20. december 2019

Ren luft i byen skal dyrkes på landet

Indiske bønder gør luften renere i Delhi ved at stoppe skadelige afbrændinger af markerne.

Bønder i Punjab-regionen af Indien gør klar til at brænde markerne af efter rishøsten. Foto: CCBY Neil Palmer (CIAT)

Bønder i Punjab-regionen af Indien gør klar til at brænde markerne af efter rishøsten. Foto: CCBY Neil Palmer (CIAT)

I det nordlige Indien lægger en tyk dyne af luftforurening sig hvert år over landet, og i hovedstaden Delhi blev luften i oktober i år så forurenet, at det ifølge avisen India Times svarede til at ryge 50 cigaretter om dagen bare at trække vejret. Nogle steder kunne måleapparaterne ikke måle forureningen, fordi den var over det maksimale niveau på 999.

Forureningen kommer fra mange kilder, både fra tung trafik, brug af brænde og kul i fattige inderes køkkener og industri, og endda massiv affyring af fyrværkeri i løbet af den religiøse festuge Diwali. En stor del af luftforureningen kommer dog slet ikke fra byen, men driver ind fra landområderne, hvor bønder brænder markerne af efter høsten. Den del af forureningen er der nu håb om at få standset.

Indiens kamp for renere luft

Indien prøver også at gøre luften renere på andre måder. For eksempel ved at begrænse de mest forurenende køretøjer, forbyde de værste brændstoffer i industrien, og lukke nogle kraftværker. I år forbød regeringen også fyrværkeri til Diwali, men forbuddet blev ikke overholdt. Trods vanskelighederne er luftforureningen faldet med 25 procent i Delhi i de senere år.

Kilde: BBC

De indiske bønder dyrker først ris, og derefter rydder de markerne for at plante hvede. For at spare tid rydder de stubbene af risplanterne med ild. Men et nyt markredskab lader bønderne rydde marken og plante de nye frø i samme arbejdsgang uden brug af ild. Den såkaldte ”Happy Seeder” hakker endda risstubbene ned i jorden, så de bruges som naturlig gødning i stedet for bare at blive brændt af.

Der er bare ét problem: En Happy Seeder koster 1.900 dollars, hvilket er alt for meget for mange fattige bønder. Men ifølge CGIAR, et internationale partnerskab for fødevaresikkerhed of fattigdomsbekæmpelse, bliver redskabet i stigende grad lejet ud for mindre beløb, og det har fået bønderne til at tage de nye arbejdsmetoder til sig. I 2015 brugte kun cirka 400 bønder maskinen, men tallet er hurtigt steget til 11.000 i 2018, og det forventes at fordobles i de næste to år.