Snart skal du stemme til Europa-Parlamentet. Her er, hvorfor det er vigtigt.

Valget er på trapperne.

Søndag den 9. juni skal du troppe op på din lokale skole, i gymnastikhallen eller forsamlingshuset og sætte kryds ud for den kandidat, du synes, skal have en post i Europa-Parlamentet.

Det kan være svært at få øje på EU’s betydning i hverdagen, men det betyder ikke, at den ikke er der. Tværtimod, fortæller Marlene Wind. Hun er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og så er hun leder af Center for Europæisk Politik.

”Danske medier bliver ved med at sige, at det er langt væk, og at det ikke interesserer folk – det bliver en selvopfyldende profeti, men det er noget vrøvl. Alt, der har noget med den medicin, vi tager, infrastruktur, sikkerhed i luften og så videre, det hele bliver reguleret på europæisk plan. Så det kommer i den grad den individuelle ved,” siger hun.

I alt skal danskerne vælge 15 politikere til at repræsentere Danmarks interesser i Strasbourg de næste fem år – og valget er din chance for at være med til at beslutte, hvem vi skal sende afsted.

Julepynten skal frem

Selvom EU er vigtigt for både dig, mig og alle andre i den Europæiske Union, er stemmedeltagelsen konsekvent lavere ved valg til Europa-Parlamentet, end når vi skal vælge medlemmer til det lokale byråd eller til Folketinget. Da der sidst var EP-valg for fem år siden, gik 66,1 procent af danskerne til stemmeurnerne. Til sammenligning stemte 84,2 procent til Folketingsvalget samme år.

”Det er, fordi der kun tales om Europa Parlamentet og EU-politik hvert femte år – det er ikke noget, der er meget fremme på den danske agenda,” siger Marlene Wind og fortsætter: ”Ole Ryborg (DR’s EU-korrespondent gennem mange år, red.) siger det meget godt: Det er ligesom julepynt. Du pynter op til jul, men så snart, det er overstået, piller du det ned igen. Sådan er det også med det her. Mange mennesker kender ikke særlig meget til EU-politik og de kandidater, der stiller op.”

Til gengæld var stemmeprocenten rekordhøj ved forrige valg her i Danmark – og i resten af EU var der også flere end normalt, der stemte, nemlig cirka hver anden stemmeberettigede borger. Og spørger man Marlene Wind er det de unges klimaengagement, som hæv procenterne op.

”Der var større opmærksomhed på klimaet, og at hvis der skulle gøres noget ved det, skulle det være på europæisk plan. Det var helt klart de unge, der trak det læs,” siger hun.

2019 var et klimavalg

Forrige valg til Europa-Parlamentet er blevet kaldt for et klimavalg. Det betyder også, at der er kommet mange klimavenlige beslutninger ud af EU-maskineriet inden for de seneste fem år –ikke mindst den europæiske klimalov, Fit for 55, med målet om at reducere EU’s emissioner med mindst 55 procent inden 2030.

Klimaet har simpelthen været højt på dagsordenen. Dét er det stadig, når man spørger danskerne og europæerne om, hvad de synes er vigtigt, men førstepladsen er blevet overtaget af krigen i Ukraine.

”De målinger, der er lavet, viser, at klima har byttet plads med sikkerhed, Ukraine og frygten for Rusland. Det er nok i høj grad dét, der kommer til at dominere. Men sammen med klimaet, selvfølgelig,” siger Marlene Wind.

Og måske kan det betyde, klimaet ikke længere bliver vægtet lige så højt i den næste valgperiode, i hvert fald hvis partierne på højrefløjen får flere stemmer end ved forrige valg.

”Hvis det er tilfældet, vil de konservative partier samarbejde med højrefløjen, og det eneste, det er muligt at samarbejde om, er at sætte den grønne omstilling på lavere blus, end det har været indtil nu. Det tror jeg, er noget, vi vil se, hvis højrefløjen bliver styrket,” siger Marlene Wind.

Det betyder altså noget, hvor vi sætter krydsene, både i forhold til EU’s klimapolitik, men også på alle mulige andre områder som kosmetik, teknologi, fødevarer og meget mere. Og uanset, hvad man synes, er det allervigtigste emne for fremtidens EU, bør vi bruge vores demokratiske ret ved at gå til stemmeurnerne – i hvert fald hvis man spørger Marlene Wind.

”Det er ikke en eviggyldig ting, at man har en demokratisk ret til at blande sig i politik,” siger hun. ”Der er nogen, som sidder i skyttegrave for at forsvare retten til at stemme i et demokrati, så jeg synes, man skal være et skarn, hvis man ikke tager imod den mulighed, man nu har.”

