Verdens største plan vedtaget

I weekenden skete det endelig: Alle verdens ledere satte sig ned og blev enige om at løse verdens største problemer. Ved FN’s generalforsamling underskrev de aftalen om de 17 Verdensmål, der sætter rammerne for, hvordan verden skal udvikle sig frem til 2030.
Det virker måske umiddelbart uoverskueligt, men grundlæggende kan planen koges ned til, at vi skal afskaffe verdens fattigdom gennem fredelig og ligelig økonomisk udvikling, og beskytte planeten mod forurening og klimaforandringer.

“Det er den mest ambitiøse aftale, der nogensinde er lavet på FN-niveau. Der er masser af ting, der kan bliver bedre, men det er imponerende, at aftalen er landet, uden at nogen af målene er blevet skåret væk”, fortæller politisk koordinator i udviklingsorganisationen CARE, Alexander Ege fra New York, hvor han selv har deltaget i FN’s generalforsamling.

Fattigdom skal afskaffes

Det vigtigste mål er at afskaffe ekstrem fattigdom helt, hvilket vil sige, at der efter planen ikke længere skal være nogen mennesker på jorden i år 2030, der lever for under 1,25 dollars om dagen. Ingen skal dø af sult eller mangle penge til de helt basale fornødenheder som vand, energi og sanitet. I praksis vil FN dog anse målet for opnået, hvis andelen af ekstremt fattige mennesker i verden falder til under tre procent. I 1990 var der omkring 36 procent ekstremt fattige i verden, og i dag er der cirka 12 procent.
Men fattigdomsbekæmpelse er langt fra eneste prioritet. Der er også en lang række andre vigtige mål og delmål, der omhandler sundhed, ligestilling, uddannelse, ulighed, sikkerhed og fred, internationalt samarbejde og meget andet.
De nye Verdensmål tager over efter 2015 Målene, der har sat rammerne for verdens udvikling siden 2000, og som møder deres deadline i år. Der er opnået store fremskridt siden 1990, blandt andet er den ekstreme fattigdom halveret, og ni ud af ti børn i udviklingslandene går nu i skole

“Målene er meget ambitiøse, og det er positivt. Men faren er selvfølgelig, at hvis vi om fem år ikke har set nogen nævneværdige fremskridt, så får det en selvforstærkende effekt. Derfor er det vigtigt, at der bliver handlet med det samme og få skabt nogle resultater på baggrund af målene”, fortæller Alexander Ege.

Miljø får større fokus

Miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer i høj grad kommet med på dagsordenen og løber nu som en rød tråd gennem hele planen. 2015 Målenes miljøambitioner var mere afdæmpede, og handlede mest om menneskers brug af naturresourcer, såsom vand og skov. Ambitionen for naturbeskyttelse var dengang at opnå en ”betydelig reduktion i hastigheden på tabet af biodiversitet”, hvilket blev anset for nået, da procentdelen af beskyttelde landområder steg fra 8,7 procent til 15,2 procent på verdensplan mellem 1990 og 2014. I de nye mål er ambitionen skærpet, så både liv på land og i vand får deres egne delmål, og ordet ’bæredygtig’ indgår i 11 af de 17 mål. Dertil kommer det selvstændige mål om at tage øjeblikkelig handling mod klimaforandringerne.

“Jo længere tid vi venter med at gøre noget ved klimaforandringer, jo sværere og dyrere bliver det. Regningen bliver bare større og bliver skubbet videre til verdens fattigste og de fremtidige generationer. Derfor er det afgørende, at bæredygtig udvikling gennemsyrer målene. Jeg tror, at vi om 15 år kan konstatere, at vi ikke nåede hvert og ét af de 169 delmål, som planen indeholder. Men jeg tror og håber, at de nye Verdensmål samlet set har sat en retning, der får den bæredygtige udvikling til at tage fart”, fortæller Alexander Ege.

Verden skal blive mindre ulige

Et andet vigtigt nyt mål er lighed, både økonomisk og socialt. Den økonomiske ulighed skal ned, mener FN, både i og mellem verdens lande. Verdensbankens økonomer er begyndt at tale om ”delt velstand”, hvor man fokuserer på væksten i indkomst hos et lands 40 procent fattigste, i stedet for den traditionelle måde at se tingene, hvor man måler væksten af hele samfundet i gennemsnit.
Som noget helt nyt omfatter de nye mål alle verdens lande, i stedet for kun at fokusere på udviklingslandene. Det betyder, at alle lande forpligter sig til at sikre, at de lever op til målsætningerne, og hvert land må også vurdere, hvilke udfordringer, der er mest relevante for netop dem. Alle målene er frivillige, så der er ingen straf til lande, hvis de ikke når målsætningerne. Det er op til hvert land selv at tage initiativer til at gøre målene til virkelighed. Og der følger heller ikke direkte penge med fra FN til at føre visionen ud i livet. Men historien har vist, at FN’s officielle mål virker som en effektiv politisk rettesnor for verdens regeringer, både i den vestlige verden og i udviklingslandene.

Se de nye Verdensmål