10. september 2020

Analyse: Udryddelsen af polio i Afrika er en sejr, der ikke kan overdrives

Gennem årtiers standhaftig indsats er milliarder af vacciner blevet uddelt i selv de fjerneste egne af hele Afrika. Vild poliovirus er endelig historie på kontinentet, og nu bruges erfaringerne til at overvåge og bekæmpe coronavirus.

Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com

Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com

Mens coronavirus hærger kloden, og alle kræfter er sat ind på at udvikle vacciner, er der historisk godt nyt i kampen mod en anden alvorlig virus: Polio. For godt en uge siden kunne WHO erklære, at virussen er udryddet i Afrika, og nu findes vild polio således kun i Afghanistan og Pakistan.

Og der er god grund til at dvæle lidt ved sejren i Afrika. Det er en præstation, hvis betydning næsten ikke kan overdrives. I Afrika skød Nelson Mandela og Rotary International den første poliokampagne i gang i 1996. På det tidspunkt lammede virussen hvert op år mod 75.000 børn for livet. Fire år senere blev den første synkrone poliovaccineindsats lanceret i 17 forskellige vest- og centralafrikanske lande, og 76 millioner børn blev vaccineret.

Siden da er milliarder af vaccinedoser blev uddelt på hele kontinentet. Det er nu fire år siden, det sidste udbrud af vild poliovirus ramte det nordlige Nigeria. Straks blev der rullet en nødvaccinekampagne ud til 45 millioner børn i Nigeria og de omkringliggende lande.

De fleste af os er i mødet med coronavirussen blevet bekendte med begrebet ”flokimmunitet”. På samme måde kan polio kun for alvor bekæmpes, hvis en kritisk masse af befolkningen er immune. I Afrika betyder det, at man skal udrulle fintmaskede vaccinationsprogrammer på tværs af ekstremt forskellige lokale forhold, kulturer og sprog.

Man skal vaccinere i konfliktområder, sikre vaccination af migranter og nå selv de fjerneste landsbyer og nomadefolk. Der er med stor dygtighed og opfindsomhed blevet opsat vaccinestationer på markeder og ved grænseovergange, og millioner af frivillige har vaccineret milliarder af deres landsmænd.

Trods den beundringsværdige præstation har vaccineskeptikere og konspirationsteoretikere langet ud efter vaccinationerne. Især udfordringen med mindre udbrud af polio, der stammer fra selve vaccinerne, har givet anledning til kritik og konspirationer. For hvis polio er udryddet i Afrika, hvorfor er der så stadig polio i Afrika?

Den typiske poliovaccine består af væske med svækket poliovirus, der indtages med nogle dråber i munden. Kroppen danner antistoffer, og den svækkede vaccinevirus bliver udskilt gennem afføringen. I områder med særligt dårlige toilet– og drikkevandsforhold kan vaccinevirus utilsigtet sprede sig til resten af samfundet i en periode, før den til sidst dør ud. Men i sjældne tilfælde, hvis der ikke er flokimmunitet i lokalområdet, kan vaccinevirussen overleve og cirkulere. Jo længere tid den overlever, jo flere gange muterer den. I ekstremt sjældne tilfælde kan den til sidst mutere til en form, der kan medføre lammelser – og så står man igen tilbage med spredningen af polio, der stammer fra vaccinerne mod selv samme.

Hvor sjældent den type polio rent faktisk er kan illustreres med et par tal: Siden 2000 har næsten 3 milliarder børn fået i alt næsten 10 milliarder doser poliovaccine. Det har ifølge WHO forhindret mere end 13 millioner tilfælde af polio. I samme periode har der globalt været 24 udbrud med i alt færre end 760 tilfælde af polio, der stammer fra vaccine.

Risikoen er altså nærmest ubetydelig til sammenligning med de millioner af liv og lemmer, der er blevet reddet verden over takket være vacciner. Og kuren er i øvrigt den samme som mod vild polio: Immunisering gennem vaccine. Samtidig betyder risikoen for denne type udbrud netop også, at indsatsen ikke må sløje af nu, hvor verden er nået så langt i kampen mod poliovirus. Her er det værd at bemærke, at kampen mod polio også har gjort de afrikanske sundhedssystemer stærkere på mange andre områder. I en klumme i The Guardian nævner WHO’s Afrika-direktør Matshidiso Moeti for eksempel, at man i kraft af arbejdet med at udbrede poliovaccinerne også har formået at nå Chads nomadefolk med sundhedsydelser til gravide og andre vitale vacciner.

Samtidig har de tusindvis af sundhedsarbejdere, der overvåger mulige udbrud af polio, også ofte afrapporteret på andre sygdomme. Det er de præcis samme opsporingsnetværk, der er sat i værk i forbindelse med indsatsen mod polio, der i dag spiller en vigtig rolle i at overvåge og bekæmpe coronavirus på kontinentet. Sejren over vild polio viser, at Afrika kan overkomme selv de største udfordringer for folkesundheden.

I Afrika skød Nelson Mandela og Rotary International den første poliokampagne i gang i 1996. På det tidspunkt lammede virussen hvert år op mod 75.000 børn for livet. Fire år senere blev den første synkrone poliovaccineindsats lanceret i 17 forskellige vest- og centralafrikanske lande, og 76 millioner børn blev vaccineret.

'Africa's triumph over wild polio shows the power of regional unity'.

Klumme af WHO's Afrika-direktør Matshidiso Moeti i The Guardian.
Læs den her