Vi har udvalgt en række historier om noget af den politik, der er kommet ud af EU inden for de seneste fem år – så du kan blive lidt klogere på, hvorfor det overhovedet er vigtigt, hvad der sker i EU:

Verdens skov skal ikke fældes

Vi har skrevet meget om verdens mange skove, blandt andet amazonasregnskoven i Sydamerika. Det er, fordi de kæmpestore skovområder er enormt vigtige for både klima og biodiversitet – men også fordi skoven er truet. Rigtig meget skov bliver nemlig fældet for at gøre plads til kvæg, landbrug og for at bruge træerne til tømmer.

Noget af den afskovning sker på grund af det, vi spiser og forbruger her i EU. Mellem 1990 og 2020 blev et område større end hele EU tabt til skovrydning, og 10 procent af det tab vurderes at komme fra os europæeres forbrug. Derfor vedtog EU en ny lov i 2023 om, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi og træ, der bliver handlet med i europæiske lande, skal foregå uden at rydde eller forringe skoven.

Det er slut med at bruge grønne floskler til greenwashing

Beskrivelser som ”en klimavenlig gris,” en ”CO2-neutral flyrejse” eller ”et par bæredygtige jeans” kan være forvirrende, når man som forbruger prøver at navigere i junglen af varer. Det lyder nemlig meget godt, men det er også ofte for godt til at være sandt. Det bliver kaldt for greenwashing, når man bruger floskler som ”bæredygtig,” ”klimaneutralt” og ”miljøvenlig” til at få produkter til at lyde grønnere, end de egentlig er.

Men det er altså snart slut at vildlede med den slags klimaløfter, for et overvældende flertal i Europa-Parlamentet stemte for et forbud mod greenwashing af produkter som tøj, mad og elektronik i foråret.

Fædre skal også på barsel

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at barselsreglerne blev ændret i 2022. I dag har begge forældre ret til 11 ugers øremærket barsel. Før havde fædrene kun to uger, mens mødrene havde 14 uger. De sidste 26 ugers af barslen kan forældrene deles om. De nye barselsregler betyder desuden, at man ikke kan give sin øremærkede barsel til den anden forældre – barselsugerne går tabt, hvis de ikke bliver brugt. Barselsreglerne blev netop ændret på grund af et krav fra EU om, at der skal være minimum to måneders barsel til hver forældre.

De nye regler har virket efter hensigten: Flere fædre – især flere ufaglærte og faglærte mænd – vælger at bruge mere tid hjemme med deres nyfødte børn, hvor det før var moren, der brugte mest tid med ungerne. Før var det 19 procent af nybagte fædre, der tog mindst 11 ugers barsel, i dag er tallet steget til 44 procent.

Du skal have ret til at reparere

Hvis du lige nu læser denne her artikel på din smartphone, er der en god sandsynlighed for, at du har en mobil i hånden, som du ikke selv kan reparere. Hvis batteriet ikke længere virker, går du måske til en reparatør og får det skiftet, men det kan også være, du bare køber en nyere model. Måske kan det betale sig for din pengepung, men ikke for klimaet.

Derfor vedtog Europa-Parlamentet en ny lov, der siger, at der fra 2027 i EU kun må sælges mobiler, laptops, tablets og så videre, hvor man selv nemt kan skifte batteriet – endda uden specialværktøj. Det er en den af den såkaldte EU Green Deal, som er en plan om at gøre EU’s økonomi mere bæredygtig og klimavenlig.

Farvel til fossilbiler

Biler, der kører på benzin og diesel, er dårligt for klimaet, fordi de udleder CO2, men også for vores sundhed, fordi de sender skadelige partikler ud i luften i vores byer. Heldigvis kører flere og flere biler og busser i EU på strøm i stedet for fossile brændsler – og det er en udvikling, der nok kun gasser op. EU har nemlig vedtaget en ny lov om, at det bliver forbudt at sælge nye fossilbiler, der kører på benzin og diesel, i 2035.

Og det er altså langt fra alt, der er kommet ud af EU de seneste fem år. Der er for eksempel også blevet lavet et forbud mod brug af blyhagl, som forurener naturen og hvert år forgifter omkring en million fugle i naturen, der er blevet stillet nye, grønne krav til europæiske bygninger, som står for en tredjedel af EU’s samlede CO2-udledninger, og så er det slut med at destruere nye tekstiler og sko, som hvert år ender på bålet.