04. september 2020
Leder: Ikke naivt, men nødvendigt
En klimakrise, der pludselig fik selskab af en coronakrise – man kan roligt sige, at der er nok af udfordringer, der skal løses. Er det så naivt at have håb for verden? Nej, det er helt nødvendigt. Og med tanke på alle de mange og vigtige fremskridt, verden har set de seneste årtier, er håbet også velbegrundet. Der kommer hele tiden flere eksempler på, at det er muligt at bygge en bedre og mere bæredygtig verden. Det kan du læse om i denne avis. Historier, der giver håb, fordi de peger på løsninger. Ligesom Verdensmålene. Selvom der nu er gået fem år, siden de blev vedtaget, så er de stadig verdens vigtigste kompas for al fremtidig udvikling. De næste ti år bliver af FN kaldt ”Verdensmålenes årti”. Det er nemlig nu, der skal handles for at føre verdens vigtigste plan ud i livet. Og det er der heldigvis masser af håb for, at vi kan.
Seneste
22. september 2024