Transkønnede Titica stormer frem i Angola

Hun har baller som balloner og en diva-attitude, som vil få selv det amerikanske ikon Liza Minelli til at blegne. Men det er ikke kun det flamboyante ydre og de velanrettede rytmer, der gør sangerinden Titica værd at lægge mærke til. Hun er blevet symbolet på en brydningstid.

Homoseksualitet er ulovligt i Angola og kan principielt udløse strafarbejde. Alligevel er transkønnede Titica blevet en stjerne i hovedstaden Luanda. Hendes musik pumper ud gennem taxiernes vinduer og sætter rytmen på klubbernes dansegulve i Luandas natteliv.

Fra Teca til Titica

Den 27-årige kunstner blev født i Luanda under Navnet Teca Miguel Garcia, men for seks år siden fik Teca lavet en brystoperation i Brasilien og påtog sig i samme omgang sin kvindelige identitet – og altså det mere feminine navn Titica.

I dag er Titica blevet et af Angolas mest kendte navne inden for den urbane musikgenre ”kuduro”, der kan beskrives som en blanding mellem rap og techno. Hun vandt i 2011 prisen som årets bedste kuduro-kunstner, hun har turneret Europa og USA – selv Angolas præsident Jose Eduardo dos Santos har overværet hendes optræden.

Prisen for at bryde tabuer

Titicas succes er af medier og eksperter blevet tolket som et tegn på, at der i Angola er ved at udvikle sig en større accept af LGBT-personer. Men den farverige kunstner har dog ikke været forskånet for modgang. Selv fortæller hun i et interview til BBC:

”Jeg er blevet stenet, jeg er blevet slået og der er mange fordomme om mig, det demonstrerer mange mennesker. Der er et stort tabu”

Selv om det for Titica altså ikke har været omkostningsfrit at bryde tabuerne og være diversitetens foregangskvinde, så er fanskaren kun vokset siden hun udkom med sin første single ”Chao” i 2011. Hun er blevet accepteret, og hendes kvalitet som kunstner vinder tilsyneladende over de fordomme, hun af og til møder på grund af sin seksualitet. Hun er derfor også af produceren Hugo Salvaterra blevet sammenlignet med Chuck Berry, der i 1960erne fik en stor fanskare blandt både sorte og hvide på trods af de racemæssige kløfter, der på det tidspunkt var dominerende.

Angola skiller sig ud

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om Titicas popularitet og accepten af hendes seksualitet kan brede sig til andre afrikanske lande, hvor vilkårene for LGBT-personer stadig er meget svære – så som Uganda, Nigeria, Malawi og Kenya. Det er dog tvivlsomt. I Uganda har der været fremsat lovforslag om at straffe homoseksualitet med døden, og mange steder er voldelige overfald på LGBT-personer stort set straffrit. Selv om homoseksualitet også formelt set er ulovligt i Angola, så er der ikke eksempler på, at mennesker har været dømt på baggrund af deres seksualitet – og dermed adskiller Angola sig fra en række andre afrikanske lande.