19. juli 2021

Slut og forbudt med engangsplast i EU

For to år siden besluttede EU, at det skulle være slut med en række plastikprodukter i Europa. Nu er loven trådt i kraft.

Det er håbet fra EU, at forbuddet vil kunne nedbringe noget af den mængde plastikaffald, som ofte havner på de europæiske strande. Foto: CCBY Brian Yurasits. Unsplash

Det er håbet fra EU, at forbuddet vil kunne nedbringe noget af den mængde plastikaffald, som ofte havner på de europæiske strande. Foto: CCBY Brian Yurasits. Unsplash

Engangsplastikbestik, tallerkner, sugerør og vatpinde med plastik. Det er bare nogle af de produkter, som vi ikke længere kan købe i europæiske supermarkeder. Fra juli 2021 trådte EU’s engangsplastikdirektiv i kraft, og det forbyder salg af en række plastikprodukter i hele Europa. Udover at produkterne nu bliver forbudt i Europa, har EU’s medlemslande også sat mål for genanvendelse i fremtiden: Senest i år 2029 skal 90 procent af alle plastikflasker genbruges, og plastflasker skal minimum indeholde 25 procent genbrugt plastik i 2025 og 30 procent i 2030.

Hver år havner omkring 10 millioner tons engangsplastik i havet. Det svarer til en hel skraldevogn med plastik hvert minut året rundt. EU håber, at forbuddet kan nedbringe noget af affaldet i havet fra ti af de engangsprodukter, som ofte havner på de europæiske strande.

I Frankrig er man dog langt foran i kampen mod plastik. Her gjorde regeringen allerede produkterne forbudt for et halvt år siden, og derudover pryder franskmændene sig med flere og mere ambitiøse plastikmål end EU’s nye lov: Inden 2025 skal landet reducere 20 procent af sin plastikemballage – 50 procent af det skal ske ved at skifte til emballage, som kan bruges igen og igen. Derudover skal 5 procent af alt markedsført emballage være muligt at bruge flere gange fra 2023 og 10 procent i 2027.

Støtten stiger

Indtil videre har 115 lande indført forbud mod plastikposer og andre plastikemballager. Samtidig kommer der mere og mere fokus på plastikforureningen. Faktisk viser undersøgelser, at verdens befolkning nu rangerer problemet med plastikforurening som det næstmest akutte miljøproblem globalt, efter klimaforandringerne. Samtidig er antallet af internationale initiativer, der kæmper mod plastikforureningen, mere end fordoblet inden for de sidste fem år.

Der sker altså noget i kampen mod plastik. Men selv om der er gjort fremskridt, så er det ikke nok. De nuværende frivillige initiativer og regeringers forpligtelser vil kun reducere mængden af plastik, der årligt strømmer ud i havet, med 7 procent inden 2040. Det skriver en analyse fra blandt andet organisationen Verdens Naturfond, WWF, som vurderer, at der er brug for mere lovgivning mod plastik. Og her kunne det se ud, som om der er håb på vej. Ifølge organisationen Plastic Change er der nemlig stigende opbakning til en global FN-plastiktraktat, som over 100 lande indtil videre har støttet et forslag til.

 

EU's plastikdirektiv

  • I 2019 vedtog EU engangsplastdirektivet, som endeligt trådte i kraft den 3. juli i år.
  • 83 procent af plastikaffald som bliver disponeret forkert stammer fra 20 af verdens lande

115 lande

har indført forbud mod plastikposer og andre plastikemballager