25. september 2020
Ny dokumentarfilm: FN og Corona giver håb for fremtiden
I år har både FN og Verdensmålene fødselsdag, men er der overhovedet noget at fejre i en tid hvor coronavirus har lagt verden ned? En ny kortfilm fra en kendt instruktør tror på, at vi kan klare problemerne i fællesskab.
Foto: Ally Winter-Taylor (Project Everyone)
Midt i COVID-19 har verden en historisk mulighed for at løse nogle af vores største problemer. Hvis vi altså står sammen. Det er hovedbudskabet i en ny kort dokumentarfilm af filmmageren Richard Curtis. Filmen Nations United er lavet i anledningen af, at FN fylder 75 år og at Verdensmålene – de mål for verden, som verdens lande besluttede i FN i 2015 – nu er fem år gamle.
Curtis er manden bag kendte romantiske film som Fire Bryllupper og en Begravelse, og hans sans for at spille på følelserne bliver da også brugt effektivt i dokumentarens godt 30 minutter. Til tonerne af alvorlig musik ser vi en lang række klip fra verdens brændpunkter, hvor mange af dem er optaget af almindelige mennesker.
Det giver et meget personligt indblik i de problemer, verden står midt i, og som Verdensmålene søger at løse. Fattigdom, sult, krig, undertrykkelse, klimakrisens skovbrande og tørker, ødelæggelse af naturen, og meget andet.
For eksempel, kommer vi som seere meget tæt på, da en ung kvinde i Australien filmer med telefonen, mens hun flygter gennem ild og røg for at undslippe en skovbrand. Og George Floyds brors tale ved hans begravelse virker også stærkt.
Corona som en joker, der kan blive spar es
Et helt stort tema for filmen er den nye coronavirus, der har sat verden på pause og på mange områder har rullet en del af de seneste årtiers fremskridt tilbage. Det er svært at få fattigdommen til at falde, når millioner af mennesker ikke må gå på arbejde. Men pandemien er også omdrejningspunktet for det håb, der præger dokumentaren.
Ifølge filmen udgør pandemien, klimakrisen og de store protester mod social uretfærdighed tilsammen en ”perfekt storm”, der både har gjort folk vrede og samtidig har givet en stor appetit på forandring.
Den brølende utilfredshed kan forandre verden, hvis vi bruger energien til ikke bare at rive samfundet ned, men også til at ombygge vores fælles verden til det bedre.
”Mange længes stadig efter at vende tilbage til det normale efter corona. Men intet kunne være værre end at vende tilbage til, hvordan tingene var,” siger Forest Whitaker, FN’s specielle fredsudsending, et sted i filmen.
Sluk for dommedagsmaskinen
”Krisens fortvivlelse giver os mulighed for at gentænkte den ”dommedagsmaskine”, vi har bygget”. Med dommedagsmaskine hentyder Whitaker til det ubæredygtige samfund, der ikke længere kan opretholdes.
Filmen nøjes dog ikke med at påpege problemer og opfordre til, at vi står sammen. Der er også nogle ret konkrete løsningsforslag, som måske kan vise vejen frem.
Et af forslagene er, at vi bør beskatte almindelige menneskers løn mindre og deres CO2-udledninger mere. Det vil få flere i arbejde og samtidig mindske udledningerne, siger Don Cheadle, der er goodwill ambassador for FN’s Miljøprogram UNEP.
På trods af de mange billeder af affaldsdynger, eksplosioner og brændende skove, ender filmen godt – eller i hvert fald med en vis optimisme for fremtiden.
”Der er kraft i hver en beslutning, vi træffer, og vi former fremtiden for kloden i hvert valg, vi gør,” siger Forest Whitaker i slutningen af dokumentaren.
Hvordan går det med Verdensmålene?
Hvordan går det egentlig med at opfylde de 17 Verdensmål for 2030, som verdens lande vedtog i 2015?
Hans Roslings søn, Ola Rosling, holdt et oplæg for FN tidligere denne måned. Her gav han en status på, hvilke mål der går fremad, hvilke der står stille, og hvilke, der bevæger sig i den forkerte retning.
Det viser sig, at der er en vis fremgang på mange af Verdensmålenes delmål, selvom fremgangen ofte sker for langsomt til, at vi kan nå i mål inden 2030.
Teknologiske mål som bæredygtig energi og adgang til internet og mobiltelefoner er gået stærkt frem, sammen med mindre mødredødelighed og bedre beskyttelse af spædbørn.
Men modsat går det med biodiversiteten, hvor det i dag generelt står endnu værre til end da Verdensmålene blev vedtaget. Der er dog også et par lyspunkter her. For eksempel er det gået fremad med at frede og beskytte visse særligt vigtige havområder.
