09. september 2022
Leder: Vi skal bygge en bedre verden
Foto: Sara Galbiati. Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen og Eva Søe Olsen.
Corona og krigen i Ukraine har bremset mange års fremgang for verdens fattigste. Pandemien og nu en europæisk landkrig har afledte effekter, der urimeligt rammer de mest udsatte og truer kampen for en mere retfærdig og bæredygtig verden. Det kan og skal vi ikke som danskere se passivt på.
Med Verdensmålene fik vi for syv år siden opskriften på, hvordan vi løser de allerstørste problemer. Det kræver, at vi får et nyt syn på verden. Når vi skal genopbygge de smadrede byer i Ukraine, skal det ske bæredygtigt. Eller som FN kalder det: build-back-better!
Verdensmål 16 handler netop om alt det, der skal til for at skabe fred, og om hvordan vores samfund skal genopbygges på mange andre måder end ved at forhindre krig. Det kan du læse mere om i denne avis.