkning at stige fra 7 til 8 milliarder. Men det vil tage 15 år at lægge næste milliard til tallet. I 2037 forventes verdens befolkning at nå op på ni milliarder, og derefter vil det tage 21 år at lægge næste milliard på, så vi kommer op på 10 milliarder i 2058.

Men derefter stopper væksten næsten helt. FN forventer, at befolkningen vil toppe omkring 2080. Her vil vi være cirka 10,4 milliarder mennesker på Jorden, og derefter forventes tallet langsomt at begynde at falde.

Befolknings-bomben er afblæst

Tidligere har mange advaret mod overbefolkning, og de tanker går helt tilbage til den engelske præst og økonom Thomas Robert Malthus (f. 1766). Han mente, at når de fattige får bedre levevilkår, vil befolkningen stige uhæmmet, indtil folk igen bliver fattige på grund af mangel på mad og andre ressourcer. Hans idéer fik stor indflydelse på senere tænkere, og blandt andet inspirerede han Charles Darwin.

Malthus’ tanker hænger stadig ved, for mange tror stadigvæk, at det skaber overbefolkning at forbedre sundheden i fattige lande. Og på kort sigt er det heller ikke helt forkert.

Befolkningstilvæksten skyldes nemlig primært, at sundhedstilstanden er blevet forbedret betydeligt i løbet af relativt få år, skriver FN. I kraft af moderne lægevidenskab, uddannelse, rent vand og bedre ernæring, overlever langt flere børn nu end tidligere. Det har fået befolkningerne til at skyde kraftigt i vejret de seneste 50 år.

Men på langt sigt forholder der sig faktisk omvendt: Mindre børnedødelighed får nemlig fødselsraterne til at falde.

Det skyldes, at vi mennesker trods alle fejl og mangler dog alligevel ikke er helt ligesom de dyr, Malthus sammenlignede os med. Når fattigdommen falder, flere børn overlever, og kvinder får rettigheder, vælger de fleste kvinder at få færre børn. Og så stabiliserer befolkningen sig eller begynder at falde igen. Det kræver dog en kulturændring, der tager et par generationer, og i den tid vokser befolkningen kraftigt.

Væksten sker nu langsommere

Der er allerede klare tegn på, at verdens vilde befolkningsvækst ikke vil fortsætte. I gamle dage var det normalt med børneflokke på syv eller flere børn i de fleste lande, men i dag er familierne langt mindre. I tresserne fik hver af verdens kvinder cirka fem børn i gennemsnit, og i dag er antallet nede på 2,3 børn pr. kvinde.

Det tal har stor betydning, for når hver kvinde i gennemsnit kun får lidt over to børn, vil befolkningen hverken stige eller falde på langt sigt. I 2050 forventes det såkaldte fertilitetstal at være faldet til 2,1 og det begynder at slå igennem på befolkningstilvæksten. I 2020 nåede verden en milepæl: For første gang kom den årlige befolkningsvækst ned under én procent.

Milliarder af mennesker har kostet naturen dyrt

Det er vigtigt at holde styr på befolkningstallet, for selvom Malthus ikke fik ret i, at mennesker formerer sig uhæmmet som kaniner, havde han stadig en reel pointe i, at verdens ressourcer er begrænsede. Siden 1970 er verdens befolkning mere end fordoblet, og i den tid er mængden af vilde dyr og planter i verden faldet med to tredjedele.

Det sker især, fordi vi omdanner natur til landbrug. Alene siden 1990 er 420 millioner hektar skov blevet fældet for at bygge landbrug, byer, veje, og så videre. Derfor er et af de helt store spørgsmål, om de kommende to milliarder yderligere indbyggere på kloden i lige så høj grad vil medføre naturødelæggelser, eller om væksten og befolkningstilvæksten kan gøres bæredygtig.

Samtidig skaber den stigende befolkning også problemer for menneskers liv på kloden. FN kalder direkte befolkningstilvækst en udfordring for at opnå bæredygtig udvikling. Det skyldes, at de mange nye mennesker lægger beslag på en masse af landenes ressourcer, som så ikke kan gå til at forbedre sundhedsvæsenet, skolerne, og andre grundlæggende ydelser.

Mange unge er en god investering

Men en stor vækst i antallet af børn og unge behøver ikke nødvendigvis være et problem. Det kan også give en gevinst. Især, hvis de mange nye unge mennesker får mulighed for at uddanne sig og starte deres egne virksomheder.

Derfor taler blandt andet Verdensbanken om den såkaldte ”demografiske dividende” i Afrika, hvor en meget stor del af befolkningen i de kommende årtier vil være i den arbejdsdygtige alder. Det ses som en unik mulighed for at investere i de unge generationer, så de i langt højere grad blive bidragsydere til samfundet, i stedet for at den stigende befolkning bliver en belastning.

Den idé er ikke bare idealistisk drømmeri, for vi har allerede set den slags positive udviklinger ske i virkeligheden, blandt andet i Thailand. Om det også lykkes i Afrika, afhænger i høj grad af, om de mange nye unge mænd og kvinder får en god uddannelse, så de kan skabe sig selv og deres land en bedre fremtid.