Kloge it-hjerner kæmper for at knække den klimavenlige kode

Under coronanedlukningerne blev online-møder nødvendige, fordi vi ikke kunne mødes fysisk. Selv om der var meget ”kan du høre mig?”, og folk, der frøs på skærmen på grund af dårligt netværk, så fik vi øjnene op for, hvor meget CO2, der kan blive sparet gennem digitalisering.

Trods, at Teams, Zoom eller Skype stadig udleder CO2, så er det stadig besparelser at hente i forhold til forretningsmøder, hvor man skal med bil eller fly. Ved at gøre for eksempel en stor konference online i stedet for fysisk, kan man reducere dens kulstofaftryk med 94 procent, viser en undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communication. Forskere påpeger også, at digitale løsninger allerede i dag kompenserer 1,5 gang for egne CO2 udledninger, det vil sige, at de sparer os for 50 procent mere CO2, end løsningerne selv udleder.

Der er altså mange klimavenlige grunde til at gå digitalt. Og der er flere endnu. Verdensøkonomisk Forum (WEF), som er en fond, der forholder sig til internationale økonomiske problemstillinger, vurderer, at digitalisering kan spare verdens energiforbrug med 15 procent. Det lyder alt sammen meget godt, men den digitale verden er stadig en klimasynder, som kan blive meget grønnere.

Bagsiden af den grønne digitaliseringsmedalje

Hvis vores appetit på at gemme og udveksle data fortsætter, kan verdens it-aktivitet i 2030 kommet til at vokse til op mod 20 procent af menneskehedens strømforbrug. It-branchens negative klimaaftryk udgør allerede i dag omkring to procent og vil kun stige i fremtiden, hvis vi ikke ændre retning nu. Det er den samme mængde CO2 som hele verdens flyindustri. Derfor har en gruppe danske forskere taget de lysegrønne briller på og dykket ned i kodning, software og programmering. En af dem er Bent Thomsen, der er professor MSO ved Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet.

”Vi kan energioptimere allerede i kodefasen. Studier indikerer, at hvis man er virkelig dygtig, så kan man spare op til 30 procent strøm,” siger han.

”Der er nemlig forskellige programmeringssprog at skrive kode i, for eksempel C, Java og Python, og alle har forskellige egenskaber, men giver i sidste ende samme funktionalitet. Selvom de har samme funktionalitet, så kan der dog være stor forskel på, hvor meget energi som kodningen i et givet programmeringssprog forbruger. Den mest klimavenlige kode, skal dog stadig vejes op mod de andre egenskaber som for eksempel, hvor nemt det er at finde fejl i koden” siger han.

Thore Husfeldt er professor i computer science ved It Universitet i København, og han forklarer det sådan her til magasinet Samvirke.

”Tænk på det som en opskrift: En opskrift på kage kan være mere eller mindre kompliceret – og du kan opnå det samme resultat. I klimavenlig programmering gælder det om at gøre processen hen til det ønskede resultat så simpel som muligt”.

Problemet er, at der stadig er en større kløft mellem muligheden for klimavenlig kodning, og at det reelt sker. Bent Thomsen og de andre forskere arbejder derfor lige nu på at kunne beskrive en energicertificeret udviklingsproces og en målingsmetode, der kan vise, hvor god en software er til at spare strøm.

”Der er stor vilje blandt programmørerne til at programmere klimavenligt, men de mangler værktøjerne, teknikkerne og metoderne til at komme i gang. Det er det, vi kigger på, hvordan vi kan omsætte viden til praksis,” siger han.

En rapport, der kortlægger den grønne digitale omstilling, giver en forklaring på, hvorfor en målingsmetode er nødvendig. Den er lavet af SIRI-kommissionen, der er en kommission nedsat for “se nærmere på, hvad kunstig intelligens egentlig betyder for vores liv”. De skriver, at den vigtige funktion med energimærkning er, at det bliver meget tydeligt for både udviklere og brugere, hvor meget energi en tjeneste bruger, og det kan være med til at fremme klimahensyn som et konkurrenceparameter.

Software-folk kan også gøre en forskel

Software bruger ikke energi i sig selv, den fortæller hvilket arbejde, der skal udføres, hvor hardware udfører arbejdet og dermed bruger meget energi. Software er på mange måder en central modsætning til hardware, der udgør de fysiske dele af computeren. Den er alt det, som du rent faktisk bruger på din computer og alle computerens styresystemer og programmer. Hvorimod hardware er fysiske komponenter, som du kan holde i dine hænder og vil kræve en eller anden form for elektronisk kilde for at fungere. For eksempel en skærm eller tastatur.

Hardware og software er gensidige afhængige af hinanden. Alligevel var det overraskende for Bent Thomsen, at der var noget software-folk kunne gøre, når det gjaldt en grønnere it-konstruktion. Før var det noget, de havde overladt til hardware-folkene. Hver generation af hardware er nemlig meget mere energieffektiv end den forrige.

”Hvorfor skulle vi bekymre os, når hardware-folkene havde så godt styr på det? Men vi kan rent faktisk gøre en forskel, og det er en positiv ting. Vi vinder med det, og det kan betale sig at begynde allerede i software-udviklingsprocessen,” siger han.

”Det ville betyde en grønnere klode. Det lyder måske lidt højtråbende, men hvis it-branchen brugte mindre strøm, så kunne noget af den overskydende grønne strøm bruges et andet sted”.

Han mener, at det ikke kun handler om, hvordan softwaren bliver grønnere, men hvordan en grønnere software kan gøre verden mere klimavenlig.

”I sidste ende ønsker vi alle sammen at skrue ned for klimaforandringerne”.